Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Gigabyte RTX 2080 Super Gaming OC 8G

Fantastisk ydelse til en lav pris - vi anmelder Gigabytes RTX2080-grafikkort.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Gigabyte vil lige som alle andre gerne have en plads på markedet for grafikkort i den sjove ende af skalaen. Og de vil også gerne lege med når det kommer til Super-grafikkortene. Prisen er 6091 kroner - hvilket gør det til et af de absolut billigste RTX Super-kort på markedet.

Kortet har som alle de andre et 256bit hukommelsesinterface, men mere interessant så kommer det med Gigabytes Windforce-kølesystem med tre blæsere, samt RGB Fusion software til at styre lyset og integrere det med resten af lyset i din computer. Det er udført i sort, også metalbagpladen, og tilbyder 30Mhz overclock i forhold til det normale Super-kort. Herudover ydes der fire års garanti igennem onlineregistrering.

Og så vejer det forbløffende nok under et kilogram, hvilket er en del, men stadig mindre end vi forventede.

Gigabyte RTX 2080 Super Gaming OC 8G

Kølesystemet består af tre gange 82mm blæsere med den midterste der kører i modsat retning for at ophæve turbulens, seks varmeledere i "komposit kobber", hvilket betyder at der er et solidt kobberrør med væske, og herefter en kerne der er et formstøbt hult rør. Lederen er således ikke massiv, men er stadig i stand til at transportere større mængder varme. Vingerne på blæserne er riflet såvel som udstyret med en pukkel på bagsiden, begge skulle øge luftgennemstrømningen.

Dette er en annonce:

Af mere brugbare features har man placeret en LED bag ved begge strømstik, og disse indikerer med blinken både hvis kablet ikke sidder ordentligt i, eller hvis strømforsyningen ikke er stabil. Gigabyte anbefaler som minimum en 650 watt strømforsyning ligesom referencekortet, og det er måske også grunden til at der ikke er mere end 30Mhz overlock på.

Gigabyte har et såkaldt "3D aktiv blæser"-system, og jeg er ikke helt sikker på hvad det indebærer, men det er vist nok bare smart marketingsnak for at blæserne slår fra når kortet bliver tilpas koldt.

Der er monteret en solid metalplade der gør at varmeledningen ikke kun sker fra selve GPU-chippen, men også leder varme væk fra de store transistorer og VRAM-delen, der ellers kan blive ganske lun.

Gigabyte RTX 2080 Super Gaming OC 8G
Dette er en annonce:

Selve bagpladen er som før nævnt massiv, i metal og virker både som varmeleder, men dog primært som afstivning af hele printpladen, der skal bære ret meget vægt.

Kortet understøtter naturligvis NVLINK, og så kan vi jo også huske at Nvidia valgte at fjerne det fra XX70-serien.

Som alle andre Gigabyte-kort bruges der Aorus Engine driveren til at styre tingene, og det er både pænt og funktionelt. Så kan man mene hvad man vil om den mørkeorange farve på sort baggrund, men det kan ses. Herudover giver det god mulighed for at monitorere systemet løbende hvis man ikke har andre tredjepartsprogrammer.

RGB-belysningen styres igennem RGB Fusion-programmet der skan sætte mønstre, farver og alt andet hvad hjertet begærer for både hele systemet såvel som for de enkelte komponenter. Eller man kan slukke det hele.

Men lad os kigge lidt nærmere på selve kortet.

Super-kortet placerer sig under et RTX2080TI-kort, men stadig over et almindeligt RTX2080-kort. Og det afspejles i specifikationerne. Hvor det nok er de færreste der vil finde prisen på et niveau hvor det kan betale sig at opgradere fra RTX2080 til RTX2080 Super, så er det stadig nok til at få presset sig ind på en mere gunstig position for dem der skal opgradere fra en ældre generation, og gerne vil prøve "det der 4k".

Den del der er lavet af Nvidia-kortet er udstyret med 3072 Cuda-kerner (det der svarer til stream processorer hos AMD), og svarer meget groft til en kerne i en almindelig computerprocessor. Der er 64 RTX-ops - som er Nvidias arbitrære måde at beregne regnekraft på. Det er naturligvis en lidt forkert formulering, for som med andre Turing-baserede kort, og grafikkort i det hele taget, så tager tredjepartsproducenter som Gigabyte reelt set "bare" grundkortet, skruer lidt op og ned for det som der passer bedst, og smider bedre køling på.

I den her konfiguration er boostcloc-kraften skruet op til 1845MHz, ikke en voldsom opgradering fra de standard 1830, men fint med lidt ekstra ydelse. Den interne arbejdshastighed på hukommelsen er 1550Mhz, eller 15,5GBps, hvilket er hurtigere end selv et RTX2080TI, og der bruges en 256bit Memory Bus, og en Memory-båndbredde på 496GBps. Regnekraften er i øvrigt 11.1 TFLOPS eller seks gange kapaciteten af grafikdelen på en PS4.

Gigabyte RTX 2080 Super Gaming OC 8G

Der kan opnås en smule forbedring igennem overclocking, men både støj og strømforbrug steg uforholdsmæssigt meget, det kan dog hjælpe hvis man lige skal det sidste op over 60fps i 4K.

Benchmarks er i udgangspunktet 1080p med alt på Ultra, medmindre der er tale om syntetiske tests som 3D Benchmark. Hardwaren er et Asus Z390-bundkort med en i9-9900K CPU, og 16GB DDR4 3200Mhz RAM fra Corsair. Harddisken er et Western Digital NVMe-drev.

3D Benchmark
Time Spy: 11177
Time Spy Extreme: 5100
Port Royal: 6836
Fire strike Ultra: 6633
Fire Strike Extreme: 12294

Spil
Total War: Wahammer II: 114,3fps - 51fps i 4K
Middle-earth: Shadow of War: 142fps - 61 i 4K
Far Cry 5: 140fps - 62fps i 4K
Assassin's Creed Odyssey: 79fps - 41fps i 4K
The Division 2: 137fps - 53fps i 4K

Temperaturen i systemet lå omkring 44 grader ved normalt brugt, og maksede ud ved 67 grader - det skal siges at Nvidias referencekort oplyses af Nvidia til at være 89 grader. Såfremt det er korrekt, så har Gigabyte alvorligt sænket temepraturen på kortet.
Støjniveauet var på ganske respektable 41dB ved fuld udblæsning.

Gigabyte RTX 2080 Super Gaming OC 8G

Så hvad kan vi konkludere? Støj og temperaturer er ganske som forventet meget acceptable, faktisk er det rigtig godt for et grafikkort i den bedre ende. Kortet når ydelsesmæssigt forbi det almindelige RTX2080, men der er ganske enkelt for langt op til TI-kortet til at det er en reel konkurrent. Det betyder ikke at det er et dårligt valg for dem der eksempelvis spiller 1440p som jeg selv gør, men for 4K gamere er et TI-kort stadig det bedste valg. Medmindre at du skriver efter Ray Tracing, så bør ejere af RTX2080TI kort dog ikke skifte, men alt derunder kan drage stor fordel af en opgradering. At dettte kort så tilmed er et af de billigste klager vi ikke over.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold