Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Sony SRS X-55-højtalere

Anders har haft Sony's transportable højtalere med sig rundt, og er klar med en dom.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Med utallige transportable højtalere på markedet kræver det sin højtaler at skille sig ud fra mængden. Det klarer Sony SRS X-55 på lydsiden rigtig godt. Designmæssigt er det en flot, stilren og praktisk højtaler, der endda kan købes et cover til, da højtaleren jo, som sagt, er tiltænkt at tage med sig rundt. Højtaleren er ideel til at tage med på ferie, i sommerhus eller på picnic grundet dens lille størrelse. Med andre ord: lav formfaktor, der tilbyder en stor lydoplevelse.

Højtaleren ligger ikke i den dyre ende af skalaen, men der kan bestemt også findes billigere transportable højtalere på markedet. Prisen på højtaleren er omkring 1400 kroner, så vi befinder et sted i midten af markedet.

Højtaleren i det lille kabinet består af to diskanter, og en lille subwoofer, der, til trods for deres kompakte bygning, leverer en overraskende fin lyd. Subwooferen kan selv med sin lille størrelse nemt få min bordplade til at vibrere kraftigt.

Sony SRS X-55

Kassen som den lille Sony-højtaler bliver leveret i er forholdsvis tung, og ved udpakningen mærker du hurtigt, at den lille højtaler er lavet i materialer af god kvalitet og vejer overraskende meget. Højtaleren er lille, men føles lækker.

Dette er en annonce:

Efter en overraskende hurtig tilkobling af min telefon til højtaleren via bluetooth, er jeg klar til at give den et lyt. Den spiller fantastisk! Det lille stykke hardware spiller hele stuen op, med en god, dyb lyd. Man kunne frygte, at højtaleren vil være meget diskanteret grundet den lille størrelse, men lyden der kommer ud er utroligt godt balanceret mellem diskant og bas. Den formår at adskille de forskellige toner i spektrummet rimelig fornuftigt.

Højtaleren kan også tilsluttes via NFC ved kort berøring af telefonen, og den vil derefter selv forbinde til bluetooth, eller med et klassisk aux-stik.
Den gengiver både de bastunge genrer som hip-hop og elektronisk musik, og de lidt mere diskante genrer som rock, ganske forrygende.
Højtaleren lyder klart bedst med Sonys S-Master-forstærker aktiveret. Det forgår ved, at en DSP (Digital Signal Processor) bearbejder den digitale lydfil, og forsøger at tilpasse lydsignalet derefter. Denne funktion er klart at anbefale at have aktiveret, da det giver en mere detajlefyldt lydoplevelse. Funktionen kan nemt slås til og fra ved et enkelt tryk på højtaleren. Højtaleren spiller højt og tydeligt et almindeligt rum op, og skal op på et højt lydniveau, før man hører de første tegn på forvrængning.

Sony SRS X-55

Højtaleren spiller højt nok til at kunne overdøve lyden af vandhanen ved min opvask, så den kommer straks med ud i køkkenet og stå. Faktisk har højtaleren fulgt med mig rundt i min lejlighed i testperioden, da den er meget bekvem at tilslutte, og rigtig lækker at lytte til. Højtaleren er god til hjem uden store faste hi-fi anlæg stående, da man, uden besvær, kan tage den med sig rundt i hjemmet.

Dette er en annonce:

Jeg har fornøjelsen af denne fortrinlige højtaler i 7-8 timer af gangen på en fuld opladning, før den skal tilsluttes strøm igen. Sony SRS X-55 oplades via den medfølgende lader til 220v eller gennem USB fra en computer.

Det eneste jeg egentlig savner ved højtaleren er et lille display til indikation af batteritid, samt en mulighed for en equalizer, så man kan tilpasse lyden perfekt til sine ører. Men da S-Master-forstærkeren gør et godt job i forhold til justeringen, er det ikke et stort savn.
For at ridse det hårdt op: Sony SRS X-55 er en god lille transportabel højtaler, der formår at levere en god lyd. Den er lille og let at have med at gøre, og fungerer godt til formålet. Jeg har i den grad nydt dens gode lyd. Den lever nemlig op til de forventninger, jeg har til en transportabel trådløs musikløsning.

Sony SRS X-55
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold