Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

MacBook Air (2019)

Efter en årrække har Apple langt om længe opdateret MacBook Air, men med forøget konkurrence, er den så stadig pengene værd?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Kombinationen af design og kvalitetsfølelse har altid været Apples pièce de résistance. Og det er det stadigvæk. Og det er også stadigvæk noget der bliver fulgt op af en voldsom pris, der på ingen måde står mål med produktionsomkostningerne, fordi at der i høj grad er tale om et livsstilsprodukt med prestige, end noget der er ren og skær funktionelt og intet andet.

Det er med andre ord stadig en MacBook, men før vi når helt der til, så lad os kigge nærmere på det nyeste skud på stammen. Apple har nemlig, efter en del år, endelig opdateret Air-linjen. Det vi har foran os er en 13 tommer MacBook Air, som kommer i tre forskellige finish. Testeksemplaret var i den klassiske Space Grey - og om end det er populært i USA, så tvivler jeg på at der er mange der ringer ind for at købe produktet som de ellers reklamerer med på deres hjemmeside. Det er ikke brok, bare en konstatering. Rent æstetisk er der ingen forskel på de tre forskellige udgaver, det er meget rent, smukt og skulptureret industridesign når det er bedst. Alt passer, der er ingen huller eller en millimeter der ikke sidder hvor det er meningen. Det er så rent et snit at man er ved at skære sig på det. Apple er trods deres fremstilling af forbrugerelektronik nu også blevet miljøbevidste, og maskinen er fremstillet i 100% genanvendt aluminium. En fin gestus, lad os håbe at det også begynder at gælde indmaden, som langt hen af vejen er ekstremt forurenende af. Dog må man sige at maskinen er grundet sit aluminiumschassis ekstremt stift.

MacBook Air (2019)

Skærmen er en 227 PPI IPS Retina-skærm på 60Hz med på 2560x1600, et format jeg faktisk er ret vild med, og der er heldigvis ingen touch-funktion. Det kommer dog an på hvem man er. Farver og kontraster er virkelig godt gengivet, og det er klart med skærmen at Apple kan retfærdiggøre sin prissætning, og så må byggekvaliteten stå for den anden halvdel, for rent formmæssigt er der tale om en bundsolid, men stadig meget tynd, bærbar.

Der er i udgangspunktet to Retina-modeller, en med 128GB SSD-harddisk, og en med 256GB kapacitet. Herudover findes der en "billig" udgave med en svagere processor og svagere RAM uden Retina og med en anden grafikchip. Priserne er henholdsvis 8.888,- / 10.500,- / 12.000,-.

Dette er en annonce:

Der er flere opgraderingsmuligheder, primært på RAM (1700 kroner for 8GB ekstra) og harddisk. Herudover kan man gå fra 256- til 512GB-harddisk for 1800 kroner, mens at en opgradering fra 256GB til 1.5TB koster vanvittige 8.100 kroner. Jeg ved godt at det er Flash-hukommelse, og dermed meget dyrt - men her burde man måske have valgt bare ikke at give kunden muligheden.

Husk også at vælge rigtigt - tingene sidder nemlig loddet fast direkte på printet, og du kan dermed hverken selv eller hos en autoriseret forhandler opgradere din computer, så sørg for at du vælger rigtigt fra start.

MacBook Air (2019)

Maskinen har to USB-C porte med Thunderbolt 3, og det er det. Eller, du har en, for den anden skal du bruge til at oplade med, men så kan Apple da sælge dig en docking station også. Jeg er helt med på at det er en del af det rene industrielle design at man ikke vil have en masse forskellige porte på - men brugeren ender med at sidde og ligne en kæmpe nørd med fem forskellige adapters og hubs når den skal bruges. Ja, det er tendensen indenfor ultrabooks generelt, men havde det været så svært at smide to ekstra USB-C -eller USB 3.1-porte på den anden side for noget øget funktionalitet og symmetri?

Dette er en annonce:

Rammene er LPDDR-3, det kan måske synes mærkeligt, men det er ganske standard med "gamle" RAM i maskiner med fokus på batterilevetid - for det er lidt en af hovedpointerne ved en MacBook Air, 1.25 kg for maksimal "transportbarhed" (hvilket også er årsagen til at skærmen kun er 13.3" - så passer den i de fleste tasker) og et 50.3Wh-batteri, der ifølge Apple, giver op til 12 timers brug. Vi fik 10 timer og 50 minutter - men det er stadig ret flot.

Der er også en T2-hjælpeprocessor fra Apple - eller rettere en sikkerhedschip. Den står for at kryptere alt hvad der er vigtigt. Faktisk er den I5-8210Y man har smidt i ret ny - men har kun en UHD 617-grafikchip indbygget, hvilket kun lige rækker til at afspille Youtube og 4K Netflix, men kombineret med en dobbeltkernet processor på 1.6 GHz gør det nok ikke den store forskel. Den er med stor sandsynlighed valgt fordi at den kan køles passivt, og findes kun i meget få computere. Den kom på markedet samtidig med MacBook Air, og et kvalificeret gæt er derfor at den er lavet netop med henblik på at være CPU-partner i MacBook Air både denne, og måske også næste generation. Grundet den valgte CPU og UHD 617 fik vi kun en CineBench-score på 333, og så derfor er der ikke nogen grund til at gå videre med at teste spil eller yderligere performanc benchmarks.

MacBook Air (2019)

Selvom at man er Apple, så undgår man ikke den forventelige Gamereactor "kritisk gennemgang" af markedsføringsmaterialet.

De oplysninger der er på Apples hjemmeside er ganske enkelt ufatteligt vage og upræcise. Selv i de tekniske specifikationer står der intet om hvilken specifik processor man får, og ej heller defineres det hvilken harddisk det er. Der står også ting som "48% flere farver end forrige generation" uden at komme med konkrete målinger eller tal, og teksten på skærmen er åbenbart "knivskarp". At man i 2019 kan/må markedsføre et IT-produkt uden at det i specifikationslisten rent faktisk specificeres hvad indholdet er, forstår jeg ikke. Det svarer til at købe en bil, og så få at vide at den har "en motor".

Opsætningen er ganske hurtig og ligetil, selv med fingeraftryksaflæser er opsætningen hurtigere end med en Windows PC (vi kørte to nyinstallationer simultant). Om end det rent teknisk altså ikke er så vild en revolution med Touch ID, faktisk er det ekstremt identisk til hvad vi har set i mobiltelefoner de sidste par år, og det er også noget mange producenter af bærbare computere har haft i mange år, så er det klart noget der gør det nemmere, jeg fandt i hvert fald mig selv for doven til at taste et kodeord når nu der er en fingeraftrykslæser i stedet.

Højttalerne skal faktisk have ros, for de er væsentligt bedre end hvad vi er vant til i laptops, og i stedet for at dø i et hav af forvrængning, så har man begrænset sig, og er således fokuseret på særligt talegenkendelsen.

Varme har altid været et problem, og man burde tro at både det og støj er en saga blot med mange passive komponenter der nemt kan kobles termisk til et stort og massivt aluminiumschassis. Men sådan er det desværre ikke helt. Hvor maskinen idler ved 25 grader, så stiger temperaturen hurtigt til 52 grader når man begynder at bruge den. Den har kun en enkelt blæser der for det meste er lydløs, men når man presser maskinen, så kan blæseren ikke følge med på trods af at den præsterer at larme 38dB, og det tror pokker når der kun er én, og der umiddelbart ikke nogen direkte forbindelse som sådan til luftindtag og udblæsning. Det hjælper dog ikke på at maskinen ryger op på 100 grader, og dybest set må man derfor kraftigt anbefale at folk ikke presser deres maskiner for hårdt - konstant belastning med 100 graders varme inden i er en sikker måde at forkorte maskinens levetid kraftigt på. Her bør man så som forbruger stille spørgsmålstegn ved det rimelige i et livsstilsprodukter med premiumprissætning ikke bør kunne håndtere den slags, så brugerne skal være forsigtige med at bruge deres dyrt indkøbte maskine.

MacBook Air (2019)

Musepladen er rigtigt lækker at bruge, faktisk oser den af kvalitet, og hele stykket på siden af musepladerne er iskoldt. Den er bygget som en naturlig forlængelse af resten af computeren.

Tastaturet er udstyret med butterfly-kontakter, og en tynd membran i siden der forhindrer støv. Jeg kan sagtens se charmen i den korte distance som tasten skal vandre for at aktivere tasten, men for større skriveopgaver findes bedre. Men det sparer uden tvivl vægt, og er lavet så småt og diskret som muligt.

Softwaren er ikke overraskende Apples eget MacOS - denne gang i Mojave-udgaven. Jeg foretrækker det sædvanlige lyse look, men nu hvor Apple synes at det er fantastisk at kunne lave et andet tema skal man naturligvis også gøre det. Der er en masse små snedige grafiske features, men grundpointen må være om systemet er hurtigt og nemt at bruge, og det er det. Mit eneste større problem var at @ ikke ville virke når der blev skiftet frem og tilbage mellem dansk og engelsk tastatur - men det er åbenbart et velkendt problem der har eksisteret i årevis. Apple har valgt at tage brugeren i hånden hele vejen, og som en anden vuggestuepædagog rydder Stacks-funktionen op efter dig på dit skrivebord. På det mere avancerede plan gør man sig nu væsentligt mere i filmetadata, og for dem der vil sætte sig ind i det er der ingen tvivl om at Mojave har en masse nye features som mange vil finde meget brugbare.

Nå, men konklusionen på maskinen. Den bliver for varm. Og det er unødvendigt. Den er til gengæld let, ekstremt velkonstrueret, og har meget lang batterilevetid. Men den lækre udførsel og Retina-skærmen gør også at Apple uden at kny tager en frygtelig masse penge for noget der burde koste en del mindre, og grundet fastmonterede komponenter ikke kan opgraderes. Men så igen, det ville målgruppen nok heller ikke have gjort alligevel. Det er et premiumprodukt med dertilhørende prissætning, og så kan man vel godt forlange at også kølingen fungerer perfekt. Men til almindelig hverdagsbrug er det næppe et problem. Så er spørgsmålet bare om kunderne i mellemtiden har fundet andre muligheder hos konkurrenterne der er ved at indhente på både byggekvalitet og design, mens at prisen er væsentligt mere moderat.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
MacBook Air (2019)

MacBook Air (2019)

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Efter en årrække har Apple langt om længe opdateret MacBook Air, men med forøget konkurrence, er den så stadig pengene værd?



Indlæser mere indhold