Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

MSI Prestige PS321QR

MSI's nye monitor er lavet til at skabe indhold, men er tilfældigvis en af de bedste altmuligmænd på markedet.

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt
HQ

For ikke alt for længe siden blev skærme introduceret til markedet, der hverken var rettet imod spilentusiaster, eller seriøse filmfolk eller fotografer, men snarere de såkaldte "creators", altså dem med Youtube-kanaler og Twitch-streams, som ledte efter semi-seriøs hardware der kunne sikre mere et mere farvekorrekt resultat, uden at skulle bruge over 50.000 på reference-hardware.

Disse såkaldte "creator"-skærme vægtede 4K, DCI-P3-farvedækning og HDR-certificering, men man ville let kunne argumentere for, at disse produkter oftest var lidt for specifikke til at appellere til en bred nok forbrugergruppe. De var for formet til ét bestemt segment, men det bliver der lavet om på nu.

MSI har tydeligvis lugtet lunten, og nu forsøger de at forene deres Creator-baserede line-up med noget der også kan bruges, når Premier Pro skal skiftes ud med Cyberpunk 2077. Svaret hedder PS321QR, og den forsøger at forene de fokuspunkter der før var adskilt.

Dette er en annonce:
MSI Prestige PS321QR

Så hvad mener vi egentlig med? Jo, det kan man måske glane hurtigt ved at kigge kort på specifikationerne, som er således:


  • 1440p IPS (2560x1440)

  • 32" (81.29 centimeter)

  • 165Hz

  • 1ms forsinkelse (GTG)

  • HDR600-certificering

  • 1000:1 (TYP)

  • 10-bit farver

Du kan godt se hvad vi har med at gøre, ikke? Du har farverne, lysstyrken, den brede betragtningsvinkel på 178 grader og størrelsen til video- og fotoredigering. Samtidig har du responsen, den lave forsinkelse og opløsningen til at spille uden at skulle ofre noget.

Dette er en annonce:

Det er lidt af en kombination for at sige det mildt, og selvom der dog er ofringer her, så synes de ret små. Først og fremmest, nej, du har ikke 100% Adobe RGB, eller DCI-P3, men hvad du dog har er 99% sRGB, 95% DCI-P3 og 99% Adobe, det er ret fint, og med en Delta E-score på 1.4, så er den godt nok lidt over den anbefalede korrekthed på under 1, men samtidig er det en hel del bedre end stor set samtlige 165Hz-monitorer vi nogensinde har testet.

Faktisk er dette nok en af de bedste all-roundere vi nogensinde har testet, og selvom det er et IPS-panel lagde vi stort set ikke mærke til nogen halo-effekt, eller lightbleed ved sortere baggrunde og farveopsætninger.

Du får sågar nogle af de fordele med som "creators" nyder godt af, men som sjældent er at finde på gaming-skærme, såsom en USB HUB med 3.2 gen 1-porte og en stor SD-kortlæser, en "hætte" til skærmen der forbedrer betragtningsvinklen, og forhindrer uvelkomment lys, samt PiP og PbP som en del af den relativt funktionelle OSD. Desuden er den ret manipulerbar, og kan drejes fra side til side fra 35-35 grader, og kan højdejusteres fra 0-100 millimeter.

MSI Prestige PS321QR
Dette er en annonce:

Den er dog dyr. Som i vi har set den til omtrent 10.000 kroner, men sammenlignet med MSI's egen PS341WU, så er prisen næsten identisk, og her er byttehandlen på 5K-opløsning, men du får en bedre respons og mindre forsinkelse, som gør skærmen brugbar i en række forskellige scenarier.

Så er der noget at klage over her? Ja, lidt, for her på falderebet bliver vi nok nødt til igen at pointere, at det meget vel kan være at MSI synes at det er fordelagtigt at konstruere deres bærbare i plastik, hovedsageligt, da dette sparer afgørende vægt. Men her er hele bagpanelet, og sågar dele af selve standeren udført i glossy plastik, og selvom der er ret smagfuld RGB, så kunne konstruktionen godt være bedre udført.

Men det er en mindre klage, det er det virkelig, for PS321QR forbliver den nok mest alsidige monitor vi har testet i år.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
MSI Prestige PS321QR

MSI Prestige PS321QR

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

MSI's nye monitor er lavet til at skabe indhold, men er tilfældigvis en af de bedste altmuligmænd på markedet.



Indlæser mere indhold