Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Marshall Willen

Lille og bærbar - men måske lidt for lille.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Marshall-brandet blev for over 10 år siden licenseret ud til svenske Zound Industries, der dengang var mest kendt for deres Urbanears-mærke, som jeg stadig synes havde et fantastisk forhold imellem pris og kvalitet. De lever heldigvis stadig, og deres seneste in-ears er lavet af 97% genbrugt plastik.

Det har de taget med over i deres Marshall-brandede produkter, og Willen er lavet af PVC-fri 60% genbrugsplast, og nej, de bliver ikke lavet på samme fabrik som Marshall-guitarforstærkere som enhver teenagedreng med glæde for Gibson eller Fender kender og elsker. Til gengæld laves der virkelig gedigne Bluetooth-højttalere i alle størrelser.

Marshall Willen

Nyeste og mindste skud på stammen er den her Willen, en lille firkant med en 2" fuldtoneenhed drevet af et 10 watt klasse-D forstærkermodul, og to passive enheder af ukendt størrelse, til gengæld får man 15 timers batterilevetid og IP67-certificering til 795 kroner. I gamle dage plejede jeg at smide produktet i en balje med vand, så det gjorde vi også her. Det giver en væsentligt bedre basgengivelse for at sige det mildt, men IP67 dækker altså kun 1 meter vand, 30 minutter og ferskvand. Desværre synker den som en sten, det skal man nok lige huske inden at man tager den med på kanotur. Til gengæld er der indbygget en mikrofon så man reelt kan bruge den som en lille konference højttlaer.

Der er en solid strop bagpå, batteriindikator, et lille kontrolhjul og en central Bluetooth-knap. Du kan få den i hele to farver, enten sort og kobber, eller cremefarvet og lysegrå.

Dette er en annonce:

Den er super-nem at bruge, og kan med lidt held være i lommen på en halvfed person. Der hører en lille app til med forskellige presets - vi har testet med "Marshall Signature Sound", og så kan man kombinere to og til ægte stereo.

Marshall Willen

Frekvensresponsen er sat til 100-20KHz, men reelt tror jeg at det er mindre, godt nok kan den levere et ganske pænt lydtryk op til 8-9 meter væk, men der er godt nok ikke meget bas, og du kan glemme alt om dybde i lydbilledet, klaverovertoner eller andet, for du kan stort set ikke høre andet end stemmer, og stort set kun det. Det er sikkert også fint til en tur på stranden, men der kan ikke gives mange point for traditionelle HIFI-kvaliteter når basale ting som mellemtone slet ikke eksisterer.

Der er grænser for hvor småt man kan lave tingene, og den er ramt med Willen. Til gengæld er den super transportabel, og det er nok også den primære grund til at de fleste køber den, og endnu værre, så er prisen godt nok høj, men det er den på næsten alle af den slags produkter til min store irritation.

Dette er en annonce:
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold