Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Nintendo Switch Lite

Nintendo udvider sortimentet af Switch-konsoller med en Lite-version, der på sin vis kan betragtes som en 3DS-erstatning.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Vi gik alle sammen og ventede spændt på den længe ventede Switch+, Switch Pro eller hvad end Nintendo nu havde valgt at kalde den op til E3. Ærlig talt havde rygterne svirret længe, og messen syntes dengang at være det bedste tidspunkt for dem at løfte sløret for en ny, udbygget udgave af konsollen. Men sådan skulle det ikke være. I stedet afslørede Nintendo, at de ikke ville fokusere på hardware overhovedet, og i stedet afslørede de Nintendo Switch Lite omtrent en måned efter uden videre fanfare.

Selvom at det for os entusiaster var en kende undervældende at se Nintendo kreere en budgetmodel før en... ja, entusiastmodel, så er selve strategien bag bundsolid. 3DS-konsollen fremstår efterhånden gammeldags, og selvom Nintendo insisterer på at den endnu ikke er helt færdig, så kan de fleste se hvor det bær hen. Desuden vokser antallet af skarpe, vidunderlige og storslåede Switch-spil støt, og at udbyde disse til en bredere skare af spillere virker kun naturligt. Så hvorfor ikke sælge en billigere Switch uden stander, uden den dualitet der gør den originale konsol ikonisk, som en slags pseudo 3DS-erstating? Spilbiblioteket er der jo allerede.

Nintendo Switch LiteNintendo Switch LiteNintendo Switch Lite
Dette er en annonce:

Og nu er den her så, en mindre, lettere, blødere og billigere udgave af standardkonsollen, hvor Joy-Cons ikke kan afmonteres, men er en del af maskinens rygrad, og hvor skærmen er lidt mindre. Velkommen til Nintendo Switch Lite.

Det første der slår en når man en Lite i hænderne er hvor... Lite den er. 399 gram gør at man næsten kan forveksle den med en moderne smartphone, og det gør heldigvis ikke at konsollen ikke føles robust, for det gør den. Den er uden tvivl designet til mindre hænder, og de fysiske dimensioner er skrumpet en del ind, men den føles både lækker og solid at have i hænderne. Vi fik udleveret konsollen i gul, men den fås i en række spændende nye farver, nemlig gul, tyrkis og grå. Det er ret skønt at se to skarpe farver vende tilbage, og det giver nok netop mening når der er tale om et potentielt yngre publikum.

Skærmen er der hvor der for alvor er ofret en smule, for her går vi fra 6.2 til 5.5 tommer, men begge konsoller kører i 1280x720, og den mindre skærm er til og med en kende mere lysstærk, som vi satte pris på i løbet af vores tid med den. Samtidig har vi kunne klemme en længere batteritid ud af Lite. Hvor den almindelige Switch toppede ud ved omtrent tre timers Fire Emblem: Three Houses, så har Lite formået at give os noget der ligner fem hvis ikke seks timers gennemsnitlig levetid. Det er stadig ikke noget der ligner den gamle DS, der på lav lysstyrke kunne nå noget der ligner 15 timer, så helt samme alsidighed giver den os ikke. Det er stadig en Switch - det er bare en Switch for alle.

Nintendo Switch Lite
Dette er en annonce:

De fleste af konsollens funktioner, altså udover det centrale hybriddesign, er dog at finde her. Ladning igennem USB-C, asymmetrisk layout af analogpindene, solide højtalere, hovedtelefonstik. Dog er der én central ændring, der genererede efter ganske kort tid, og det er kvaliteten af knapperne. På den almindelige Switch "klikker" alle knapperne med tilfredsstillende taktikt feedback - det føles nærmest mekanisk i det man trykker på enten A-knappen eller pil ned. På Lite er disse anderledes, og føles langt, langt blødere som resultat. De adskilte pile er nu ét sammenhængende D-Pad, hvorimod brugen af denne er begrænset, så er det svært at tilgive de nu ret mosede såkaldte "face buttons". Hvorfor ikke benytte samme sæt knapper som på den originale?

Det bliver særligt generende, når man først ser hvad en Switch Lite egentlig koster. Ganske rigtigt er den billigere end sin ældre søskende, og hvor den danske basispris er 1999, så er det altså muligt at finde en standard Switch til bare 2400. Billigere, ja, men måske ikke helt billig nok, hvis Nintendo ønsker en reel adskillelse imellem de to maskiner.

Når det så er sagt, så er Switch Lite en skøn lille maskine. De bløde knapper til trods fungerer maskinens layout til punkt og prikke, og med længere batterilevetid, en fin lille skærm, flotte nye farver og cirka 500 kroners prisforskel, så har Nintendo med relativ ynde formået at erstatte 3DS'eren med noget meget, meget bedre. Ser man det nemlig som Nintendos lille nye håndholdte, så har Switch Lite alt det du skal bruge. Vi ville bare ønske at den var lidt billigere. Vi gik allesammen tidligere på året og ventede på en Switch Pro, men efter at have brugt Lite i noget tid, så må vi ærligt indrømme, at det her giver mere mening for nu.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Nintendo Switch Lite

Nintendo Switch Lite

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Nintendo udvider sortimentet af Switch-konsoller med en Lite-version, der på sin vis kan betragtes som en 3DS-erstatning.



Indlæser mere indhold