Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
gadget-tekster

HyperX Fury DDR4 RAM

Vi kigger nærmere på HyperX' Fury DDR4 RAM-kit.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

HyperX laver ret mange slags RAM efterhånden. Fury-serien indeholder DDR3, DDR4, og DDR4 med RGB. Predator-serien indeholder kraftigere køling og mere overclocking-potentiale, men findes kun i DDR4, dog med og uden RGB. Impact-serien er en nedskaleret udgave lavet til bærbare computere, og så er der ellers et utal af kombinationer alt efter hvor hurtig din RAM skal være, hvor mange moduler du vil have og den samlede kapacitet. Fury-serien dækker op til 128GB 3733Mhz fordelt på fire klodser, mens Predator-serien går op til 256GB 2800MHz-sæt. Men mindre kan også gøre det.

Vi har lånt et sæt 3200Mhz på 64GB, fordelt på 2x32GB. Der er sikkert dem der vil sige at 64GB til noget der har med gaming at gøre er alt for meget, mens dem der leger en del med video- og billedredigering nok tænker at det er en passende mængde på et mellemstramt budget. Uanset hvad, så vil en Chrome-bruger som jeg altid gerne have mere RAM.

HyperX Fury DDR4 RAM

Og her er så en anden strøtanke. For der er en ting som man ofte glemmer, nemlig fraværet af RAM-bekymring. Særligt hvis man bruger applikationer der sluger meget, eller bare er typen der altid har mange faner åben i Chrome, så vil man nemt kunne mærke forskellen på 16GB og 64GB. Det er måske dog lige i overkanten at bruge 2.900 kroner på et 64GB RAM-kit, hvis man bare er lidt irriteret over Chrome. Men - et kit på 16GB CL16 3200MHz koster 599 kroner - 600 kroner for 16GB RAM!! Det er vanvittigt billigt!

HyperX Fury har været defacto standarden for rigtigt mange præbyggede systemer fra systemintegratorer og hjemmebyggere i ret mange år efterhånden. Det er de fordi at de er billige, yder godt, og holder i lang tid. Jeg har stadig et sæt 16GB siddende i min mediestreamingmaskine, og det er tydeligt at der er sket en hel del, særligt i forhold til kølingen. Idiot som jeg er, lykkedes det mig at smide min infrarøde temperaturmåler væk i testperioden (jeg har stadig ikke fundet den), for det var ellers min mening at lave en komparativ analyse af de nye og de gamle. Det skal dog siges at de nye moduler holdt 42 grader ved fuld belastning ret stabilt.

RAM-modulerne har også den fordel at de stadig tæller som "low profile" - så selv med en massiv luftkøler passede de fint, og der er er også XMP - hurra. Timingen på RAM-modulerne hedder 16-20-20 officielt, men den ændrer sig altså til CL22 i stedet for CL16 når man overclocker med XMP. Den gode nyhed er at ja, timingen betyder noget, især på et AMD 3900X-baseret system med et X570-bundkort som der her er brugt, men det er typisk kun 1fps gennemsnitligt der ryger i forhold til CL16-timede RAM. Til gengæld viste der sig en forskel ved brug af DLSS i eksempelvis Shadow of the Tomb Raider, ikke voldsomt, men omkring 4% blev det til.

HyperX Fury DDR4 RAM

Nogle programmer som eksempelvis Novabench fik også en bedre samlet score (3519 vs 3500) ud af de yderligere RAM. Heaven på Extreme fik ligeledes ekstra udbytte med 2309 mod 2291. Jeg vil dog tilføje at jeg har snydt, og selv manuelt overclocket testmaskinens RAM her, dog ikke så voldsomt, for at optimere mere i forhold til at der er brugt en AMD CPU. Især spændingen var den ikke glad for at der blev pillet for meget ved, men det var helt klart en strammere timing der er grundproblemet.

Det er gode RAM ud af boksen, men de er ikke lavet til voldsom manuel overslocking. Det er dog ikke mere end en enkelt fps her og der man vinder, så for den almindelige bruger vil jeg nok anbefale bare at slå XMP til, og så være ligeglad, men i forhold til CPU performance, så kan man få noget mere ud af tingene hvis man gør det manuelt. Det viser sig desværre bare kun i benchmarks, og reel ydelsesforbedring i spil skal man ikke regne med der er ret meget af. Og Lad os være ærlige, Fury-serien er heller ikke designet til hardcore overclocking - men det er sjovt at lege med alligevel. Og hvis man absolut vil, så kan man også presse mere performance ud af dem, men det må stå for egen regning. Jeg kunne godt presse mere Mhz ud af dem, men det begynder hurtigt at koste på timingen, og det sløver så igen CPU performance, så CL22 ved 3200Mhz var umiddelbart det bedste kompromis. Der er også en XMP 2-mulighed, der er knapt så aggressiv som den første, men til gengæld giver bedre timing. Det er sjovt at pille ved manuelt, men det lykkedes mig ikke at få stabilitet ved CL18 eller CL16 for den sags skyld. Kører man Intel burde der teoretisk være mindre straf ved at køre med dårligere timing men højere clockfrekvens, det var ikke resultatet her.

Generelt må det kraftigt anbefales at gå efter RAM med så stram timing som muligt, og ikke kun tænke på rå kapacitet, men eftersom at HyperX Fury fås helt ned til CL15, og går op til 3733Mhz, så burde det være muligt at finde et godt kompromis. Højere standardfrekvens betyder også bedre timing, eksempelvis kører 3722Mhz-udgaven med 19-23-23, men fås ned til 17-21-21 hvis man nedgraderer til 3600Mhz. Jeg havde dog gerne set at man nemt kunne få strammere timing, og så være villig til at smide en højere spænding i RAM-klodserne, men omvendt må man også bare erkende at det her er langtidsholdbare entry-level produkter, der er lavet til at brugeren smider det i maskinen, og så holder det uden problemer med stabilitet til næste opgradering. Og som nævnt overfor, så koster et 16GB kit under 600 kroner!!.

HyperX Fury DDR4 RAM

Og så nogle performance benchmarks:

Total War: Warhammer II (i Ultra)
1440p: 78,4fps
1080P: 102.9fps

Metro Exodus (med RTX)
1440p: 56,73fps
1080p: 65,78fps

Red Dead Redemption 2 (i Ultra)
1440p: 61,14fps
1080p: 74,66fps

Assassin's Creed Odyssey
Ultra: 1440p: 59fps
1080p: 69fps

Shadow of the Tomb Raider (højeste indstilling)
1440p: 66fps
1440p+DLSS: 103fps

Heaven Extreme
1440p:2309
1080p: 3525

Geekbench Compute:
131.010 Cuda / 110016 OpenCL / 99324 Vulkan

Og hvad er så konklusionen? Jo, du kan da sagtens få bedre RAM, højere frekvens, og bedre timing, og overlockingspotentialet lider lidt af problemer med at timingen hurtigt ændrer sig - men man får stadig helt vanvittigt meget RAM for pengene når man køber HyperX Fury.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold