Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Corsair K70 Pro Mini Wireless

Trådløst, mekanisk TKL 60% tastatur med RGB, og kontakterne kan skiftes.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det er et hårdt marked, og man skal snart kunne det hele for at kunne sælge sit produkt. Det betyder desværre også noget for prisen, og selvom vi her ser nærmere på et TKL tastatur med 60% form-faktor, så skal du stadig betale 1400 kroner for det.

Selve rammen er lavet I aluminium, og kontakterne, der kommer fra fabrikken, er Cherrys MX-serie, enten de lineære røde, eller de grå Speed. Selve tastaturtasterne er dobbeltstøbte PBT, og så er der en lysbar under hele chassiset samt RGB-belysning på hver enkelt tast. Lyset fra lysbaren er ikke særlig stærkt, og hvis man forventer, at det reflekterer sig i bordet, det står på, bliver man skuffet. Det samme gælder RGB-lyset fra tasterne, det er der, men er ikke voldsomt stærkt ift. andre produkter. For mig er det dog et fair offer for et trådløst tastatur, og så længe, at jeg tydeligt kan se, hvilken tast jeg trykker på - og det kan man - så er der ingen grund til at få øjnene svitset ud af kraniet med 30.000 lumens lysstyrke. Faktisk er tasterne lavet med så meget hul igennem, at man nemt kan se hvad tal eller bogstav, der er på tasten, selv uden lys. Selve rammen skråner lidt, og bunden af tasterne samt kontakterne er blotlagte, hvad jeg vil kalde et skeletteret design. Jeg er vild med det. Er man meget fancy, kan man skifte mellemrumstasten, der også er med RGB-mulighed og har et funky mønster.

Der er naturligvis mulighed for at udskifte tasterne, og der medfølger en håndfuld i pakken samt værktøj for dem, der ikke har det i forvejen - ellers følger det med i næsten alle kits, jeg har set eller købt. Min eneste anke imod det præinstallerede er, at mellemrumstasten lyder anderledes end resten af tasterne, men grundet den anderledes udformning og størrelse er det ganske normalt.

Corsair K70 Pro Mini Wireless

Hullet til USB-C kablet, der både lader og kan bruges til fast kablet forbindelse, er ret dybt, og det udelukker desværre brugen af billige standardkabler og mange af de specialkabler, jeg havde liggende, så husk at passe på det kabel, der følger med i æsken. Men i det mindste har de ikke lavet en eller anden mærkelig form for rille eller slidse, som mange andre desværre får en hjerneblødning og tit laver. Det skulle forbydes per EU direktiv.

Dette er en annonce:

Forbindelsen kan være enten kablet, Bluetooth eller deres egen 1ms Slipstream trådløse standard. Corsair har valgt at bruge en AXON-processor og ikke mindst muligheden for at køre med 8000Hz polling rate, dog kun, når forbindelsen er kablet. Kører man med Slipstream, altså radiobølger, er 2000Hz det hurtigste.

ICUE-softwaren bruges til at håndtere det meste, men faktisk kan mange funktioner tilgås direkte igennem tastaturgenveje - hvilket jeg er glad for. Corsair er gode til mange ting, men ICUE er bare ikke kønt at bruge; Det er funktionelt, men ikke lige så brugervenligt som meget andet software til den slags. Til gengæld byder den på ufatteligt mange muligheder for at tilpasse RGB-delen, som man vil

On-board kan der gemmes 50 profiler. 50. Hvem har brug for det? Hvem spiller 50 forskellige spil med deres eget keyboard, men ikke på deres egen computer?

Corsair K70 Pro Mini Wireless
Dette er en annonce:

Skifter man tasterne, skal man lige være opmærksom på, at dette er et 60%- formfaktor, så mange af tasterne har dobbeltfunktioner, og derfor er jeg i hvert fald nødt til at kigge en ekstra gang på tasterne, når de sekundære funktioenr skal bruges. Kontakterne er standard Cherry tre-pins, og der skal bruges 65 til et komplet keyboard, for mange vil det dog nok være nok at skifte de primære 12-15 gaming taster ud, måske man endda kan få det helt ned på 10. Typisk ligger butiksprisen på 15 kroner per kontakt, og Corsair har endda et komplet sæt til salg til netop dette keyboard, dog uden opgivet pris. Man kan åbenbart også skifte bundstykket under LED-baren, der går rundt om keyboardet, hvis man har lyst. Igen, der var ikke pris på dette i skrivende stund.

Der er nogen detaljer, der er godt tænkt, eksempelvis er den nederste række af taster ikke skrumpet, så der kan man bruge standardtaster. Jeg er som sagt vild med det skeletterede design, og at man reelt kan bruge sit tastatur, også trådløst, med både Mac og PlayStation via Slipstream. Batterilevetiden er dog knapt så god. Selv med lyset skruet kraftigt ned, kom jeg ikke over 35 timer, men Corsair lover op til 200 timer, hvis man slår det helt fra.

At ikke bare taster, men også kontakterne nemt kan skiftes, er fremragende, og jeg erindrer ikke andre mainstream-mærker, der har præsenteret den slags før til så bredt et publikum. Men en 60% formfaktor skræmmer også kunder væk, der er ingen medie-controller i form af en selvstændig knap, og til 1400 kroner er jeg faktisk skuffet over, at der ikke hører en håndledsstøtte med. Særligt når man har et tastatur der er super velegnet til FPS i lang tid af gangen. Og så måtte LED belysningen gerne have været meget kraftigere, når det er kablet, især på den LightEdge lysbar, der går rundt om hele tastaturet. Hvis man er til 60% formfaktor og er glad for at kunne tilpasse, så giver det her rigtigt god mening - men man skal vide, hvad man går ind til, særligt til den pris.

Corsair K70 Pro Mini Wireless
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold