Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
gadget-tekster

MSI PS63 Modern

MSI's forsøg på at lave en bærbar til alle har ikke rigtig virket tidligere, men det skal vi love for at det gør det nu.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Selvom man let kan påstå at MSI laver ganske velsammensatte bærbare computere, så har deres strategi været lidt "hit and miss" de seneste par år. Det skyldes hovedsageligt at de næsten alle sammen lider af under det samme sæt centrale problemer, nemlig at en konkurrencedygtig pris til trods, så mangler de den æstetiske og produktionsmæssige finish som forbrugere godt kan forvente at dyr elektronik.

Til tider er det sågar gået hen og er blevet komisk hvor meget "flex" der eksempelvis er i skærmen på en dyr MSI GS75, eller plastikagtig en PS42 kan føles - naturligvis er alle komponenterne indenunder kabinettet kompetent skruet sammen, og ydeevnen fejler som bekendt ingen verdens ting, men de kan føles en kende billige til tider.

Det ønsker MSI at rette op på nu, og det forsøg hedder PS63 Modern, eller som den også er blevet kendt; "16x16x16", som står for 16 millimeter tyk, 1.6kg tung og 16 timers batterilevetid. Det lyder imponerende, men mest imponerende er det at denne maskine er markant bedre sammensat end sine forgængere.

MSI PS63 Modern

Hele chassiset er udført i aluminium, så væk er plastikken der før har gjort MSI-bærbare mindre end robuste, og i stedet føles den præcis lige så solid som en Razer Blade, som ikke siger så lidt. Udover en tynd blå linje langs kanten er farven mat, subtil og underspillet, og selvom drageemblemet stadig er til stede (og det er stadig grimt MSI) så er det lettere at overse end nogensinde før. Her taler vi om en 15 tommer bærbar på 1.6 kilo, der er 15.9 millimeter tynd i aluminium, der stadig formår at føles som ét stykke metal. Det er ikke noget man skal kimse af.

Så godt nok er en bare en lille smule tykkere end den gennemsnitlige 15 tommer ultrabook, men i forhold til porte er man en del bedre stillet med PS63, for den er udstyret med tre gange USB 3.1, HDMI, en miniSD-kortlæser og en Qualcomm Snapcharge USB-C-port. Ikke dårligt. Dog benytter MSI stadig DC-opladere, og her burde de overgå til Thunderbolt hvor muligt, og det er det her. Dog er selve murstenen bare en tredjedel af den gennemsnitlige MSI-lader, og det sætter vi pris på.

MSI PS63 Modern

Indvendig fortsætter samme kvalitetsfølelse med et lækkert dedikeret chiclet-tastatur, der godt nok ikke helt har så meget tast som man kunne ønske, men hvor modstanden og det lave aktueringspunkt gør op for det. Det er desuden bagbelyst. Det er dog den gigantiske trackpad der gør op for det meste af det, og den er løftet direkte fra GS75, men i et mindre chassis. Det er overraskende at skulle sige det, men netop dette trackpad er et af de bedste på markedet - som i overhovedet. Det gælder ikke bare spilbrug men til produktivitet og multimedieproduktion. Kvaliteten er sublim, og på grund af størrelsen føles den mere tilgængelig ligegyldig hvordan du sidder med maskinen.

Selve skærmen er 1920x1080, og ja, her burde MSI tilbyde en 4K-mulighed, men med 262 NITS er det ikke mat, og farver fremstå fyldige og flotte. Det er dog selve skærmkanten, eller panelets "bezel" der imponerer, for hvor Razer ikke kan dy sig med at smide en kæmpe hage på Blade Stealth får du stort set hele panelet. Det er noget som samtlige konkurrenter på kigge nærmere på, for selvom vi ikke er helt ude i vores favorit, nemlig 3:1-skørmforholdet, så er vi tæt på.

MSI PS63 Modern

I testenheden var der et GeForce GTX 1050TI-grafikkort i Max-Q-design, samt en i7-8565U-processor, 16GB RAM og en 512GB NVMe SSD-harddisk, som ikke bare gør maskinen ganske habil til multimedieredigering, den kan benyttes til alting, også spil der ikke kræver alt for meget. Det er dog selve kombinationen af GPU og CPU der er smart her, for normalt ville man pardanne et 1050TI-kort med en større 45W-processor, men i stedet har de valgt en mindre en, der reducerer mængden af køling der er nødvendig, og den forlænger også batterilevetiden utrolig meget.

Vi fik en GeekBench 4.0-score på 5012 på CPU'en, og en score på 75.040 på GPU'en, som placerer den en del højere en konkurrenter der eksempelvis kører MX150-kort eller Intel 620UHD, men man ofrer reelt ikke noget ved at vælge PS63, for larmen og kølingen nødvendig ikke bliver større.

MSI PS63 Modern

Og derfor er det særligt imponerende at MSI så lover hele 16 timers batterilevetid, og selvom man øjeblikkeligt bør være skeptisk overfor marketingspladder hvorend man støder på det, så fik vi omtrent 14.5 timers batteri ved relativt blandet kontorbrug, som er adskillige timer bedre end den nærmeste konkurrent, og det er altså med komponenter der ved første øjekast bare skal bruge mere strøm for at operere gnidningsfrit.

Det er svært ikke at anbefale PS63 som en bærbar til den der ønsker at foretage sig alt med en computer. Ja, selvom netop denne maskine er en del pænere end MSI's andre modeller, så er det stadig ikke den pæneste 15 tommer computer på markedet, og særligt højtalerne bør forbedres i næste omgang, men når nu den hverken larmer eller bliver varm, og formår at afgive 14 timers batteri uden at spare på hestekræfterne, så er det let for os at sige; "godt taget MSI - fortsat ned af den her vej!"

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

MSI PS63 Modern

MSI PS63 Modern

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

MSI's forsøg på at lave en bærbar til alle har ikke rigtig virket tidligere, men det skal vi love for at det gør det nu.



Indlæser mere indhold