Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Jabra Panacast 20

Et 4K vidvinkel webcam - men primært til kontorbrug. Kan det noget?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Jabra har godt nok et kundesegment der primært er folk der sidder på kontor og er produktive, men kvaliteten er altid høj, og vi har tidligere kigget på deres forskellige audioprodukter.

Panacast-serien er udstyr til videokonferencer, og inkluderer blandt andet 180 graders panorama video, specialtilpasset lyd og streaming af whiteboard-indhold - til gengæld er priserne også tilpasset at det er virksomheder der køber produktet, og vi nøjes derfor med at kigget på Panacast 20, der med sine 2.189 kroner er seriens billigste produkt. Det lyder måske voldsomt, men for 4K med 90 graders FOV er det nærmest billigt, til sammenligning koster et Poly EagleEye på 75 grader og 4K 6.000 kroner...

Når det er sagt, så er det her nok det mest lækre webcam du nogensinde kommer i nærheden af, som i, det er virkeligt lækkert lavet. Hele huset er i aluminium der er pulverlakeret mat, der er gummibelægning på alt der er i kontakt med skærmen, og der er en fin rejsetaske med sammen med et USB-A/USB-C kabel, der i modsætning til mange andre ikke er så stift at det dårligt kan bruges. Og med 136 gram vejer den faktisk lidt, og det er, igen, super lækkert. Herudover er der en privatlivsbeskytter, altså et kameradæksel der kan lukke ind til objektivet.

Jabra Panacast 20

Der bruges en opløsning på 13 megapixel, og en 1/3.2" sensor, eller på godt dansk, 15.5mm2, svarende til hvad der sad i en iPhone 5. Det er ikke meget, men det er nok til at levere 4K ved 30fps og HDR.

Dette er en annonce:

Intelligent lysoptimering og intelligent zoom styres fra driversoftwaren, der er overraskende enkel at bruge. Begge dele virkede faktisk, så jeg havde dem slået til. Herudover er der også Picture-in-Picture, - ja, i kameradelen - således at man kan vise en ting man har i hånden, og sit ansigt samtidig. Det er utvivlsomt ikke relevant for almindelige videokonferencer, men skal man vise et fysisk produkt, en demomodel eller lignende, så er det faktisk ret smart.

Alle funktioner foretages af en intern processor for at undgå unødvendige datastrømme til og fra kameraet, og det øger sikkerheden. Det hele er meget "plug n' play", men det må anbefales at bruge Jabras relativt enkle software til at opdatere dit kamera, og slå intelligent zoom og lysstyring til.

Gemt med små bogstaver i softwaren finder man faktisk ud af at der er ikke bare én mikrofon men tre. Selvom at Jabra ikke er glade for at nævne det. Om det er for at kunne sælge dig en bedre løsning blandt deres egne produkter skal være usagt, og det er ikke ligefrem verdensklasse, men den er nu brugbar. Den er af MEMS-typen, du ved, "Micro-electro-mecanical-systems", hvilket betyder at det hele er i en samlet og meget lille pakke der stort set ikke trækker noget strøm. Det betyder også at specifikationerne ikke er imponerende, men det er nu engang også bare en nødløsning og intet andet.

Jabra Panacast 20
Dette er en annonce:

Men det vigtigste er om kvalitet af billedet er godt - og det er det ubetinget, og billedet bliver også bedre ved at lade AI-algoritmen styre lyset og fokus. Det var faktisk lidt overraskende. Til gaming/streamingbrug er 30fps dog ikke helt nok, men til et seriøst konferenceopkald er det altså ret blæret at kunne udnytte sin fiberforbindelse til at levere et 4K-billede til de andre, det tager kegler, særligt når mange andre, selv højtplacerede personer i store internationale tech-firmaer bruger indbyggede 720p-løsninger.

Til det formål som Panacast 20 er rettet imod er det virkeligt et gennemført produkt, det er væsentligt billigere end konkurrenterne, har nogle unikke features, og er virkelig veludført på alle leder og kanter. Men jeg glæder mig nu stadig til der kommer en 60fps-udgave.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Jabra Panacast 20

Jabra Panacast 20

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Et 4K vidvinkel webcam - men primært til kontorbrug. Kan det noget?



Indlæser mere indhold