Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Gigabyte Aorus FI32U

Aorus-serien har fået en ny stjerne.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Gigabyte har længe via deres Aorus-serie for alvor fået styr på hvordan man producerer en god gaming-skærm. Blandt andet via den nye 48OU har det stået klart, at de ved hvordan man skyder papegøjen, og hvordan man skal prioritere for at lave et solid, sammenhængende produkt.

Nej, FI32U er ikke 48 tommer, og det er heller ikke et OLED-panel, men det betyder ikke at dette ikke bliver det centrale 32 tommer display vi nok kommer til at anbefale fremadrettet.

Lad os måske starte med at slå fast, at det kommer til at koste dig cirka 7100 kroner, som er ekstraordinært dyrt. Men for det får du altså også hele pakken. 32 tommer, 4K, 144Hz, HDMI 2.1 og DisplayPort (og USB-C), 127.8% sRGB- og 99% DCI-P3-dækning i vores tests, KVM Switch, en Delta-E afvigelse på 0.22 og over 500 NITS ved HDR-indhold.

Gigabyte Aorus FI32U

Hvad det betyder i praksis er en skærm der i nærmest samtlige brugsscenarier excellerer. Slå en konsol til HDMI 2.1-porten, og den overdådige HDR performance, 120Hz og sublime farvedækning og kontrast imponerer med det samme. Desuden er de 32 tommer faktisk decideret rigeligt for brug på et bord.

Dette er en annonce:

Bruger du en PC, jamen så er der en GtG-respons på 1ms, og det holder faktisk vand. Vi har testet responsen ved fuld 144Hz, og fandt faktisk at FI32U er blandt de mere responsive 32 tommer displays vi har haft til test i meget, meget lang tid. Desuden sikrer det nye SS IPS-panel at der altid er rigeligt med lys og kontrast, samtidig med at der slet ikke er de ujævnheder man normalt ser i kantbelyste IPS-skærme. Det er bare, simpelt sagt, ret lækkert. Farverne er 10-bit, og det kan ses.

Gigabyte har tydeligvis fokuseret på det de mente de kunne nagle, for her er slet ingen højtalere, ikke engang dårlige. Ligeledes har de ikke ændret på den faste gamerTM-æstetik som Aorus-serien har kørt med i årevis. Det er stadig ret synd at se på, for at sige det mildt. Den spidse V-form på standeren er efterhånden ret gammeldags, og ligeledes er den millitaristiske designtradition rundt om. Jo, der er to massive RGB-striber bag på, der kan tilpasses via software, men pæn er den ligefrem ikke.

Gigabyte Aorus FI32U

Heldigvis forholder det sig sådan at den kan sættes op via 100x100 VESA på en arm, og så slipper du for at se den bag på, eller at foden skal spidde resten af din skrivebordsplads.

Dette er en annonce:

Der burde måske være mere, men udover en høj pris så er det svært at finde noget at kritisere FI32U. Det er virkelig en solid skærm på alle tænkelige måder, og en af de bedre skærme at købe, hvis man gerne vil have en "jack-of-all-trades" skærm til både konsol- og PC-brug.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold