Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
gadget-tekster

Vi tester lidt billigere Razer Chroma-grej

Vi prøver den billigste adgang til Razers lysshow - Abyssus Essential-mus, Goliathus Chroma-musemåtte og Cynosa Chroma-tastatur.

  • Tekst: Kim Olsen
Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

På Gamereactor har vi aldrig været blege for at være sure over priserne på gaming-hardware, så når producenterne tager sig sammen, og laver budgetprodukter der i hvert fald på papiret kan næsten det hele, så må man også tage det seriøst og teste det igennem.

Hvis vi starter med luksustilbehøret, så er Goliathus Chroma til 379,- en musemåtte - med lys. Musemåtten er i gummi med stofoverflade, der giver en god balance imellem præcision og hastighed - en afvejring der afhænger stærkt af personlig præference, såvel som de spil man favoriserer. Personligt har jeg altid foretrukket stof og bløde overflader frem for de hårde "speed"-produkter.

Gør det så en forskel? Ja, i forhold til de musemåtter der følger med mange lidt dyrere produkter, dem har vi en del liggende af, så var der ingen tvivl om at man med Goliathus fik en langt mere præcis oplevelse af musen, og ikke mindst følge et langt højere præcisionsniveau. Selv hvis man ikke gør sig på konkurrenceniveau, så er det en voldsom forbedring af musen, uanset hvad udgangspunktet er.

Razer Abyssus Essential

RGG-belysningen løber som en slange langs kanten, kun afbrudt af USB-boksen, der til gengæld har en lille holder til musens kabel. Det er ikke en feature jeg før har brugt - men den er usædvanligt god.

Selvom at RGB-synkroniseringen er nem at tilpasse til det øvrige udstyr, og i øvrigt ser fin ud hvis man ikke overdriver, så har jeg det dog lidt svært med at det ligner at man har monteret lysrøret med tråd, man har ganske enkelt syet det direkte fast til måtten. Det ser altså ret billigt ud, men jeg har ikke noget bedre bud på hvad man ellers skulle gøre uden at produktionsomkostningerne presses op.

Abyssus Essential er nyeste generation af Abyssus-musen, og lander på 399,-. Der er ganske vist RGB-lys som vi kender det, men dog kommer lyset fra undersiden af musen, hvilket rent visuelt giver en illusion af at musen svæver - det er noget mere subtilt end man er vant til, men det ser også virkeligt godt ud. Sensoren er optisk og på 7200 DPI - hvilket er mere end rigeligt. Det der så er sparet væk er kablet, det er helt almindeligt med en gummikappe i stedet for den flettede stofskærm, som man er blevet forvent med.

Overraskende nok, så tracker musen virkeligt godt, og den er rent faktisk ganske brugbar i selv mere konkurrenceorienterede FPS-spil. Museknapperne er ganske solide, men musehjulet mangler dog noget kvalitetsfornemmelse, når sammenlignet direkte med Deathadder Elite - alt andet ville også være underligt.

Razer Abyssus Essential

Da det er en mus til både højre- og venstrehåndede har man valgt ikke at montere flere knapper, og det er faktisk mit primære kritikpunkt. Til almindelig brug eller spil hvor man er vant til tommelfingerknapper - ja så mangler de, meget. Men kan man leve uden, så er det et fund til prisen.

Cyonas Chroma til 595,- er Razers nye "entry level keyboard". Det ligner designmæssigt en blanding af Blackwidow Ultimate og Ornata. Det er med fuld individuel RGB-belysning og understøttelse af Razers Chroma lyssystem. Det er yderst sjældent at se det i denne prisklase.

Tasterne er noget Razer kalder "soft cushioned gaming keys" - jeg kalder det membrantaster. Det gør nu ikke noget, for det er ikke samme eftergivende, bløde, bølgende, og ikke mindst langsomme respons som man husker det, det er membran 2.0 - og jeg burde nok have taget varemærkebeskyttelse på det navn inden at denne anmeldelse blev publiceret. Reset-tiden på tasterne er ikke på niveau med mekaniske kontaker - men det er væsentligt bedre end traditionelle membrantaster, og det gør tastaturet ganske funktionelt og responsivt i daglig brug, såvel som i spil. Bevares, det er ikke på niveau med Razers egne mekaniske taster, men det koster så også en hel del mindre.

Razers Synapse 3 insisterer på at være i betastadiet, på trods af at det virker lige så godt, hvis ikke bedre, end mange af konkurrenternes tilsvarende driversoftware.

Vi hilser gode brugbare produkter til rimelige priser velkommene, der er stadig mulighed for lidt forbedringer, men til prisen kan man dårligt brokke sig.

Razer Abyssus Essential
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer