Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Motorola G62

Motorola udgiver generelt for mange telefoner, men lige præcis den her er faktisk værd at tale lidt om.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Jeg har efterhånden anmeldt rigtig, rigtig mange Motorola G-telefoner. Som i rigtig mange. Det har dog aldrig været direkte kedeligt, eftersom netop det her brand har for vane at udforske de lavere trin af prisstigen med en sans for detalje, og naturligvis en respekt for forbrugeren, som mange andre tilsyneladende mangler.

Men selv med den ros for øje, så begynder det hele at være lidt overbefolket, og fra G41 til G51, videre til G71 og Edge-serien? Ja, så kan det virke forvirrende. Nu kommer der sågar en til, G62, der passer fint ind i det lille hulrum der er tilbage.

Så hvad får du for dine 2000 kroner? Ja, overraskende meget faktisk. Du får et 6.5 tommer IPS LCD display, der kører i 120Hz, en Snapdragon 480+, 128GB plads, 4GB RAM og to kameralinser bag på (den sidste er en makrolinse, og den tæller altså ikke). Det kombineres med en helt ren Android-installation, stereohøjtalere og et batteri på hele 5000mAh.

Motorola G62

Det lyder ret godt, ikke? Det er det også det meste af tiden. Jo, der er åbenlyse ofringer, såsom IP-certificering, trådløs opladning, en dedikeret telefotolinse og hurtigere en USB 2.0-hastigheder på opladningen, men for 2000 kroner er det næsten svært at brokke sig, er det ikke?

Dette er en annonce:

Jo, det er det, for selvom at Motorolas klart bedre Edge30 og sågar sidste års Edge20 har haft tid til at falde i pris, så er de ikke helt faldet til 2000 kroner endnu, så det efterlader Motorola med netop den lille smule pusterum de har brug for. For du får meget telefon for pengene. Skærmen er overraskende rummelig i det her prisleje, og den 120Hz refresh-rate er kærkommen. Batteriet tager dig uden tvivl igennem to dage med intensiv brug, og 128GB plads er helt fint sammenlignet med meget, meget dyrere konkurrenter.

Det er måske RAM der kommer til at blive problemet i det lange løb, for bare under testperioden begyndte apps at lukke overraskende hurtigt. Det er ikke noget der kommer til at genere, eftersom netop den bruger G62 henvender sig til nok vil se mere afslappet på at skulle genstarte en app eller to i løbet af dagen. Men det var dog distraherende en gang eller to, og det er ret tydeligt at Android efterhånden har brug for mere RAM.

Motorola G62

Men for at være helt ærlig så vejer den bare 180 gram, er lavet af plastik men med et lækkert mat lag øverst, og når de klart bedre konkurrenter i hvert fald kommer til at kræve 1000 kroner ekstra, såsom de resterende Motorola Edge-telefoner, Nothing Phone 1, Googles Pixel 6A og Samsungs Galaxy A53, ja, så er det en del lettere at anbefale G62, selvom at den ikke gør noget som helst bemærkelsesværdigt.

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Motorola G62

Motorola G62

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Motorola udgiver generelt for mange telefoner, men lige præcis den her er faktisk værd at tale lidt om.



Indlæser mere indhold