Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
gadget-tekster

Microsoft Surface Laptop 3 (15")

At gå fra 13 til 15 tommer ændrer Microsofts seneste flagskib markant.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Da Microsoft løftede sløret for en række Surface-enheder ved en stor begivenhed i New York i oktober måned, så var forventningerne skyhøje. De har efterhånden bevist at de er blandt de hardware-producenter vi absolut bør holde øje med, og som du måske allerede ved, så har jeg en stor forkærlighed for Surface Laptop 2, som jeg fortsat anser som værende blandt de bedste bærbare enheder overhovedet til produktivitetsrelaterede arbejdsogaver.

Men Surface Laptop 3 landede desværre lidt med hult bump, snarere end et storslået brag for mig. Vi modtog kort efter 13-tommeren til test, og her var Alcantara-stoffet væk, maskinen var alt for dyr i forhold til hvad man fik, og selvom de nye 10. generations CPU'ere var ganske imponernede, så var det ikke nok til at gøre Surface Laptop 3 til mere end Surface Laptop 2 var. Det er stadig en ultrabook der ikke kan meget mere end at være lækker, let og effektiv til de mest basale ting.

Microsoft Surface Laptop 3 (15")

Det var skuffende for at sige det mildt, men denne skuffelse er sjovt nok blevet til ovenud jubel, da 15 tommer udgaven landede her for nylig. Maskinen er nu 15.6 tommer, og opererer derfor i en anden kategori, eksisterer i et andet hjørne af markedet, og her giver det nu langt bedre mening at investere i en Surface Laptop 3, end det gjorde før.

Så lad os kigge nærmere på den. Men der er ikke så meget at kigge på, for det ydre er stort set identisk med en 13 tommer. Testenheden er i ren metal og i såkaldt "Platin"-farve. Dog kan den, som bekendt, også fås i Alcantara, skulle man være ekstra vild med det (og det er jeg fortsat). Jeg kan stadig ikke forstå hvorfor Microsoft ikke gjorde det som en fast del af Surface Laptop 3 - det er hvad der gør maskinen unik, og er netop med til at skabe en mere behagelig og produktiv brugeroplevelse, som er det som Surface Laptop-serien netop gør så godt.

Men Surface Laptop 3 er fortsat blandt de flotteste og mest robuste computere på markedet overhovedet, og det er kun endnu tydeligere nu hvor den fysiske enhed er lidt større. Den vejer bare 1.5kg, som er lettere end visse 13 tommer enheder, og det til trods for at det er et bundsolidt metalchassis hele vejen rundt. Det er dog skuffende, faktisk det mest skuffende overhovedet, at Microsoft ikke tilbyder ekstra porte på den større version. Vi skal stadig slå os til tåls med USB-A, USB-C (der ikke er Thunderbolt 3...) og Surface Connect-opladerstikket, der dog understøtter Fast Charging.

Indvendig er det det samme fantastiske tastaur, det samme fede trackpad, og ligesom på 13 tommeren er selve tastaturet blevet skubbet op som giver dig mere plads til dine håndled. Det er en lille ting, der gør en kæmpe forskel for produktivitet på farten.

Microsoft Surface Laptop 3 (15")

Det er dog det indvendige som mange anser for at være kontroversielt. Microsoft har nemlig snuppet en aftale med AMD om at skabe enheder eksklusivt udstyret med Ryzen 5- og 7 CPU'er. Disse er ikke synderligt hurtige, faktisk tog en Adobe Premier Render-test noget der lignede 86 minutter for os, men sådan en kunne gennemføres på bare 31 minutter på den nyeste MacBook Air. Så kreativt arbejde såsom videoredigering, 3D-programmering og lignende arbejdsopgaver er denne simpelthen ikke hurtig nok til.

Men hemmeligheden er, at jeg tror faktisk ikke at der er så mange der køber en Surface Laptop 3 15 tommer fordi den kan ekskvere en hurtig Blender-test, eller at den scorer højt på 3DMark. Man køber en Laptop 3 15 tommer fordi den er lækker, og den testede udgave til 10.499 lyder af meget, men hvis du eksempelvis sammenligner med startprisen på den nye 16 tommer MacBook Pro (der godt nok tæver den i antallet af hestekræfter) så fremstår Surface Laptop 3 nærmest som en god handel.

Til produktivitet, 4K-afspilning, tekstredigering, webbrowsing kan den billigste model sagtens gå, og dermed er det svært ikke at anbefale denne over stort set samtlige 13 tommer ultrabooks på markedet. Du får mere skærm, samme ikoniske byggekvalitet og en vægt på 1.5 kg. What's not to like?

Samtidig er PixelSense-skærmen 2496x1664 og en PPI på omtrent 240 ganske i orden, og vi synes fortsat her på redaktionen at Microsofts displays er blandt de mest afrundede på markedet. Ja, de kommer ikke nær en Retina, men der betaler du mere for en del mindre på andre områder.

Hvis du står og gerne vil bruge omkring de 10.000 på en lækker ultrabook, der skal kunne det helt basale, så er Surface Laptop 3 i 15 tommer udgaven svær ikke at være den øjeblikkelige anbefaling. Ja, det er ganske rigtigt at målt på ren og skær målbar præstation er det her ingen vinder, men som en lækker bærbar med masser af skærm, et godt tastatur og en fantastisk byggekvalitet, der sidder den altså bare i skabet.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold