Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Ecovacs Deebot T10 Plus

Ecovacs gør det igen, og kan sagtens spare dig tid og besvær.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Tidligere på året havde jeg mulighed for at teste en X1 Omni fra Ecovacs, det er definitionen af "overkill" når man taler om robotstøvsugere, og det er så sandelig heller ikke alle der kan lave plads til det gigantiske, som i monstrøse tårn støvsugeren skal lade op i, og som holder både den rene og beskidte vaskevand.

Vi planlægger en opfølgende artikel om Omni, men i mellemtiden har vi her en langt billigere model, der dog stadig kan betragtes som værende lidt af en luksusmodel overfor langt billigere Rumba- og Dreame-modeller. Deebot T10 Plus hedder den, og den kombinerer en række ret afgørende fordele fra Ecovacs' efterhånden ret omfattende økosystem, samt et langt mindre og lettere "ladetårn".

Ligesom Ozmo N8 Pro+, og Omni X1, så parkerer T10 Plus sig selv halvvejs inde i en lille garage efter endt rengøring, og bruger en dedikeret motor til at skubbe indsamlet støv og snask ind i en støvsugerpose i selve garagen. Det er ikke noget nyt, men det er ret afgørende for den måde man ser sin robotkompagnon på. Det er trods alt meningen at den skal spare dig tid som forbruger, det er det du betaler for, så jo mere automatisering, jo bedre. Derfor kan vi lige så godt adressere elefanten i lokalet nu. Nej, til trods for at koste over 6000 kroner, så er der ikke noget resevoir til vaskevand her, du fylder selve støvsugeren med vand i en tank du kan sætte i når nødvendigt, og dermed skal du ligesom klargøre den før gulvvask er mulig.

Ecovacs Deebot T10 Plus

Okay, lad os så snakke features. T10 Plus har samme AIVI 3.0-radarsystem som X1 Omni, såvel som samme 960p-kamera monteret foran, så du kan monitorere hvad der sker derhjemme mens den trisser rundt. Derudover er der TrueMapping 2.0, som bruger førnævnte radarsystem til at lave et ret dybdegående 3D-scan af dit hjem, og som kan genkende specifikke objekter i husholdningen, såsom en sok, og beregne om hvorvidt den skal køre uden om, eller henover, eller om hvorvidt objektet er permanent placeret eller ej. 5200mAh-batteriet kan køre i op til 260 minutter af gangen, men en støvsugning af hele vores stueareal på cirka 80 kvadratmeter tog bare 32 minutter, så du behøver i hvert fald ikke at bekymre dig. Der er op til 3000 pascal sugeevne, som jeg kan forstå på en af mine kolleger er omtrent dobbelt så meget som en "almindelig" støvsuger (jeg tænker ikke at han mener en Dyson). Lad os bare sige, at der ikke var noget scenarie hvor T10 Plus ikke havde kræfterne til at gøre rent.

Dette er en annonce:

Faktisk bliver samme ros nødt til at blive givet her, som til X1 Omni, og det er at Ecovacs' app, features og pålidelighed virkelig har udviklet sig henover de sidste par år, og hvorimod betjening og daglig brug af en robotstøvsuger måske før var lidt af en opgave, så er det i dag legende let. Vi er nået dertil hvor alle, som i alle, kan få gavn af at have sådan en fætter kørende mens du køber ind. Hjemme hos os, hvor der er en lille dreng der splitter hele hjemmet ad hver eneste dag, der kører vores støvsuger om natten i cirka 40 minutter. Nej, det er ikke altid løsningen at gøre et hjem smartere og smartere, men i en hverdag hvor det er knapt med overskuddet, så er støvsugning mens vi sover altså genialt, dystopi eller ej.

Faktisk er der ikke rigtig nogen feature der reelt mangler her. Selvom at X1 Omni koster mere, som i 3000 kroner mere, så skal det dog siges at det her med at der allerede er installeret tanke til rent og beskidt vand, det er altså en game changer. Selvom at T10 Plus kan levere en ret habil gulvvask, særligt når man tager i betragtning at den i princippet bare slæber en våd klud efter sig, men i vores tilfælde kunne den ikke gennemføre en hel gulvvask uden at have skulle genopfyldt sit reservoir, der sidder bag i selve støvsugeren.

Ecovacs Deebot T10 Plus

Når det så er sagt, så er det kun stemmeassistenten YIKO der decideret skuffer. Den har alle kendetegnene fra en assistent der har brug for mere tid på markedet. Det lytter når den ikke skal, interagere når den ikke er blevet bedt om det, og misforstår simple kommandoer. Det kan være at den bliver smart, men at der også er integreret Google Assistant og Alexa siger mere.

Dette er en annonce:

Derudover er T10 Plus altså en glimrende gadget, en der virkelig sparer dig tid og besvær i en travl hverdag. Du skal fortsat checke højden på dine dørkarme, for er de for stejle så kan selv den dyreste robotstøvsuger ikke besejre dem, men det gør ikke at de er mindre glimrende at have i hjemmet efterhånden.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold