Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
gadget-tekster

Ozone Strike Battle Spectra

Ozones kompakte Strike-serie kommer nu med fuld RGB-belysning og Cherry Red-taster.

  • Tekst: Kim Olsen

Vi har tidligere testet "standard" udgaven af Strike Battle, og det var vi egentlig glade for. Nu er der kommet flere lysmuligheder og et testeksemplar med Cherry Red, men prisen har også fået et nøk opad.

Udover Strike Battle, der kun har rødt lys, findes der også en "Pro" variant med numerisk tastatur, og så fås begge i Spectra-udgaven hvor der er RGB-belysning. Belysningen kan køres fuldt ud separat, og selvom at driveren ikke er køn, så virker den. Belysningen kan indstilles stort set som man ønsker, der kan gemmes fem profiler, og alle knapper undtagen funktionstasten kan bruges som macrotaster.

Da det er et kompakttastatur, så har mange af knapperne dobbeltfunktioner, især medietasternes placering ved Scroll-tasterne er ganske fin i stedet for at være en del af F-tasterne.

Ozone Strike Battle Spectra

Personligt foretrækker jeg macrotasterne som separate, og ikke som dobbeltfunktion på en anden tast, men det er lidt svært at kombinere med et kompakt keyboardlayout.

Det er dog ikke alle taster der er skåret helt igennem hvor der skal være lys. Tasterne, især dem i siderne, lider af meget varierende lysstyrke, og det trækker en del ned i kvalitetsindtrykket. Det er et generisk problem for mange tastaturer, men noget der ellers i de seneste år er blevet langt bedre generelt.

Rent designmæssigt har man valgt en tyk tværgående og baggrundfarvet bar på alle F tasterne, i stedet for blot at have dobbeltfunktionerne markeret under den primære funktion som man kender det fra de almindelige taltaster. Det gør at Spectra udgaven fremstår enormt rodet og designmæssigt ligner noget fra Østtyskland, og ikke har samme strømlinede design som det oprindelige Strike Battle havde.

Prismæssigt har man også lidt glemt rødderne, det oprindelige Strike Battle var godt nok kun med rødt lys, men fandtes i både MX Brown såvel som Red. Det synes lidt flabet at prisen er hævet med over 200 kroner (591,- (Jumbo Computer) vs. 819 ,- (Shark Gaming) for Spectra udgaven).

Toppladen er lavet i aluminium, mens at tasterne er i en betryggende hård ABS plast, og der er fuld antighosting på alle taster, og en kampvægt på 685 gram.

Om man er til det eller ej er jo nok stærkt subjektivt, men ingen tvivl om at valget at de liniære Cherry MX Red taster vil passer godt til mange gamere. Kombinationen af lineære taster (der er ingen feedback før end de slår i bund), kombineret med en hård tast, gør keyboardet ganske højlydt i brug, men heldigvis lærer man hurtigt at dosere den kraft der skal bruges for at aktivere tasten, således at man ikke konstant slår i bund, hverken når man skriver eller spiller.

Grundet tastens relativt lave modstand, og hurtige tilbagevenden til nul-position, vil de der er vant til Cherry MX Brown eller membrantaster opleve hastigheden hvormed at man kan aktivere tasterne eller skrive som en markant forbedring før alt andet. Om man så er til mere stille løsning, gerne vil have en mere taktil eller audiobaseret feedback, så skal man lede andre steder. Cherry Red er nu stadig et særdeles fornuftigt valg til et gaming tastatur, især når man ikke bor i et land hvor udbuddet af tastaturer med mekaniske kontakterne under tasterne er ret varieret.

Ozone Strike Battle Spectra

I det daglige er muligheden for de forskellige farver på tastaturet en klar forbedring over standarden der kun er i rød, det må indrømmes. Dobbeltfunktionen for mange af tasterne, medietasterne er også fordelagtige, og ingen tvivl om at det skeletterede design pryder ethvert skrivebord. Det kompakte design og det meget lys kombineret med gaming-orienterede mekaniske taster gør Strike Battle Spectra til et godt udgangspunkt når der skal købes nyt kompakttastatur til gameren, for manglen på numerisk tastatur og det meget lys vækker næppe begejstring i et kontormiljø eller et arbejdsværelse der deles med andre.

Om end at over 200 kroner for at få flere lysmuligheder synes voldsomt, og er det, så må man også erkende at det er standarden, og at Ozone ikke er ene om at prissætte på denne måde.

Det bliver ikke til topkarakter, men kunne man tilkøbe numerisk tastatur og håndledsstøtte som flere og flere gamingtastaturer er begyndt at komme med som tilføjelse, så var det ikke udelukket.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer