Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Razer DeathAdder V3 Pro

Du kommer til at savne den ikoniske DeathAdder-form, for den er altså væk.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der findes nærmest ikke nogen mere ikoniske gamer-mus end en Razer DeathAdder, vel? De fleste har brugt en på et eller andet tidspunkt helt tilbage fra da den var trådet, og havde en pasform kun få andre mus på markedet havde. Siden da har Razer opdateret hardwaren, opgraderet sensoren og lavet en trådløs udgave eller to. Nu er der endnu en på gaden - mød Razer DeathAdder V3 Pro.

Først og fremmest er det værd at nævne, at Razer faktisk har foretaget nogle ret drastiske ændringer i selve formen sammenlignet med DeathAdder V2 Pro. Den nye er en del mindre, og mangler de skarper kanter på eksempelvis museknapperne som før. Generelt synes den også at passe lidt værre til meget større hænder, eller om ikke andet mine. Den er fortsat ergonomisk, men selve indhakket i venstre side er blevet mere... ja, nærmest ambidextrøs, selvom at den fortsat er skulptureret udelukkende til højre hånd.

Razer DeathAdder V3 Pro

Om hvorvidt ændringerne i pasformen vil passe til dig? Det er svært at sige, men jeg vil dog anbefale at du denne gang ikke bare køber V3 Pro fordi det er en DeathAdder, men at du prøver den først, for ændret det må man sige at den er.

Du får den samme Focus Pro 30K optiske sensor vi først så i Viper V2 Pro, og den er naturligvis sublim, du får fem programmerbare knapper (to færre end på den billigere DeathAdder V2 X Hyperspeed), ingen Chroma-belysning og en batterilevetid på cirka 90 timer. Og når ja, vægten er reduceret til cirka 63 gram i forhold til de cirka 88 gram i DeathAdder V2 Pro. Det betyder naturligvis noget for præcisionen, og ligeledes er opgraderingen til en 1000Hz polling-rate og de nye Gen-3 optiske switches - det er alt sammen solide opgraderinger, ingen tvivl om det.

Dette er en annonce:

Masser af ny hardware, og en meget, meget lavere vægt. Ja, det er kun godt, ikke sandt? Altså det kommer an på om hvorvidt det vigtigste for dig er en let mus fremfor alt andet, og man ville kunne argumentere for at Razer allerede laver en meget let mus, Viper. Desuden står der fortsat på Razers hjemmeside, at DeathAdder-linjen primært er en "midweight, ergonomic right-handed gaming mouse", så vægttab synes ikke på den måde at være det vigtigste.

Og når den primære mission er at reducere vægt? Ja, så ender man med at ofre features. Først og fremmest er on/off-knappen nu bare en knap du skal holde nede, i stedet for en slider. Den understøtter ikke Razers Mouse Dock Chroma hvis det er sådan du foretrækker at lade din Razer-mus op. Bluetooth er også ofret, og ligeledes er det lille hulrum nedenunder til at opbevare den medfølgende Hyperspeed 2.4 GHz dongle, så hvis du rejser med musen, eller har den i tasken, så skal du passe på den separat. Er det en lille ting? Muligvis, men når konkurrenter som Asus og Logitech kan lave magnetiske låg så donglen kan sidde inden i musen? Ja, så glimrer det lidt ved sit fravær her.

Razer DeathAdder V3 Pro

Tag ikke fejl, den nye 30K-sensor, det dramatiske vægttab og den fortsat sublime byggekvalitet gør DeathAdder V3 Pro til en glimrende mus. Samtidig gør den redesignede form, den lavere vægt og ofringen af ret centrale features også, at den nu ligner Viper mere end nogensinde før, ja selv den mere bøjede ergonomiske form er væk, så selvom den ikke decideret er ambidextrøs, så er den tættere på end den var før.

Dette er en annonce:

Så det ender altså med at blive lidt af en blandet landhandel, og sammenlignet med DeathAdder V2 Pro eller V2 X Hyperspeed, så er det ikke en helt lige så direkte opgradering som først antaget. Den koster i øvrigt $149 (vi afventer konkret dansk prissætning), som er det samme som Viper V2 Pro, men det er dog $20 mere end V2 Pro, og noget nær $100 mere end den billigere (men stadig trådløse) V2 X Hyperspeed. Av.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold