Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Microsoft Surface Laptop Go 2

En billigere Surface til studerende? Ja tak! Eller, vent lige lidt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Jeg har længe været ret vild med Microsofts Surface line-up af produkter. Selvom at de aldrig har imponeret teknisk, så har det handlet om noget andet, det har handlet om brugervenlighed, om materialer og om behændighed, og det har altid været let at respektere og beundre.

Men naturligvis, som mange funktionsfikserede forbrugere løbende pointerer, så er de for dyre. Det hørte Microsoft sidste år, og introducerede Surface Laptop Go, en mere prisvenlig variant henvendt til dem der startede i skole, eller på universitetet. Nu er der en ny en af slagsen.

Så lad os starte med prisen; herhjemme starter Surface Laptop Go 2 på 5299 kroner, men her får du bare 4GB RAM, og for at hæve til respektable 8GB så hedder den 5999 kroner, og det er stadig med 128GB plads.

Microsoft Surface Laptop Go 2

Så her står vi et eller andet sted allerede ved en form for skillevej, for selvom at det her er den billigste, og derfor mest tilgængelige Surface-bærbar du kan finde på markedet, så er det ikke det samme som at den er "good value". Ja, det er halv pris af en MacBook Air, som måske isoleret set gør Surface Laptop Go 2 til en god handel, men det er vigtigt at se det hele i et bredere perspektiv.

Dette er en annonce:

Først og fremmest er Surface Laptop Go 2 pæn, pæn som i at den passer ind i alle omgivelser, og at hele chassiset er i aluminium forstærker kun den her følelse. Det er noget helt, helt andet end billigere plastikmaskiner, og alting er stramt, og tilsyneladende fremstillet med en langt mindre tolerance. Så ja, i forhold til følelsen under brug, så er Surface stadig i et land for sig, men når man appellere til den gængse studerende, så er funktionalitet også en faktor.

Det er ikke så meget udvalget af porte, som stemmer overens med Surface-linjens minimalistiske tilgang, men skærmen er fortsat "bare" 12.5 tommer i 3:2 med en opløsning på 1536x1024. Jo, det er et touch-panel, men med en lysstyrke på cirka 340 NITS er lige til den lave side, selvom at det er solidt kalibreret.

Ligeledes er webcamet blevet nedgraderet fra 1080p til 720p, og det er godt nok en skam, og ligeledes er den konsekvente lyd du skal lytte til konstant, når den inkluderede vifte spoler op, og det gør den... ja, næsten altid. Og du kan høre den. Men det er ikke det største problem, for det er batterilevetiden. Vi snakker noget der ligner 4.5 time på en opladning, og selvom at det er diffust og besværligt at snakke batterilevetid, eftersom alles forbrugsmønstre er helt forskellige, så måtte jeg i flere omgange sætte den til at oplade lang, lang tid før jeg skulle med andre konkurrerende bærbarer.

Det betyder ikke at Surface ikke sætter konkurrenterne til side. Som sagt er byggekvaliteten i en helt anden boldgade, og ligeledes er tastatur og trackpad stadig langt, langt bedre end den tilsvarende Asus- eller Acer-maskine. Desuden er den i5-1135G7 faktisk en fin all-rounder, der dog ikke rigtig kan formå at give os både solid ydeevne og god batterilevetid.

Dette er en annonce:
Microsoft Surface Laptop Go 2

Og så tilbage til det med "værdi". Det her er stadig en Surface, og derfor er den lækrere at bruge, mere solidt bygget og nok også en flig mere slidstærkt takket være det stærkere chassis af aluminium. Desuden har Microsoft sikret det bedste trackpad, og det stærkeste tastatur. Men ved du hvad 5999 også kan købe? En Asus Vivobook S 14, der har et 14 tommer OLED-panel, en i5-12500H, 8GB RAM og 256GB SSD. Du kan købe en Huawei Matebook 14, der bruger samme processor, men giver dig 16GB RAM, en 512GB SSD, et 14 tommer panel i 2160x1440 og samme glimrende byggekvalitet.

Så Surface Laptop Go 2 er fortsat for Surface diehards, for fans der er blevet så glade for konstruktionen og brugervenligheden at de også synes at deres teenagebørn skal have en med på Gymnasiet. Men på det bredere marked? Ja, den er lidt sværere.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold