Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Huawei MateBook X Pro (2020)

Huawei opdaterer endelig MateBook X Pro i Danmark, og den er fortsat blandt de absolut bedste ultrabooks på markedet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Helt tilbage i december 2018 anmeldte vi den originale Huawei MateBook X Pro, og var mildest talt imponerede over den på daværende tidspunkt uprøvede producents hang for bærbart, robust og tilgængeligt design, der godt nok lånte lidt (meget) fra Apple, men formåede at skabe et storslået og sammenhængende produkt i processen.

MateBook X Pro forblev den standard vi målte andre ultrabooks efter efterfølgende, og den forblev også blandt redaktionens absolutte favoritter. Huawei var tilsyneladende også tilfredse, og formede de mere budgetvenlige D-modeller og MateBook 13 også, efter samme basale principper. Men nu er bæstet altså tilbage i en ny version, hvor ændringerne måske er subtile ved første øjekast, men hvor det samtidig er tydeligt, at Huawei har holdt fast i det der gør en MateBook til en MateBook, og er derigennem langsomt ved at skabe en noget nær ikonisk bærbar. Lad os kigge nærmere på 2020's MateBook X Pro.

Huawei MateBook X Pro (2020)

Selve chassiset er måske det der har ændret sig mindst siden sidst, men det gør os nu ikke så meget. Hele enheden er stadig udført i aluminium, og vejer bare 1.33kg, som er ganske acceptabelt, komponenterne og byggekvaliteten taget i betragtning. Denne gang fås computeren ikke bare i Mystic Silver som tidligere, men også i Space Grey, som nærmest har et let blåligt skær, der virkelig klæder den. Derudover er det dog det samme responsive tastatur, det samme store, lækre touchpad, men altså, "if it ain't broke"... Dog går de denne gang med et lidt anderledes logo, eller måske snarere intet logo overhovedet, da der bare står "Huawei", som erstatter det tidligere solsikkeagtige logo på den originale MateBook X Pro.

På siden af maskinen er der én USB-C-port til at oplade med, og ja, opladeren er identisk, og den anden er Thunderbolt 3-udstyret USB-C-port. Ovre på den anden side får vi dog fortsat en stadig en almindelig USB-port, som fortsat kan være smart at have i en række situationer. Desuden putter Huawei en dongle med i kassen, der giver dig adgang til en række ekstra indgangsformater såsom HDMI, hvis der skulle blive brug for det.

Dette er en annonce:

Selve skærmen er den samme, og igen, det gør os altså heller ikke noget, for udover Microsofts PixelSense-skærme, og i visse tilfælde Apples Retina, så er der altså bare ikke rigtig nogen der kan slå Huaweis glimrende displays på 3000x2000. De bruger stadig et skærmforhold på 3:2, som giver endnu mere skærm i samme chassisstørrelse, og det betyder at webcamet fortsat gemmer sig i én af funktionstasterne i tastaturet. Det er ikke alle der er lige vilde med det, men vi er villige til at ofre funktionel webcamplacering for mere skærm. Desuden dækker skærmen 100% af sRGB-farvespektrummet, og rammer over 460 NITS i vores tests, som både er mere end rigeligt til daglig brug, og desuden mere end mange af konkurrenterne.

Huawei MateBook X Pro (2020)Huawei MateBook X Pro (2020)Huawei MateBook X Pro (2020)

Det er dog under kølerhjelmen at Huawei introducerer de største ændringer, for de går nemlig fra Intels 8. Generations CPU'ere til 10. Generationsmodeller. Den billigste model fås med en quad-core i5-10210U, 8GB RAM og en 512GB SSD, men den testede model har følgende specifikationer:

CPU:<strong> i7-10510U 1.8GHz, 4.9GHz boost
<strong>GPU:
Nvidia GeForce MX250
RAM: 16GB LPDDR3 (2133MHz)
HDD: 1TB PCIe NVMe SSD

Dette er en annonce:

Med de her specifikationer løber du ikke ind i daglige problemer med en MateBook X Pro, i hvert fald ikke i forbindelse med de daglige arbejdsopgaver som en ultrabook af denne art skal kunne udføre ganske gnidningsfrit. Webbrowsing igennem Chrome, streaming via Netflix og alt det andet man nu bruger sin bærbar til hver eneste dag føles skarpt, præcist og responsivt. Desuden formår MateBook X Pro at klemme lige omtrent 10 timers blandet brug ud af batteriet på 57.4Wh, som kun umiddelbart slås af Dell XPS 13 i samme prisklasse og størrelse.

Selvom det ikke giver alt for meget mening at kaste MateBook X Pro igennem en testsuite, så præsterede MateBook X Pro nogenlunde de samme tal som den seneste Dell XPS 13 2-in-1 eller HP's nyeste Spectre x360. Den rammer de milepæle den skal, dog uden at forbipassere konkurrenterne.

Huawei MateBook X Pro (2020)

Men det som Huawei gør så godt med deres bærbare har alle dage været i kombinationen af deres diverse features, altså summen snarere end individuelt imponerende designbeslutninger. Fantastisk byggekvalitet, lækkert tastatur, stort trackpad, fine højtalere, en af branchens bedste displays, solide benchmark-tal fra et fornuftigt udvalg af interne komponenter - der er egentlig ikke så meget at sætte sin finger på her.

Jo, så skulle det da lige være at Huawei Share-suiten fortsat er eksklusivt tilgængelig på Huaweis egne telefoner. Vi forstår godt hvorfor, i visse tilfælde kan eksklusivtet lede til forøget salg, og man ikke klandre Huawei for at ville bevæge sig i Apples retning, og lave et effektivt økosystem, hvor det kan betale sig at have flere enheder fra samme producent. Det er bare ærgerligt at flere ikke kan benytte sig af Share, for det er virkelig et solidt udvalg.

Dog forbliver MateBook X Pro en af vores absolutte favoritter, og det er fortsat blandt de første ultrabooks vi ville anbefale. Det ændrer den her nyere udgave heldigvis ikke på.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold