Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Test: Logitech G9 Gaming Mouse

Opfølgeren til Logitechs vældig populære G5-mus er landet. Præcis som med Microsofts nye Sidewindermus kræver den lidt tilvænning, men kan du komme dig over det, står du tilbage med et potent våben når vennerne skal have bank i cyberspace.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Logitech er kendt og berygtede for deres gode spilmus. De har måske ikke haft samme "edge" som Razor, men heller ikke samme kontorstempel som Microsoft er blevet "belønnet" med.

Modellen G5 gik sin sejrsgang rundt om i verden og var en spilmus med mange vigtige og fornuftige funktioner, og selvom formen måske ikke passede alle, måtte man alligevel anerkende og respektere den høje kvalitet og præcision.

Standarden var dermed sat højt op til præsentationen af efterfølgeren, og verdens gamere har især ventet spændt på at se om Logitech kunne følge op på succesen og give konkurrence til Microsoft, som i mellemtiden har lanceret et par gode alternativer.

G9 blev lanceret og alverdens gamere klappede i deres små hænder. Musens stealth-agtige robuste form og de mange funktioner gik rent ind, og sammenligningen med Microsofts nye Sidewindermus er uundgåelig. Formen på G9 er ikke lige så "overdreven" som på Sidewindermusen, og de blødere og mere afrundede former virker lige en tand mere gennemtænkt.

Der er virkelig tale om et kvalitetsprodukt, og musen virker meget robust og gennemtænkt. Logitech fortæller selv at musen kan holde til 8.000.000 klik og "køre" 250 kilometer inden det er slut, og med en garanti på 3 år, er det tydeligt at producenten fuldt og fast tror på sit produkt. Det er rart at se.

Dette er en annonce:

Ydersiden af musen er både behagelig at se og holde på, om end den er en smule stor. Man kan justere vægten med de medfølgende vægte, men desværre buer vægtkassen en smule på grund af de udskiftelige covers. Det er dog et mindre problem da man ikke skifter vægte ret tit når man først har fundet ud af hvor tung man foretrækker den.

Nu er det jo en mus beregnet til spil, så man kan naturligvis justere opløsningen og derigennem følsomheden i tre trin alt imens mans piller. Knapperne til at justere følsomheden sidder lidt uheldigt under den venstre knap, og kræver lidt tilvænning før man hurtigt kan skifte mellem de tre indstillinger, men det er igen en lille ting.

Hjulet er beklædt med gummi og metal, og kan ligesom flere nyere mus fra Logitech indstilles til at køre i hak, eller free roll, som blev gjort kendt med MX Revolution. Der følger to covers med til musen, det ene noget større end det andet, og beklædt med gummi. Det andet noget mindre, og med en lidt ru overflade. Som man nok kan fornemme, er det meget individuelt hvad folk foretrækker når det kommer til størrelsen på spilmus, og det er netop derfor smart at Logitech giver os muligheden for selv at vælge. Nogle vil sikkert foretrække at musen er så lille som mulig, hvor jeg selv foretræk den bløde gummioverflade i det store cover, som jeg mener gav et godt greb. Nu er jeg generelt også mest til de store mus, så det har nok også en del at skulle have sagt.

I den medfølgende software kan man justere og indstille en hel del parametre samt gemme disse i profiler. Profilerne kan så gennem en knap lægges over i musen, og følger sågar med hvis du sætter musen til en ny computer. Som en sjov ting kan du sågar vælge forskellige farver på lysdioden i musen til de forskellige profiler, så du let kan kende forskel på dem.

Dette er en annonce:

På undersiden af musen finder vi tre store glideflader, og musen glider generelt bedre end Sidewindermusen. Desværre er glidefladerne noget indsunkne og man skal ikke vinkle musen meget, før det går ud over "grebet" i underfladen. Et mindre problem, men dog værd at nævne.

I det store hele er Logitechs G9-mus dog en rigtig lækkerbisken. Det kan tage lidt tid at vænne sig til formen, især hvis du er vant til nogle af Logitechs mere organisk formgivne modeller, eller Microsofts kæmpemus, men kan du vænne dig til den, står du tilbage med en af de bedste spilmus der endnu er lavet.

Logitech G9 Gaming Mouse
Logitech G9 Gaming Mouse
Logitech G9 Gaming Mouse
Logitech G9 Gaming Mouse
Logitech G9 Gaming Mouse
Logitech G9 Gaming Mouse
Logitech G9 Gaming Mouse
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Flere forskellige covers, Super præcis
-
Måske lidt for stor, prisen
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

9
Test: Logitech G9 Gaming Mouse

Test: Logitech G9 Gaming Mouse

GADGET-TEKST. Skrevet af Mikael Hansen

Opfølgeren til Logitechs vældig populære G5-mus er landet. Præcis som med Microsofts nye Sidewindermus kræver den lidt tilvænning, men kan du komme dig over det, står du tilbage med et potent våben når vennerne skal have bank i cyberspace.



Indlæser mere indhold