Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Asus ROG PG42UQ

Asus har begået endnu en OLED-monitor, og gud hvor er den fed.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Om du kan lide det eller ej, så er produktklassen "konsolmonitor" eksploderet henover de sidste par år. Det er der en række årsager til, blandt andet at flere bare ønsker at bruge en konsol på et skrivebord, i stedet for at skulle slås om fjernsynet i stuen.

Men en monitor skabt til en PC, og en skabt til konsol er helt og aldeles forskellige. Input-præferencer mellem DisplayPort og HDMI, refresh-rates, opløsning og brugerfladeelementer, der er mange overvejelser at gøre sig.

Asus har allerede begået konsolmonitorer tidligere, med blandet held også, men den nye PG42UQ står til at blive et slam dunk på næsten alle parametre. Okay, så hvad kan den? Jo, der er tale om et 42 tommer 4K 138HZ OLED-panel, udstyret med HDMI 2.1, godt 100% DCI-P3, Delta-E værdier på under 2 og stærke indbyggede højtalere.

Asus ROG PG42UQ

Det er nærmest en konkurrent til LG's C2, hvor dog responstiden er en kende lavere GtG, og hvor lysstyrken faktisk er en del højere, målt cirka til 800 NITS i HDR i forhold til 700 NITS hos C2'eren.

Dette er en annonce:

Der er også en række stærke features Asus pakker med denne gang, såsom Uniform Brightness, der sikrer en NITS-konstant over hele fladen, som desuden modvirker noget at den ujævnhed vi har set andetsteds, og via den dedikerede HDR Console-indstilling så opstår der en mere homogen balance mellem lysstyrke og respons.

Hvad der dog ikke er ændret er Asus' efterhånden virkelig stædige design. Derfor får du stadig den V-formede monitorfod som virkelig savner en mere moderne fortolkning, du får det røde, pulserende ROG-logo foran, og du får en decideret grim bagside, som du heldigvis ikke skal se alt for meget på.

Men ellers er det ret tydeligt at Asus fremfor alt har taget en mere betænksom indfaldsvinkel til PG42UQ, og via en custom heatsink har vi set ret lave temperatur selv under forlænget brug, og det nye sub-pixel layout skaber faktisk mere komfortable forhold når man læser granulær tekst, eller små visuelle queues i spil som Elden Ring, som har været den primære test titel igennem en Xbox Series X.

Asus ROG PG42UQ
Dette er en annonce:

Det er dog den der responstid der har imponeret mest, for den er næsten øjeblikkelig. Asus selv reklamere med 0.1ms GtG, og det er godt nok tæt på. Ligegyldig hvad vi gjorde kunne vi ikke fremmane ghosting eller overshoot, og det var selv med den overclockede 138Hz refresh på en PC. Vi forblev under 1ms, altid. Det hjælper da også at der her er VRR gennem AMD FreeSync og G-Sync fra Nvidia.

Du får en ret solid fjernbetjening med, og de indbyggede højtalere er ret fine også. Systemet kommer fra Harman Kardon, og består af to 10W satelitter og en 15W subwoofer. Lyden er overraskende tung og afbalanceret, så meget så at det er lige før at de kan anbefales over et gængs mid-range headset.

Du skal af med noget der ligner 10.000, der er ingen vej udenom, og til den pris bør PG42UQ være noget der ligner perfekt. Men udover en lidt kedelig OSD-menu, og så førnævnte design, så er det her virkelig en schweizerkniv, der tilbyder det bedste fra alle verdener. Det gør den også let at anbefale, prisen til trods.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold