Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Asus CG32U

Asus har forsøgt at lave den ultimative monitor til dem der spiller på konsol. Er det lykkedes?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvis der er én ting der efterhånden står ret klart på konsolmarkedet, så er det at det ikke nødvendigvis er sådan opdelt længere, at konsolejere sidder på sofaen, og PC-spillere sidder ved skrivebordet. Disse grænser er blevet en kende udtværet med årene, og nu kan du sagtens finde computere ved siden af fladskærmen i stuen, og også konsoller på skrivebordet.

Det stiller naturligvis krav til producenterne, der nu skal kreere særlige skærme skabt til at behage konsolejerne, der ønsker at sidde tættere på mere konkurrenceorienteret vis, men uden at ofre nogle af de teknologiske fremskridt som kendetegner netop konsolmarkedet. Asus har forsøgt sig med at lave en dedikeret konsol-monitor - den hedder CG32U... og vi er ret vilde med den.

Asus CG32U

Okay, lad os lige få de tekniske specifikationer af vejen først, for kigger du nærmere på dem herunder, så ser du ret tydeligt, at skærmen specifikt er designet til at blive benyttet med en Xbox One X eller en PlayStation 4 Pro.


  • 31.5 tommer

  • 4K VA-panel (3840x2160)

  • FreeSync

  • Display HDR600-cerificering

  • 95% DCI-P3, 100% sRGB

  • 600 NITS peak

  • Tre gange HDMI 2.0

  • DisplayPort 1.2

  • USB Hub (to USB 3.0/to USB Charging Port)

Dette er en annonce:

Så langt så godt, og set udelukkende ud fra et konsolperspektiv, så ser det ved første øjekast ud som om at CG32U rammer hovedet på sømmet. Ja, den mest åbenlyse mangelvare er de 60Hz, men som bekendt ser det ikke umiddelbart ud til at hverken de nuværende, eller de kommende, maskiner vil kunne kravle over 60fps alligevel, så helt dumt er det måske ikke.

Men Asus giver dig mere. Der er indbyggede dobbelte 12 watt højtalere fra Harman Kardon, samt en stander med to gummiplader, der kan bruges til at holde på din controllere når du ikke bruger dem, og så er der også den førnævnte USB hub der kan lade dem. Byggekvaliteten er derudover bundsolid, som i at dette lader til at være blandt de absolut mest slidstærke skærme vi har kigget på overhovedet. Vi så gerne en lidt tyndere skærmkant, men man får altså meget funktionalitet for pengene her, der er sågar en hovedtelefonstander med, så hvis du hænger skærmen op via VESA-tilslutning kan dine hovedtelefoner hvile på den robuste stander i stedet. Smart.

Asus CG32U
Asus CG32UAsus CG32U
Dette er en annonce:

Selve billedekvaliteten er ganske udmærket, og det skyldes primært VA-panelet, der som Kim siger eksisterer som en gylden mellemvej imellem det responsive TN-panel, og det mere lysstærke IPS-panel. Her rammer skærmen 600 NITS, så lyset mangler ikke, men via VA-panelet får man generelt set bedre konstraniveauer, og særligt en dybere sort, der gør en forskel når man skal forsøge at indleve sig i en verden, og også når man forsøger at spotte fjendtlige spillere i en brutal multiplayer-duel. At vi så sidder på cirka 13 millisekunders responstid er en kende meget, og for dem der virkelig er seriøse omkring konkurrenceorienteret gaming, så er det også for meget. Dog argumenterer Asus, at som erstatning til et fladskærmsfjernsyn, såsom vores referencemodel, Samsung Q90R, så betyder Asus' GameFast-teknologi at responstiden på dine inputs er 13ms, i stedet for de der 20-50 millisekunder man ellers ville kunne forvente.

Billedet er ganske flot og lyst med fine kontraster, men Asus går endnu længere, for de har også tilføjet Halo Sync, der fungerer en smule ligesom Phillips Ambilight, hvor LED-lysstriber kaster lys på væggen bag ved skærmen. Dette kan styres manuelt via fjernbetjeningen du får med (og tak for det), eller sættes til automatisk at reagere på det indhold du oplever på skærmen. Det virker fint, men konstituerer heller ikke nogen fuldstændig grundlæggende ændring af din oplevelse.

Asus CG32U

Så for en dedikeret konsolspiller, der ikke pludselig skifter over til en gaming PC, og derigennem ønsker højere billedehastigheder end 60fps, så har CG32U virkelig det hele. Den er solidt konstrueret med en masse ekstra features, og den bliver både tilpas lys, og giver solid kontraster til spil på Xbox One og PlayStation 4. Den er umiddelbar svær at finde på de danske markeder, men eksempelvis på Amazons engelske side anføres den til cirka 7000 kroner, der godt nok er meget, men synes relativt rimeligt, i hvert fald sammenlignet med den tilsvarende 144Hz-skærm, såsom Asus' ROG Swift PG27UQ, hvor du ofrer andre features, men ender på en pris der er mindst dobbelt så høj.

Så CG32U er faktisk sublim til lige præcis det kundesegment det er designet til, og det viser at producenter som Asus virkelig er ved at nagle det der med at lave mere præcist designede produkter, til kunder med specifikke krav. Til konsolspilleren der ønsker at sidde ved skrivebordet i stedet, så er det altså bare et solidt valg.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

3
Asus CG32U

Asus CG32U

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Asus har forsøgt at lave den ultimative monitor til dem der spiller på konsol. Er det lykkedes?



Indlæser mere indhold