Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
gadget-tekster

Lenovo Y27GQ-25

240Hz, 1440p, 0.5ms, fantastiske farver og G-Sync - "what's not to like?"

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Alle vil gerne have en del af skærmmarkedet, der er intet bedre end at få forbrugerne helt og 100% ind i dit, og kun dit, økosystem. Det var engang kun Apple der tænkte sådan, men i dag er det stort set alle tech-giganter.

Lenovo vil også være med, og de gør det ved at tilbyde en blanding af virkelig gode specifikationer og til en til tider relativt lav pris, kombineret med lidt ekstra features. Altså det samme som alle andre, men her fungerer det bare.

Y27GQ-25 er fra Legion-serien, der er målrettet gamere, og alt der starter med "Y" plejer at indikere at Lenovos marketingsafdeling gerne vil have at du tænker gaming. Det betyder heldigvis ikke RGB-lys i alt, selvom at fristelsen sikkert har været stor, og tak for det. De har sågar også husket et VESA-beslag.

Lenovo Y27GQ-25Lenovo Y27GQ-25

Der er blevet plads til en diskret holder til hovedtelefon der kan tages ud af selve skærmens kabinet, og til min store overraskelse, så var den ikke i plast, men i metal!

Jeg er dog nødt til at komme med et surt opstød, specifikationerne på Lenovos amerikanske hjemmesides danske underside er mildest talt utilstrækkelige, helt basale oplysninger om paneltype og lysstyrke findes ikke. Derimod er den rene danske side laaaaangt bedre skruet sammen, alle relevante oplysninger, inklusiv bitniveau for farver står nævnt. De har så til gengæld stort set intet udover specifikationer og en hurtig opremsning af features, eller nævner noget om hvad type af HDMI og DisplayPort der er tale om. Det er altså for ringe.

I stedet for har man fokuseret på det essentielle. Det er en 27 tommer skærm med en tynd skærmkant i siderne og toppen, opløsningen er 1440p, altså 2560x1440 pixels, også kaldet QHD. Du betaler også fyrsteligt for ægte Nvidia G-Sync, men det giver måske meget god mening, samt for 0.5ms responstid. Der kan naturligvis drejes og vinkles, og der er sågar en kabelstyringsplatikdims på bagsiden, og så er den ret solidt lavet. Samtidig er den lavet ret fladt bagtil, og da foden ikke stikker voldsomt meget bagud kan man have skærmen relativt tæt på en væg. Lysstyrken er opgivet til 400 cd/m2.

Lenovo Y27GQ-25

Der findes to modeller, en med, og en uden Harman Kardon højttaler. Vær meget opmærksom på hvilken model du har, så du ikke, som mig, bruger 10 minutter på forvirret at kigge en tom boks igennem for noget der aldrig har været der.

Selve panelet er et TN med antireflekscoating, og det er ganske enkelt fantastisk. Jeg har aldrig nogensinde set så god en farvereproduktion på et TN-panel før, særligt de mere skæve nuancer af rød og grøn er helt fantastisk gengivet, det er decideret smukt. Den er dog også opgivet til 90% DCI-P3 dækning, og det får man så vidt jeg ved ikke med andre 240Hz-skærme. Både sortniveau, som nuancer af grå og sort, klarer sig også til UG, igen, absolut det bedste TN-panel jeg nogensinde har oplevet.

Tilslutningerne er en blandet landhandel. Der er indbygget USB hub med tre tilgængelige USB 3.0-porte, HDMI 2.0 og Displayport 1.4. Jeg må dog erkende at jeg er lidt skuffet over at HDMI-porten ikke er af en nyere årgang, og at der ikke er to, det kan man godt forvente med en vejledende pris på langt over 7.000 kroner.

Lenovo Y27GQ-25

Min eneste større kritik er lidt Lenovos egen skyld, de kalder det "Near Edgeless", men der er en tydelig kant af sort fra selve det chassis som skærmen sidder i, og så ind til det område hvor der faktisk er et billede. Den er ikke helt god.

Prisen er ikke helt billig, 0.5ms 240Hz 1080p-paneler kan man fodre grise med, men prisen stiger voldsomt når man pludselig går op i skærmstørrelse, også selvom at det stadig er et TN-panel. 6.300 kroner var den laveste pris jeg kunne finde, men man skal huske at allerede ved at sige G-Sync og 240Hz ved 1440p og 27 tommer, så er man oppe på lige under 5000 kroner for det billigste panel. Så ja, Y27GQ-25 er en af de dyreste skærme i segmentet, men så får du også 240Hz til gengæld hvis vi forholder os til specifikationerne.

Nå, men ikke overraskende, så er 0.5ms 240Hz ligesom alle de andre gange helt fantastisk responsivt, hurtigt og flydende, denne gang bare i QHD i stedet for 1080p som sædvanlig. Men faktisk vil jeg igen fremhæve farverne som banebrydende gode for et TN-panel. Man behøver ikke længere at fravælge gode farver når man går over til et hurtigt panel, men det koster så også derefter.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Lenovo Y27GQ-25

Lenovo Y27GQ-25

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

240Hz, 1440p, 0.5ms, fantastiske farver og G-Sync - "what's not to like?"



Indlæser mere indhold