Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
gadget-tekster

MSI GS65 Stealth Thin RF8

MSI påstår at de har leveret masser af hestekræfter i et ultrabook-lignende kabinet. Kim anmelder...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvis man skulle være i tvivl, så er det stærkt moderne at lave bærbare så tynde og lette som muligt, men med forholdsvis gode specifikationer, og alt hvad man forventer fra en gaming-bærbar. MSI GS65 Stealth Thin 8RF, som fra nu af bare hedder GS65, har i hvert fald været checklisten grundigt igennem.

Der er den nyste 8. generations i7 CPU, Windows 10, et GTX1070-grafikkort - desværre i MaxQ-udgaven der varmer mindre, men også yder dårligere, et 15,6" 144Hz-panel, individuelt belyste taster, et forholdsvist stort batteri, lyd fra Dynaudio, en samlet vægt på under 1.9kg, en tykkelse på lige knapt 18mm, samt 16GB DDR4 RAM, og 512GB NVMe M.2 SSD-harddisk. Denne er desværre delt op i to mindre portioner, og det er ærlig talt ikke optimalt. Det bedste havde været en stor harddisk, men til prisen mener jeg ikke at det er unfair at forvente 960GB-1TB-harddiskplads. Hvis det er prisen det kommer an på, så burde man have smidt et 2.5" drev i til data.

Det påstås også at det er verdens første "thin bezel" gaming-bærbar, men vi har altså haft andre på testbænken der var lige så, eller næsten, lige så tynde. Det ændrer dog ikke på at vi altid er glade for en tynd skærmkant. Men topkanten især er noget af, og måske ganske rigtigt, verdens tyndeste. Herudover insisterer MSI på at betegne skærmen som "IPS level gaming display" - men det er nu en helt anden diskussion.

Som beskrevet i starten er skærmen en 144Hz LED, og MSI er blevet bedre til at gøre klart at det ikke er en IPS-skærm, men at det er på samme niveau som en IPS-skærm.1080p-panelet leverer en virkelig god farvegengivelse, 100% sRGB skrives der, og farverne er ganske rigtigt også virkeligt gode og dybe, men ikke helt lige så levende som et IPS-panel, det skal dog siges, og med en lidt langsommere opdateringshastighed end et standard LED-panel - men her kommer den meget tynde formfaktor i spil. Personligt gør det mig ikke det store, farverne og lysstyrken er fin til både gaming og hverdagsbrug, og IPS udsender i nogle tilfælde for meget lys som standard til min smag, og så skal der fifles alt for meget med indstillinger.

MSI GS65 Stealth Thin RF8

Det er dog desværre således at man har valgt at lave resten af computerens chassis i plastic - og det giver sikkert god mening vægtmæssigt, for GS65 er virkelig let og nem at have med at gøre, men brugen af plastik gør også at der er en smule flex i toppladen, og det trækker voldsomt ned på det kvalitetsmæssige. Samtidig er musepladens overflade også i noget kedelig plast der klæber til fingeren, her kunne man godt have købt for 10 kroner lækker finish.

Men, designet - det er blevet forbedret, kraftigt. Kontrastfarven er denne gang guld, og det er gjort med stil og sans for design, i stedet for det overdrevne og vulgære. Der er en smuk sammenhæng, og computeren skriger slet ikke gaming som man ofte er bange for. Og så føles computeren ekstremt let.

Lyden imponerer ikke, men den er til at leve med, særligt for så tynd en computer, det må have været en ubehagelig udfordring.

Selv strømforsyningen har fået en overhaling, den er blevet en del mindre end vi er vant til, og vejer også mindre. Strømstikket sidder dog cirka 1/3 nede fra toppen i højre side, og det er jævnt irriterende når man bruger ekstern mus og er højrehåndet - der er en årsag til at strømstikket konsekvent er placeret bagpå eller på det yderste af topkanten på siden.

MSI GS65 Stealth Thin RF8

Der er også Thunderbolt-forbindelse - igen påstås det at man er verdens første, men glemmer lige at nævne at der stadig er andre, der også bruger det. Det ændrer dog ikke på at det er dejligt at se en større brug af standarden, særligt da den bruger USB-C.

Batteritiden angives som 8+ timer - og det er ikke helt ved siden af, men bruger man sin computer lidt mere til gaming, så er der "kun" 2,5 timer at hente. Det er alligevel en del mere end de fleste andre, der sjældent kommer over to timer, enkelte vi har testet de sidste par år lå nede på en enkelt time.

Støjen er en lidt blandet affære, den siger ikke rigtig noget når den idler, men der kommer hurtigt et basalt blæserstøjsniveau. Det er ikke meget, men nok til at man kan høre det. Blæserne er målemæssigt overraskende stille, 32 dB for fuld udblæsning, men til gengæld er det ret højfrekvent og opfattes højere end det egentlig er.

Blæserne virker dog, GPU'en idler ved 47 grader, og kom aldrig over 73 grader - det er særdeles fint for en tynd bærbar, mens at CPU'en lå på 53, og steg så til 87 grader, med små afstikkere til 90 grader under fuldt pres - det er lige lovligt meget i den høje ende.

MSI GS65 Stealth Thin RF8

Testscoren giver som forventet med en i7-8750H processor og et GTX1070 MAXQ-kort:

The Division:
Ultra: 69.6
High: 87.9
Medium: 108.7

The Division kræver stadig sit, men +60 FPS med alt på ultra er og bliver stadig godt for en bærbar, lige præcis denne Ubisoft titel kører dog forbløffende godt på alt.

Assassin's Creed Origins
Medium: 54
High: 66
Very high: 64
Ultra high: 60

Her er det værd at bemærke at grundet processoren, så kommer vi snildt over 60fps på High i en titel, der ellers konsekvent skaber problemer.

Total War: Warhammer II
Ultra: 58.5
High: 76.7
Medium: 95.6

Her knækker tråden lidt - mobile grafikkort og processorenheder har bare ikke de hestekræfter som et så komplekst spil kræver for at kravle over 60fps

Middle-earth: Shadow of War
Medium: 111
High: 88
Very High: 75
Ultra: 69

Over 60fps på Ultra må siges at være ganske imponerende for en mobilplatform.

3D Mark
Time Spy: 4735
Time Spy Ultra: 2172
Fire Strike Ultra: 3387
Fire Strike Extreme: 6427
Fire Strike: 12 331

Prisen for det hele er 19.795. Det er ikke billigt, men heller ikke dyrt for tynde maskiner med identiske specifikationer. Hvis man tager i betragtning at det næsten er en ultrabook med den lange batterilevetid og det tynde kabinet, så er det faktisk i den billige ende. Der er dog nogle småting, et «Final Touch» som skal gøres bedre til næste gang.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

MSI GS65 Stealth Thin RF8

MSI GS65 Stealth Thin RF8

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

MSI påstår at de har leveret masser af hestekræfter i et ultrabook-lignende kabinet. Kim anmelder...



Indlæser mere indhold