Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Sonos IKEA Symfonisk

Sonos har påbegyndt et samarbejde med IKEA, og har kreeret højtalere der falder mere naturligt til i hjemmet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Sonos er efterhånden en lettere kendt størrelse. Det er luksuriøst, relativt subtilt designet med solid lyd og en sans for detalje - men til en dyr penge også. Brandet, og produkterne, er, ligesom Apple, blevet indlejret i populærkulturen, og derfor er det let at sælge, og lige så svært at overraske.

Det var netop derfor at de fleste blev chokerede da Sonos så afslørede, at de havde påbegyndt et samarbejde med svenske IKEA om at lave to højtalere. Det er netop sådan et 90 graders sving som store, veletablerede producenter som Sonos bør foretage en gang imellem for at fastholde forbrugernes nysgerrighed lige så vel som deres loyalitet. Serien hedder "Symfonisk", som vist passer perfekt ind i IKEA's nu ikoniske navngivningsånd, og består af en lampe(højtaler) og hvad der vist kan betegnes som afart bogstopper(højtaler), eller måske en monterbar hylde.

Sonos IKEA Symfonisk

Hvorom alting er så er det ikke bare tale om Sonos' mest funktionelle produkter til dato, men også deres (næsten) billigste. Reolbogstopperen står dig i bare 799, og det er noget der ligner halvdelen af hvad du skal slippe for en Sonos One. Lampen koster 1699, altså lige så meget som en Sonos One, og den kan jo, naturligvis, mere.

Så langt så godt - ved første øjekast lader det da til at IKEA's ånd er intakt, og for meget mindre kan du nu få Sonos-lyd hjem i stuen. Her plejer et "men" at følge op, men det er der faktisk i grunden ikke. Symfonisk leverer alt det du forventer at et Sonos-produkt, og i lampens tilfælde mere til, og for meget mindre, eller samme pris som deres i forvejen billigste produkt.

Dette er en annonce:
Sonos IKEA SymfoniskSonos IKEA Symfonisk

Selve byggekvaliteten er faktisk sublim, og selvom begge produkter hovedsageligt er udført i plastik, udover en lettere stofbeklædning på lampen, så føles de solide, og som en naturlig del af Sonos' eksisterende line-up, selvom prisklassen er en anden. Ja, selve knapperne foran føles lidt billige, men udover det - ingen klager.

Desuden går du ikke ned på funktionalitet heller. Begge produkter tilføjes til et eksisterende system via Sonos' app på iOS og Android, præcis som de andre produkter, og begge benytter TruePlay til at skabe optimal lyd baseret på de fysiske omgivelser. Det her er bare Sonos-produkter i andre klæder.

Lampen er baseret på One, og som vi har skrevet i vores anmeldelse tidligere, så er lyden både dyb, robust og ekspansiv, særligt den fysiske størrelse taget i betragtning. Det er også tilfældet her, og som en relativt lille WIFI-højtaler til 1699 kan vi kun sige at vi var ganske imponerede over kvaliteten. Reolen har det med at komprimere en smule, og fremstår derfor ikke nær lige så dyb. Det er dog en del bedre end de fleste konkurrenter i det prisleje.

Dette er en annonce:
Sonos IKEA Symfonisk

Det eneste er vel at designet så sandelig ikke er for alle. Hvorimod reolen let kan gemmes væk, enten ved at agere reol eller som diskret bagtapet et sted i hjemmet, så er lampen bare noget der gør væsen af sig, og de fleste Sonos-afficionadoer kunne meget vel se den som værende lidt for meget... ja, IKEA. Når det så er sagt giver den faktisk et overraskende behageligt og blegt lys, og selve kontakten foran på føles taktil og responsiv.

Så er dette et succesfuldt samarbejde? Ja, det og så mere til. Naturligvis er udseendet på de to højtalere ikke nødvendigvis for alle, men lyden er tilsvarende prisen og mere til, og det er nu lettere at gøre Sonos til en del af hjemmet end nogensinde før. Det kan vi kun bifalde, for hele økosystemet er fortsat det mest robuste vi er stødt på.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold