Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

MSI GP66 Vector

MSI har begået endnu en laptop i deres nye og mere stringente formsprog.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I løbet af de sidste år har MSI begået en herlig tanke; "hvad hvis en gaming-bærbar ikke var skrigende rød, lysende, og på otte kilometers afstand lignede noget som en teenager, og ikke et voksent menneske, har stående i stuen? Som det er blevet så moderne er der dog både udstødning der stikker bagud og RGB-tastatur, men desværre også en massiv hage-kant på selve skærmen. Men mere tidsvarende og nærmest subtil ser den ud, det må man give dem.

Specifikationerne er, ligesom designet, topmoderne med en 14-kernet i7-12700H CPU, et RTX 3070Ti, WIFI 6E, "kun" 16GB DDR4 RAM, Steelseries' RGB-tastatur, og en 165Hz 1440p-skærm, samt et 1TB NVMe-drev. Der findes også en 240Hz/1080p-udgave, men medmindre at man kun spiller esportstitler, så er 1080p alt for lidt i mine øjne. Pun intended. Jeg er til gengæld ret skuffet over at batteriet kun er på 65Wh. Det gør desværre at man skal regne med at få omkring to en halv times levetid ud af maskinen - men så snart at maskinen belastes, så ryger der hurtigt en del levetid, og belaster man den for meget eller skuer op for lysstyrken, så ryger batteritiden endnu hurtigere ned. Du kan sågar komme under en time.

Til gengæld har man klogeligt valgt at placere flere af portene bag på computeren i stedet for altid i siden, og det giver pluspoint. Der er en USB-C der understøtter DisplayPort, tre USB-A, Ethernet, uspecificeret HDMI (skriv nu hvad det er), og til min store glæde en dedikeret Mini DisplayPort. Vægten på 2.4 kilo er lige til den tunge side, men den er relativt nemt at slæbe rundt på.

Dette er en annonce:
MSI GP66 Vector

Højttalerne er acceptable, men på ingen måde imponerende - så nøjagtigt det samme som alle andre bærbare i det her segment. 1440p i 165Hz er ret lækkert - men skærmens farver er uanset påstanden om "IPS level" ikke på niveau med et godt IPS-panel, og jeg må erkende at jeg gerne ser noget dokumentation på det, for MSI påstår 100% DCI-P3 dækning, og det har jeg svært ved at tro på, for hvis man søger lidt, så er det ikke svært at finde hjemmesider der rent faktisk har adgang til testudstyr der ganske rigtigt viser at man ikke er i nærheden af 100% DCI-P3 dækning.

Prisen er 18.296, og det er altså i overkanten med de specifikationer og kun 1TB plads - særligt når man har både en GF- og en GL-serie, der kan meget hen ad det samme, og kan være flere tusinde kroner billigere. Og der er ikke noget G-Sync modul.

Kølingen er Cooler Boost 5, og det er effektivt, men larmer også en del, da man kun har to blæsere. Men RTX 3070Ti er lige der hvor det begynder at trække tænder ud, med masser af regnekraft, og et stort varmeforbrug, der kombineres med en 14-kernet CPU. Og så har MSI et nyt Overboost-system så man reelt trækker endnu mere strøm.

Dette er en annonce:

I idle er alt fint, omkring, 47/48 grader på CPU er måske lidt højt, men det går, men bare det mindste, bare en åben browser, så starter blæserne. Selv med AI-modus på, så larmer den en del. Det er svært ikke at hænge sig i, den slags, når selve tuningen, og valgte af de individuelle komponenter gør den larmende, og lun, selv hvis man nærmest bare rør den. Det er et stort minus, selvom at maskinen er primært designet til at game hårdt med en indsat strømforsyning.

MSI GP66 Vector

MSI Center softwaren kan meget, men man burde måske have gemt lidt flere features væk, og så gjort det nemmere at skifte blæserprofil. Selv ved at skrive i et Google Doc stiger temperaturen voldsomt, og blæseren er meget tydelig, over 3000 RPM ligger den på.
For at sikre optimale vilkår er alt testet på Extreme Performance-indstilling.

Ved fuld belastning får vi 82.9 grader på GPU, og 95.0 på CPU, med enkelte peaks på 97 grader. RPM stiger til over 5000 ved begge blæsere, den højre kører kun GPU og vores CPU går fra 3990GHz til under 2000GHz. E-kernerne blev reduceret til 1/3 af hvad de burde, fra næsten 3Ghz til under 1 Ghz. Kort sagt, voldsom thermal throtling.

Ved en meters afstand er larmen kun 31db, men den er altså 41 når man sidder foran skærmen hvad de fleste nok gør. Så maskinen er pæn, og kun sikkert præstere fine frame-rates i vores tests, men pointen er at der både er for mange kompromisser den ene og den anden vej.

Og så til Benchmarks

3D Benchmark
Time Spy: 11578
Time Spy Extreme: 5717
Port Royal: 7054
Fire Strike Ultra: 7574
Fire Strike Extreme: 14089
Fire Strike: 25610

Red Dead Redemption 2
1080p: 84,3
1440p: 68,13

Hitman 3
Ultra Dubai 1440p: 136,19
Ultra Dubai 1080p: 159,49

Total War: Warhammer III:
1080p: 80.25
1440p: 54,2

Assassin's Creed Valhalla:
1440p: 66
1080: 85

Horizon: Zero Dawn: (Ultimate Quality med DLSS)
1440p: 90
1080p: 97

Far Cry 6:
1080: 98
1440: 82

The Division 2
1440p: 72
1080p: 95

Dirt 5
1080p: 92.5
1440p: 79,3

MSI GP66 Vector

Performance er ganske fin, ikke en voldsom forbedring fra sidste generation, men nok til at man måske vil skifte hvis man har en ældre maskine.

På trods af et lækkert design, så har computerne altså voldsomme varmeproblemer, også på et niveau der gør at jeg må erkende at jeg ikke selv ville købe en, særligt ikke når prisen synes alt for høj. Og det er synd, for bare det at den er i stand til at trække et uoptimeret Total War: Warhammer i over 80fps i 1080p er imponerende i sig selv. Men konkurrencen i markedet er hård, og man kan i min optik ikke leve med en maskine i 2022 der thermal throttler så voldsomt. Og det er synd, for design og indmaden er der ikke noget i vejen med.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
MSI GP66 Vector

MSI GP66 Vector

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

MSI har begået endnu en laptop i deres nye og mere stringente formsprog.



Indlæser mere indhold