Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Asus Zenfone 9

Asus' flagskibsserie bliver konsekvent bedre år for år.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Selvom at Asus' ROG-afdeling fortsat ser stor succes med deres officielle gaming-telefon, så er det stadig ikke umiddelbart Asus man tænker på, når listen over branchens vigtigste rivaler skal optegnes. Det betyder naturligvis ikke at de ikke har lavet ret genialt, og gedigent overraskende telefoner gennem årene, men de er stadig, sammenlignet med Apple, Samsung, OnePlus og sågar Google en underdog.

Det betyder dog at Asus har kunne se et meget specifikt hul i markedet, et hul de først forsøgte at udfylde med sidste års Zenfone 8. Hvilket hul er det? Jo, det er ideen om at en solid portion af forbrugerne ikke nødvendigvis ønsker sig at en gigantisk skærm, bare fordi de gerne vil have de bedste specifikationer. Så Asus giver dig netop det - et mindre flagskib, der er lidt billigere end resten af konkurrencen, uden at ofre meget andet end det. Mød Zenfone 9.

Først og fremmest er Zenfone 9 vitterligt smuk at se på. Nej, meget karakter er der som sådan ikke, men blandingen af materialer, de nærmest pervese kameralinser, og det industrielle designsprog gør den unik, og uforglemmelig behagelig at holde. Jeg ved faktisk ikke helt hvad der er for en afart polymer Asus har brugt til ryggen, men det er for blødt til at være aluminium, eller frostbehandlet glas, og det er altid lunt. Desuden afviser både siderne og ryggen fingeraftryk som ingen anden telefon på markedet - fantastisk.

Asus Zenfone 9

Selve konstruktionen byder på IP68-certificing, et hovedtelefonstik og nogle af de bedste stereohøjtalere du finder på markedet i dag med Snapdragon Lossless-understøttelse. Der er også ekstra små features som WIFI 6E. Hvad Asus dog mangler, og det betyder mere end man skulle tro, er trådløs opladning. Det kan være en dealbreaker for mange, inklusiv undertegnet, og selvom at Zenfone 9 er lidt billigere end de fleste flagskibe, så er det ikke længere en undskyldning. Dog kan den lade ved 30 watt, som er helt fint, og den lader får du med i æsken.

Dette er en annonce:

Indvendig finder vi en Snapdragon 8+ Gen 1, den nyeste SoC fra Qualcomm, enten 8 eller 16GB RAM og enten 128 eller 256GB plads, som i øvrigt er UFS 3.1. Telefonen er lynhurtig ligegyldig hvad du smider efter den, og alt fra at åbne med fingeraftrykslæseren på siden, til at scrolle rundt i den rene Android 12-installation til bare at... ja, bruge telefonen, så er Zenfone 9 decideret blændende hurtig.

Det skal dog siges at selvom at Asus skal have ros for at byde på en af de reneste Android-udgaver man kan finde på markedet i dag, så tilbyder de bare to års softwareunderstøttelse, hvorimod tendensen klart er at forlænge denne. Samsung tilbyder eksempelvis fire år, og Googles Pixel 6-telefoner får hele fem år.

Asus Zenfone 9

Imponerende er det at Asus har fundet plads til et batteri på hele 4300mAh, som betyder at den her telefon, i testperioden, nåede at række hele to dage med semi-intens brug, som er lige så meget som en Samsung Galaxy S22 Ultra, eller en iPhone 13 Pro (dog ikke en Pro Max).

Dette er en annonce:

Skærmen er 5.9", altså en del mindre end dit gennemsnitlige flagskib, men heldigvis får du stadig 120Hz, som dog ikke er LTPO. Det er dog 1080x2400 understøtter HDR10+ gennem sit Super AMOLED-lag og kan ramme hele 1100 NITS, som burde kunne besejre selv den mest barske sommersol. Vigtigst af alt er dog, at det her display er en fryd at bruge til daglig, om det er Youtube-videoer, Netflix eller navigation igennem brugerfladen, det er virkelig glimrende, og det er tydeligt at mærke at Asus kan drage på deres erfaringer fra Rog Phone-serien her.

Og så til de kameraer der. Der er to, og de er gigantiske og overdimensionerede. Man skulle derfor tro at det er telefonens primære fokus, men det er nok mere en designfeature. Standardlinsen er 50 megapixel, og er hele 23.8 millimeter med optisk stabilisering. Det sker faktisk igennem en ny indbygget gimbal, der balancerer internt i seks akser, og som faktisk gør et glimrende stykke arbejde ud af at stabilisere både ved fokus og under videooptagelser.

Den anden linse er en ultra-wide, så ingen telefoto her til eksempelvis portrætter, og den er "bare" 113 grader. Det kunne altså have været rart med mindst 120 grader så de her ultra-wide billeder kunne få et mere dramatisk præg, og det gælder særligt når nu selve linsen er så overdimensioneret bag på. Desuden er den 12 megapixel, så der er lidt forskel på detaljegraden, særligt ved zoom, på de to.

Asus Zenfone 9

Når det så er sagt, så tager Zenfone 9 faktisk overraskende solide billeder hvis de begge mættes med nok lys, og til tider foretrak vi her på redaktionen billederne sammenlignet med eksempelvis OnePlus 10, eller konkurrenter fra Xiaomi og Huawei. Nej, de imponerer slet ikke på samme måde under ringe lysforhold, som man nok kunne forvente, men vi tør faktisk godt love at i 90% af tilfældene er Zenfone 9 mere end god nok til at fange og optage det meste.

For 5799 kroner for den billigste version med 8GB RAM og 128GB plads er denne faktisk næsten billigere end Samsung Galaxy S22, der har haft omkring et halvt år til at falde i pris, og den er over 1500 kroner billigere end den førnævnte OnePlus 10 Pro. Det gør den ret let at anbefale, selvom at du lige bør regne på om manglen på trådløs opladning og en telefotolinse er besparelsen værd.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold