Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Philips Hue Tap Dial Switch

Philips' seneste Hue-produkt er hverken dyrt eller fancy, men det er dog essentielt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Nej, Tap Dial Switch er ikke ligefrem det mest spændende produkt Philips Hue har lanceret i løbet af de seneste måneder, og det er nok heller ikke det som Google forfordeler, når den store trafik-kage skal skæres et eller andet sted i cyberspace-overkommandoen, men tag mit ord for det når jeg siger, at det måske er det vigtigste i år, for netop ved at oprette et spændingsfelt mellem det fysiske og det digitale, så er Hue lettere for alle at styre end nogensinde før.

Lad os dog starte med at slå fast, at Hue i årevis har tilbudt noget der ligner til forveksling. Den lille switch hører med i de fleste startpakker, og har samme klisterbaserede opsætning, som gør at du ikke behøver at bore eller hamre.

Philips Hue Tap Dial Switch

Først og fremmest er det værd at slå fast, at Tap Dial Switch er meget bedre konstrueret. Bedre plastik, rundere former, og mere ergonomisk at holde, det er bare et bedre fysisk produkt på alle måder, og magneterne der gør at enheden sidder fast på væggen er mere end stærke nok også.

Den centrale forskel er at udover at tilbyde fire helt programmerbare knapper, der fordobles til otte i det de kan få en sekundær funktion ved at holde den pågældende knap inde, så er det her en mere avanceret fysisk pendant også. Desuden kan den, som ordet "Dial" også indikerer, skrues, så du eksempelvis kan tænde lyset i et pågældende rum, og derefter gradvist indstille så det passer til humøret.

Dette er en annonce:

Hjemme hos os valgte vi at én knap tænder alt, og de resterende tre er programmeret til husets tre rum. At holde knappen inde? Ja, det slukker så. Det er simpelt, men du kan mappe specifikke scener til de her knapper, eller funktioner, og Hue-appen er efterhånden så fyldt med spas og fup at du vitterligt kan gøre det meste af det du forestiller dig.

Derhjemme taler vi mest med Google Assistant, og interagere med lysene på den måde, men det er afgørende at have en fysisk ækvivalent indenfor hjemmets fire vægge. Alene her i sommerferien har vi flere gange ladet venner og familie bruge vores hus, og når de nu ikke er lige så "tech savy", så er det en del lettere at guide dem hen til en fysisk fjernbetjening, der gnidningsfrit kan styre hjemmets lys.

Philips Hue Tap Dial Switch

Det har reddet os et utal af gange, at man bare har kunne sige til oldemor, der passer vores syge dreng; "bare tryk på knappen med én firkant på", og bum - let there be light. Før i tiden var det nærmest et krav at dem der ville styre vores lys, måtte starte en sætning med "Hey, Google", og I ved hvordan det får nogle ældre til direkte at ryste i bukserne.

Dette er en annonce:

For 379 kroner er den heller ikke billig, men det du får er uendeligt meget for pengene. Hvis du allerede er investeret i Hue-økosystemet, så er den her uundværlig, og det er et af de mest simple, og alligevel avancerede smarthome-produkter vi har testet.

10 Gamereactor Danmark
10 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold