Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Asus ZenScreen

Vi har vist jer en tung GameBoks, men er der en anden måde at tage en konsoloplevelse med på farten? Ja, det må man sige der er.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Her på Gamereactor har vi tidligere kigget nærmere på en række løsninger, der giver dig muligheden for at tage din konsol med på farten. Ja, nu hvor streaming via blandt andet Google Stadia og snart Microsoft xCloud er over os, så synes det måske lidt redundant, men hvad nu hvis man ikke har nogen solid internetforbindelse derhen hvor man skal? Som på ødegården i Sverige? Eller måske din fars anneks hvor routerforbindelsen ikke helt når ud? Der vil fortsat være behov for løsninger der kan tilgås offline, og her har vi kigget på alt-i-en-løsninger som den danske GameBoks og også Sentinel-kassen fra GamerZ.

Og responsen fra jer var ganske tydelig - for tungt, for dyrt, for besværligt. Derfor spærrede vi øjnene godt op da Asus kontaktede for at høre om ikke vi ville anmelde deres nyeste påfund, ZenScreen, en lille transportabel skærm på 15.6 tommer, som vejer 0.9 kilo, og selvom den er designet som anden skærm til din bærbar på farten, for at gøre dig mere produktiv og effektiv, så er dette et glimrende alternativ til netop en GameBoks.

Asus ZenScreen

Men lad os først lige opsummere. ZenScreen ankommer svøbt i et sleeve af lædder, som kan foldes på kryds og tværs for at sikre at du kan stille den både horisontalt og vertikalt. Selve panelet er IPS-varianten i 1080p og med en lysstyrke på cirka 270 NITS, og den tilbyder touch-funktionalitet så hvis du nu skal sidde og eksempelvis forberede en større præsentation, eller bare have mange vinduer åben på én gang, så kan du let navigere og få et overblik. Selve enheden vejer som sagt 0.9 kilo, og er bare 9 millimeter tyk. Og de gode nyheder stopper faktisk ikke der - der er indbyggede højtalere, og sågar også et gigantisk batteri på 7800mAh, som giver dig omtrent fire timers brug.

Så ved første øjekast må ZenScreen da siges at være en knaldgod forretning, ikke? Jo, og med en pris der godt nok svinger en hel del alt efter hvorhenne man kigger, så har vi fundet den til omtrent 2500 kroner, der fortsat er meget, men for den funktionalitet man får kombineret med den langt, langt mere transportable vægt, så er det nu ikke alt for galt, særligt når man tager i betragtning at en GameBoks i hvert fald er 1000 kroner dyrere.

Dette er en annonce:
Asus ZenScreenAsus ZenScreen

Faktisk har jeg, Magnus, haft den med i tasken rundt til diverse begivenheder (og med på skiferie) i løbet af de sidste par uger, og her har jeg både slået en Switch-stander til og spillet Mario + Rabbids Kingdom Battle (jeg manglede at gennemføre Donkey Kong-udvidelsen), men samtidig benyttet USB-C-tilslutningen til at arbejde mere effektivt via min medbragte Surface Pro X. At have mere skærmplads uden at skulle slæbe eksterne monitorer med på farten er drømmen for sådan nogle som mig, og med ZenScreen var det vitterligt bare en enkelt USB-C-tilslutning til Surface Pro X, og så var jeg flyvende.

I forhold til tilslutningen af en konsol, så er der faktisk ikke nogen almindelig HDMI-port, men i stedet mini HDMI, og heldigvis får du et kabel med i kassen, der gør at det let at tilslutte hvad end det skal være. Det kan simpelthen ikke sammenlignes hvor smart det føles at have en ekstern monitor med der vejer 0.9 kilo i tasken, som har indbyggede højtalere og som sågar har et batteri, med sig i tasken, uden at føle at den bliver markant tungere, og kontrasten til eksempelvis GameBoks er enorm.

Det er, med de briller på, svært ikke at anbefale ZenScreen til multimedieentusiaster og konsolspillere der engang imellem befinder sig i situationer hvor de gerne vil spille, men hvor hverken internet eller tilgængelig hardware "on-location" tillader det. Nu kan du, uden videre fanfare, have et bærbart setup lige ved hånden, og sågar til en (relativt) konkurrencedygtig pris. Ja, skærmen kunne være lysere, og den er kun 60Hz og 1080p. Men til netop det formål, der er den bare fantastisk.

Dette er en annonce:
Asus ZenScreen
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Asus ZenScreen

Asus ZenScreen

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Vi har vist jer en tung GameBoks, men er der en anden måde at tage en konsoloplevelse med på farten? Ja, det må man sige der er.



Indlæser mere indhold