Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Steelseries Apex Pro Mini Wireless

Trådløst, hurtigt som bare pokker, voldsomt avancerede kontakter og en pris der gør ondt

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der er tit beskyldninger på accessories-markedet omkring manglende innovation og udvikling. Det kan man ikke ligefrem sige her, for Steelseries forsøger, omend det er svært, at retfærdiggøre den voldsomme pris med et hav af dyr teknologi. Og med dyr mener jeg en vejledende pris på 2.099 kroner. Når det er sagt, så kan den findes flere steder til 1.649, hvilket er mange penge, men stadig.

Det er en 60% version, så det er ganske kompakt, og selvom at jeg ikke er super glad for at skrive med det, så er det virkelig ergonomisk og reaktionsmæssigt fantastisk til særligt FPS-titler.

Steelseries Apex Pro Mini Wireless

Kontakterne er Steelseries' egne OmniPoint 2.0 - jeg synes nu 1.0 virkede ganske glimrende. De aktiveres efter kun 0.2 millimeter vandring, og kan presses helt ned til 3.8 millimeter, og kan indstilles individuelt med 0.1 millimeter af gangen. Det er i min optik riiiigeligt, jeg plejer kun at tage den ene eller anden yderlighed alt efter tastens funktion, men stadig, så påskønner jeg konceptet. Det betyder også at den kan laves med to aktiveringspunkter, og hvad Steelseries' egen underside glememr at nævne, er at det hele er magnetisk aktiveret, der er ganske enkelt en sikkert dyr sensor der kan mærke om det magnetisk felt den påvirkes af er tættere på eller længere væk.

Der kan køres kablet med USB-C, med Bluetooth 5.0 eller Quantum 2.0 ,der er Steelsereis version af en 1ms, superstabil 2.4GHz radiobølge-forbindelse.

Dette er en annonce:

Selve kassen rundt om er i hård plast, og så er der en topplade i aluminium, og fødderne under kan stå på tre måder. personligt havde jeg nok foretrukket et endnu fladere tastatur og så en håndledsstøtte som jeg faktisk synes der mangler i pakken. Helt ærligt, over 2000 kroner - så skal jeg have en håndledsstøtte med.

Softwaren styrer din RGB-belysning, og særligt da keyboardet er lavet til at alle taster har dobbeltfunktioner ved forskellige vandringer i selve tasten er det nødvendigt. Steelseries Engine er blevet meget omfattende, men rent visuelt synes jeg faktisk at det er både logisk og nemt at finde rundt i, hvilket er lidt sjovt med tanke på hvor komplekst det er blevet. Du kan dog gemme fem profiler i den onboard memory der er gemt under selve tasterne.

Steelseries Apex Pro Mini Wireless

Selve tasterne er ikke overraskende dobbeltstøbte i PBT, og knappens sekundære funktion står klart og tydeligt. Tastaturet er overaskende tungt, lidt over et halvt kilo, og det kører ca. 30 timer på en opladning - hvis man som jeg slår det meste RGB fra, så kan man dog få lidt ekstra ud af det. Det er dog ikke særligt lang tid, og jeg glemte at tage tid, men jeg synes der gik ret lang tid fra 0 til 100% opladning.

Dette er en annonce:

Og det giver mig et problem. For Omnipoint kontakterne er væsentligt bedre end jeg huskede dem, det er fedt med trådløst 60% tastatur, og det er bygget som en kampvogn - men prisen, puha... den er altså svær at komme over, selvom at ydelsen og den hastighed hvormed man kan aktivere kontakterne er virkelig imponerende.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold