Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

XMG Fusion 15

Skal din næste bærbare være 30% billigere? Det synes tyske XMG der med deres Fusion-serie har formået at give dig alt hvad man forventer af en moderne bærbar - men til en helt anden pris.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Du har næppe hørt om XMG, de lever et stille og meget tysk liv i Leipzig og er en del af Schenker Technologies der laver både bærbare, stationære og VR produkter.

Som en ægte tysker er designet stramt og industrielt med en lille LED lysbar under musepladen, der i øvrigt er en af de mest lækre og responsive jeg har haft i hænderne. Den er flot, slank, og ekstremt subtil i sit æstetiske udtryk. Jeg er kæmpe fan, og det vil enhver anden også være, hvis de skal bruge en bærbar der skal kunne bruges til livets mere seriøse sider. Selve chassiset er lavet i AZ91D magnesiumlegering, hvilket måske forklarer hvorfor at overfalden på computeren aldrig føltes varm, da magnesium er godt til at lede varme.

I æsken medfølger til min store overraskelse både en Windows cd såvel som et USB flashdrive med alle drivere på. Strømforsyningen er stor uden at være gigantisk, men vælger man en udgave med et mindre grafikkort end vi gjorde, så får man også en mindre strømforsyning.

Dette er en annonce:

Tastaturet er jeg ret vild med, det er RGB belyst, individuelt naturligvis, og så har det optomekaniske taster. Ja, den slags fås nu også i bærbare. Ddet er en kæmpe opgradering over hvad man normalt finder i en bærbar.

Der er en del konfigurationsmuligheder, og vores testeksemplar er en mellemmodel der naturligvis byder på en 144Hz IPS skærm, processoren er en i7 9750H, og vores udgave var udstyret med RTX2070 MAZQ og 16 GB Corsair RAM Det er en 15.6" model, men med en forholdsvist tynd skærmkant. Harddisken er en 1TB Samsung EVO 970 NVMe. Der kan tilkøbes flere RAM og mere harddiskplads, eller man kan nedgradere. Hvis man gerne vil have flere kræfter, så skal man skifte fra Fusion til Ultra serien der byder på en i9-9900K CPU, og PRO serien byder på 9850H CPU'er.

XMG Fusion 15

Skærmen fungerer fint og med en god farvemætning, og med den sprødhed og livlighed som man forventer fra en IPS skærm. Den er ikke fantastisk, men er alt rigeligt for selv den forventningsfulde gamer.

Dette er en annonce:

Computeren er ganske let med en kampvægt på sølle 1.89 kg og kun 20 mm høj. Den er grundet sin meget begrænsede størrelse ekstremt kompakt og nemt at have med i både tasker såvel som hånden. Meget tysk er den korrekte vægt faktisk kun er 1880 gram ifølge kontorets postvægt. Herudover er der en fin lille knap ved siden af tændknappen der skifter imellem normal og entusiast-modus. Eller en turboknap som det vel hedder hos alle andre.

XMG Fusion 15

Driversoftwaren hedder ganske kedeligt bare "Control Center" - den er enormt enkel, og det mest visuelt betagende jeg i årevis har set. Det skal dog siges at den blev opdateret i testperioden, og var ret kedelig lige i starten.

Strøm, Ehternet HDMi og USB-C med Thunderbolt 3 er placeret på bagsiden, dejligt, og højre side giver plads til to USB 3.1 porte og en kortlæser, imens at den venstre side byder på USB, hovedtelefon og mikrofonstik. Der hører derudover en Displayport adapter med i kassen også hvis HDMI 2.0 ikke er nok.

Det eneste jeg egentlig mangler er oplysninger om hvad skærmens specifikationer er, udover at der dækkes 90%sRGB. Men Displayport direkte på computeren havde altså været rart, om end at de skal have point for at have placeret en del af portene på bagsiden.

XMG Fusion 15

Og så kommer vi til det sjove. Prisen. 16.000 Kroner. Det var markedets billigste lige da vi kigge på det. Det er dybt imponerende. Og jeg elsker at vi for bare få år siden betalte 22-23.000 for en bærbar med bedste CPU, næstbedste GPU, og nu er vi nede på 16.000 kroner. Hvilken tid at være i live i.

3D Benchmark - Syntetisk test
Time spy extreme: 3517
Time Spy: 7546
Port Royal: 4485
Fire Strike Ultra: 4772
Fire strike extreme: 9013
Fire strike: 17099

Assassins Creed Odessey - FPS
Ultra: 54
High: 69
Medium: 76

The division 2 - FPS
Ultra: 63
High: 86
Medium: 116

Total War Warhammer 2: - FPS
Ultra: 89
High: 93
Medium: 121

Far Cry - FPS
Ultra: 99
High 103
Medium: 108

Middle Earth: Shadow of Mordor - FPS
Ultra: 92
High: 117
Medium: 147

Resultaterne er lidt anderledes end vi havde forventet, men vi har tidligere, og nok også denne gang, matte konstatere at QMAX kortene bare giver nogle lidt mærkelige resultater for de spil der er optimeret til at trække på GPU og ikke CPU.

Batteriet hører til de bedre af slagsen med en kapacitet på 93 Wh, og det giver 7,5 timer med alt batterispare sat til, men kun halvdelen blev opnået så snart man skruer op for lysstyrken på skærmen, så tre timer ved normal brug er det mest almindelige scenarie. Det er nu stadig noget af det bedste vi nogensinde har set på en rigtig gamingbærbar.

Kølingen er ikke synderligt godt beskrevet, men umiddelbart er det ret standardiseret. Og den virker også fint, den føles ikke varm på trods af at temperaturen faktisk topper op på 94 grader for CPU'en, hvilket er overraskende da idle temperaturen kun var på 32 grader. Det skal altså forbedres.

På GPU fronten går det væsentligt bedre. Her lå lediggangstemperaturen på 28 grader, og toppede ud på 75 grader. Støjniveauet endte så som en konsekvens af de høje temperaturer, og der blev målt helt op til 47 dB når man både var i Entustiastmodus, kombineret med en hård og langvarig belastning. Heldigvis skriger blæserne ikke som frygtet, men 47 dB er alt, alt for højt for en computer i 2020.

Højttalerne mangler noget diskant og har en underlig ekko effekt. Ikke at det er noget der trækker voldsomt meget ned, det er et godt sted at spare, men alligevel, til 17.000 skal det bare være minimalt bedre.

Så hvad står vi tilbage med?
Prisen er ikke bare fin, den er fantastisk, ydelsen er upåklagelig i forhold til specifikationerne, design og brug gennemført, faktisk er der kun nogle enkelte få kritikpunkter, og vi er i noget nær det ultimative mætningspunkt for ydelse kontra pris. Hvis bare kølingen havde været lidt bedre, så havde vi kigget på et 10-tal.

XMG Fusion 15
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer


Indlæser mere indhold