Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
gadget-tekster

HyperX Cloud Flight

HyperX prøver noget lidt andet, og giver os nu Cloud Flight. Magnus har kigget nærmere på dette simple, lækre og effektive headset.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Prøv at forestille sig ikke at have nogen forudindtaget viden om gadgets eller de producenter dem der... ja, producerer dem, og prøv så at forestille dig så at skulle vælge præcis hvilket headset du ønsker at bruge når du sætter dig ned foran tv-skærmen eller computeren for at fordybe dig i endnu et medrivende spilunivers. Det er mildest talt udfordrende, for i løbet af de seneste par år er markedet ikke ligefrem blevet smallere. Snarere pumper de etablerede producenter kun flere og flere produkter ud og ikke bare det, på én eller anden måde kommer der flere producenter til. Mætningsgraden er nået for længst, og som forbruger kan det være ganske forvirrende.

Netop derfor er vi glade for her på Gamereactor at kunne vejlede og informere om de produkter du stensikkert bør styre uden om, og så dem som, ligesom i det her tilfælde, du bør investere i så snart pengepungen tillader det.

Vi taler her om HyperX Cloud Flight, og selvom navnet ikke ligefrem er pirrende, så er produktet bag en fryd. Det nye, trådløse headset er kun netop lige blevet afsløret ved CES-messen i Las Vegas, men vi har været så heldige at få lov til at anmelde det før tid, og det er vi ganske glade for.

HyperX Cloud Flight
HyperX Cloud Flight

HyperX har for vane ikke ligefrem er være den producent der designer de mest underspillede produkter på markedet, og, smag og behag taget i betragtning, så er der jo ikke noget galt i et flamboyant visuelt design som udgangspunkt. Man får det følelsen af øjeblikkeligt i det man kigger på Cloud Flight, at her er de modnet en kende og er gået til opgaven med en mere begrænset designfilosofi. Den karakteristiske røde farver er underspillet, og er nu begrænset til kablet i hver ørekop. Den ydre ramme er i hårdt plast, og er i mat sort i stedet for metal og genskær. Godt nok slipper du ikke helt for belysning, men her er det udelukkende HyperX-logoet der lyser op med rødt på hver kop - underspillet, anonymt og helt igennem effektivt. Cloud Flight er uden tvivl blandt de pænere headsets på markedet.

Men det er tydeligt at det ikke bare har været vigtigt for HyperX at skabe et anonymt og pænt headset, men også der kan levere en kombination af effektivitet og simplicitet i én og samlet pakke. Til en pris 1199 danske kroner forventer man noget i stil med Razers Thresher, der kommer med en stander, flere kabler og ser majestætisk og frygtindgydende ud. Men det er det stik modsatte - Cloud Flight ligner nærmest noget som en musikfokuseret producent kunne have designet. Der er jack-indgang, micro USB-indgang og mikrofonindgang under venstre kop, samt en tænd/slukknap der skal holdes inde i et par sekunder, og et lille hjul på højre dikterer volumen. Signalet er tiltænkt at være trådløst, og det sker igennem en USB-modtager, der både virker på enhver PC uden større driver-installation, men også på PS4 og PS4 Pro via en aftale med Sony. Meget mere er der sådan set ikke i det - Cloud Flight er simpelt og effektivt, og den momentvise brugeroplevelse imponerer fra første sekund.

Så, simplicitet - check, men hvad med effektivitet? For det første byder Cloud Flight på et af de stærkeste lydbilleder vi har oplevet i løbet af de seneste par år, og dette inkluderer sågar langt, langt dyrere modeller. Headsettet har en lukket konstruktion med 50mm drivere, og levere en balanceret og dyb lyd. Naturligvis gør headsettets relativt lette konstruktion at kopperne godt nok er over-ear, men totalt omsluttende er de ikke. Derfor vil Cloud Flight ikke passe til den forbruger der leder efter noget tungt og stort. Til gengæld tilfredsstillede lyden ved stort set samtlige arbejdsopgaver vi kunne smide efter headsettet, deriblandt også musik hvor bassen godt nok ikke har den rungende dybde, men hvor særligt mellemtonen har imponeret.

HyperX Cloud Flight
HyperX Cloud Flight

Også mikrofonen imponerer. Her må vi dog kaste et irritationsmoment i manegen, et af de få, og det er at mikrofonen kan tages af og på. Det lyder måske umiddelbart som en ganske service-orienteret beslutning, men til daglig brug hvor samtale med medspillere opstår dynamisk, så er det bare ikke smart at skulle lede efter mikrofonen hver gang, og lader man den sidde besejrer det hele ideen om det pladsbesparende, "lette" design. Vi ville derfor ønske at mikrofonen enten i koppen, kunne køres helt op i koppen eller en helt tredje, innovativ løsning, for denne opsætning er simpelthen ikke effektiv nok i hverdagen. Heldigvis forholder det sig sådan, at mikrofonen så er ganske eminent. Den er udviklet i samarbejde med både TeamSpeak og Discord, og det kan mærkes, for støjreduktionen fungerer sublimt ligegyldig om den er tæt på eller langt fra lydkilden.

I det hele taget er det bare svært at finde noget at brokke sig over med Cloud Flight. I virkeligheden føles dette som et af de headset som vil blive husket som et revolutionerende stykke hardware, ikke fordi det bryder ny grund eller tilbyder særligt innovative løsninger til forbrugeren, men fordi det raffinerer allerede eksisterende teknologier og parametre på imponerende vis. På mange måder er Cloud Flight "bare" endnu et headset på et proppet marked, men det formår at skille sig ud ved at tage alle de ting som forbrugerne kunne være utilfredse med, som kunne skabe gener, såsom vægt, batterilevetid (den er 30 timer!), komfort og konstruktion, og bare forbedre dem uden alt for meget fnidder. Det er derfor meget, meget let for os entydigt og enstemmigt at anbefale Cloud Flight.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer