Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Xbox One Elite Series 2

Microsoft følger op den deres succesfulde Elite controller, og vi elsker den!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Den originale Xbox Elite controller viste os præcis hvordan vi ønsker at konsolfabrikanter tilgår spørgsmålet om at tilbyde flere muligheder til forbrugerne. Vi er nemlig alle forskellige, og hvorimod det så sandelig er acceptabelt er lancere en konsol med en "standard" controller, så findes der dem der anser deres daglige, ugentlige eller sågar månedlige spilletid som mere hellig end andre, og for de fortjener en oplevelse der simpelthen er lige det bedre. Denne "premium"-alsidighed er afgørende, og dette forstod Microsoft ved først og fremmest at lancere en Xbox One X , men også ved at give forbrugerne muligheden for at tilkøbe en bedre, mere robust, tungere og mere dedikeret controller.

Elite controlleren var perfekt designet til at udfylde denne specifikke rolle. Den var ikke designet til esport, heller ej til semi-professionel brug. Den var designet til at være lækker, den var designet til farmand derhjemme, der endelig har fået lagt ungerne i seng, og derfor ønsker lidt velfortjent eskapisme i selskab med Gears 5. Den er med andre ord lavet til alle, alle dem der ønsker en lækker controller.

Og det lykkedes, det lykkedes med bravur. Alsidigheden gjorde den til "go-to" controlleren for mange, og Microsoft formåede at sælge langt over en million controllere. Og naturligvis kom det heller ikke som nogen overraskelse efterfølgende, at de løftede sløret for en ny, forbedret udgave, som de har døbt "Series 2".

Dette er en annonce:

Lad os kort opsummere, for en god ordens skyld, hvad præcis Microsoft har ændret ved denne nyere udgave af Elite controlleren.

Xbox One Elite Series 2

Først og fremmest er selve teksturen, overfladen på controllerens to sider blev ændret, og fremstår nu mere nubrede end tidligere. Det er tydeligvis for at skabe mere modstand, og dermed hviler den bedre i hænderne under brug. Ydermere får du et lille værktøj med i hvad der ligner aluminium, som du kan bruge til at direkte manipulere med modstanden hver analogpind skal møde dig med, når du bevæger dem. Det er altså en modstand der opstår ved at spænde eller løsne den fjeder der giver dig modstand, og opnås ikke via software. Der er en ny indstilling bag på, der giver dig yderligere mulighed for at manipulere med controllerens "triggers", altså LT og RT. Nu kan vælge imellem tre prædefinerede indstillinger, hvoraf den sidste er så stram, at hver knap bare er en knap. Der er bluetooth-integration, der giver al mening da Project xCloud snart forvandler vores mobiltelefoner til håndholdte spillekonsoller, og den lader nu med USB-C. Batteriet i controllerne giver dig omtrent 40 timers spilletid på én opladning, og din lille æske du har controlleren i har USB passthrough, så du kan lade den op uden at tage den ud. Og når ja, der er tre LED-lamper der indikere hvilket preset du benytter dig af lige nu, og disse kan ændres fra spil til spil.

Pyha, det var sådan set det. Her taler vi altså relativt skelsættende opdateringer, der samtidig ikke ændrer controllerens egentlig identitet. Den er stadig tung med en kampvægt på 340 gram, den er stadig uhyre robust, der er stadig alternative analogpinde i forskellige længder samt et ekstra D-pad i æsken - det er med andre ord stadig den lækre luksus controller du kender og elsker, der er bare flere gode grunde denne gang til at investere end tidligere.

Dette er en annonce:
Xbox One Elite Series 2

Men lad os lige gennemgå disse tilføjelser kort. Ja, den mekaniske modstand i analogpindene gør faktisk en afgørende forskel, selvom det måske kan føles subtilt i starten. Særligt i eksempelvis Forza-spillene kan enten løsere eller strammere analogpinde give spillere ekstra mulighed for at fintune, og vi kan absolut ikke sige noget kritisk om netop denne feature, udover at måske ville have været bedre hvis man selv bare kunne skrue op og ned - i stedet er du tvunget til at benytte dig af én af tre prædefinerede indstillinger. At have LT og RT på sin strammeste indstilling er desuden noget som skydespilsentusiaster vil sætte pris på, og det er virkelig ikke sværere end at løsne dem når du eksempelvis spiller en indlevelsesrig kampagne, og så stramme dem til i det du bevæger dig over i multiplayer, hvor reaktionstid er nøglen.
De tre LED-lamper, der gør det muligt at skabe designerede brugerprofiler er vitterligt så let som at trykke på den pågældende knap, og ligesom med den originale Elite controller er det relativt lige til at benytte Xbox Accessories-applikationen til at skabe disse. Desuden er det let lige at skifte tilbage til Default, hvis du bare gerne vil spille med den styringsmodel som spillet selv anbefaler.

Xbox One Elite Series 2

Resultatet er fantastisk. Ligegyldig om du er den slags spiller der tweaker og gør ved, så hvert eneste spil har en skræddersyet profil klar og parat, eller du bare gerne vil have en controller der føles lækrere end standardudgaven, så udfører Elite Series 2 denne opgave til punkt og prikke. Den eneste primære anke er egentlig at det ville være rart at kunne designe sin egen Elite Series 2 med flere farver, ligesom Microsofts Design Lab allerede tilbyder for almindelige controllere. At samle sin Elite Series 2 er en begivenhed i sig selv, og derfor bør controlleren kunne tilpasses visuelt også, så den føles skræddersyet til netop dig.

Og når ja, helt billig er den selvfølgelig heller ikke. Men det er samtidig en luksusoplevelse som ingen anden controller, og her taler vi på tværs af alle platforme, kan give dig.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold