Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Razer Audio Mixer

Lækkert designet, men mangelfuldt og decideret forvirret.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er for mange mennesker stadig rart og bekvemt at kunne betjene ting analogt, noget særligt streamere der skal holde styr på egen tale, lyd fra spil, chatprogrammer og baggrundsmusik kan have svært ved.

Razer har derfor tænkt at nu hvor de alligevel leverer lys, capture cards, mikrofon og headset, så kan de også lave en controller, eller på godt dansk, en mixer, der kan styre det hele, naturligvis med RGB.

Det skal laves godt, nemt og lækkert, og man har dog også valgt en lidt mere doven vej, for det er svært at komme uden om at man har lånt voldsomt meget fra guitar-pedal firmaet TC-Helicon der i slutningen af 2019 sendte en mini version af deres GoXLR, en audio-broadcaster, aka streamer mixer, på markedet hvor en del funktioner nu blev styret af software. Der er en meget lang række af designmæssige og funktionelle ligheder der er svære at ignorere.

Dette er en annonce:
Razer Audio Mixer

Razer har dog lavet nogle forbedringer. Der er USB-C, og man kan slå 48V Phantom Power til og fra - og så er det lidt det. Jeg kunne dog godt have brugt en USB-tilslutning mere til, ja, USB-mikrofoner, da Razer selv ikke laver andet, og stort set alle headsets vi har anmeldt de sidste mange år ikke har analog udgang, så det virker ikke pokkers forbrugervenligt at det ikke er understøttet, særligt når man er så meget dyrere end konkurrenterne. Tager man en premium pris, så skal man også levere premium features. Og for at gentage mig selv; man har lidt misset muligheden for - og jeg ved godt at der er mange argumenter imod - eksempelvis Bluetooth-tilslutning. Når nu Razer Audio Mixer altså koster mere end 150% end den tilsvarende Go XLR Mini, så skal man have nogle seriøse features i tilgift, eller også skulle man overveje at sænke prisen til samme niveau.

Designet er rimelig lækkert, og om end at selve Fader-knapperne virker lidt plastikagtige, så er der en god og solid mekanisk modstand når man skruer op og ned - noget jeg finder vigtigt. XLR-stikket er af hybridtypen, altså passer det også med de store jackstik. Det er faktisk ret fedt.

Der er fire faders, en per kanal, samt tilhørende mute-knap, XLR-input, optisk input, USB-udgang, hovedtelefon og mikrofonudgang, mikrofonindgang og line-in indgang samt mute til mikrofonen og en "bleep knap" man kan trykke i stedet for mute hvis man siger noget grimt. Lidt sjovt. Men kun kortvarigt.

Dette er en annonce:

Jeg synes til gengæld ikke super godt om de bløde knapper nederst, her kunne Razer godt have differentieret sig mere med nogle solide mekaniske kontakter, eller bare hybridtaster hentet fra et af deres tastaturer. De virker dog fint, og er rare at trykke på.

Setup er forholdsvist nemt, men der er en del at holde styr på i forhold til kanaler, ind-og udgange, men manualen forklarer det faktisk fint. Det skal dog siges at den enkelte kanals indstillinger har prioritet for hovedmixeren, og jeg fik eksempelvis aldrig line-in kanalen til at virke. Det vigtigste man skal huske er dog at fortælle Windows at den skal bruge Audio Mixer til både ind- og udgang, så går det næsten af sig selv. Jeg kunne se i materialet at man også kunne tilknytte apps til en kanal, og håbede at det betød at jeg kunne bruge den som analog volumen til Tidal - desværre kunne det ikke lade sig gøre, men jeg konkluderede umiddelbart at det var på grund af Windows, og ikke mixeren.

Der medfølger to støjfiltre, som jeg antager er en lille trafo, der laver en galvanisk adskillelse imellem ind- og udgående signal, hvilket dog er meget pænt og meget småt udført - og noget man kraftigt burde overveje at sælge separat. Det er genialt - og det vil jeg faktisk godt betale ekstra for. Men måske ikke lige 700 kroner.

Razer Audio Mixer

Softwaren er faktisk ret god, eksempelvis kan man både stille volumen på forskellige ind- og udgange i dB eller procent, men jeg er ret skuffet over stemmefilteret der kun har fire muligheder, og der er godt nok EQ der kan udvides, men det er ikke helt det samme. Der es også en pre-set på forskellige ekko- og efterklangstoner, de er dog stort set ens. Når alt andet fungerer godt og er nemt at bruge, så kunne man godt have tilføjet noget med reel funktionalitet, og eftersom at man ikke kan bruge USB-mikrofoner er det ikke engang en mulighed at bruge mikrofoner med indbyggede filtre.

Lydkvaliteten er helt ok, jeg mangler lidt mere opløsning, men det kan sagtens være min studiomikrofon der er problemet, men eftersom at der står absolut intet om indmaden på Razers hjemmeside, og samme mikrofon har ydet bedre i andre sammenhænge, så bliver man lidt skeptisk.

Som sagt, den gør hvad den lover, det er nemt at sætte op, det er fedt med de medfølgende støjfiltre og softwaren er nem at bruge - problemet er bare at der er et stort set identisk produkt der koster 50% mindre, og man understøtter ikke sine egne USB-mikrofoner hvad jeg anser for at være ret vigtigt.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Razer Audio Mixer

Razer Audio Mixer

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Lækkert designet, men mangelfuldt og decideret forvirret.



Indlæser mere indhold