Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Mountain Makalu 67

Verdens første mus med PAW3370-sensor, til at betale, og vanvittigt god.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Du har nok ikke hørt om Mountain. Og det er helt ok, for det er der ikke mange der har. Det er et lille tysk firma, der ifølge dem selv består af gammeldags gamere, og deres fokus er på at lave, ja, de ultimative produkter, men ud fra deres hjemmeside, også med stærk fokus på på miljøbevarelse, et perspektiv der ofte går tabt i jagten på bedre præstations- og ydeevne. Eksempelvis er indpakningen - der i øvrigt er ret lækker - primært lavet i genbrugsmateriale med hjælp fra Plastik Bank, der hvert år genbruger 25 tons plastik. Selv den skum musen kommer i er genbrug. Ikke noget med en plastikholder her, der er kælet for din mus.

De er mest kendt for at have udviklet et vanvittigt modulært tastatur kaldet Everest, men vi fik mulighed for, i god tid før officiel udgivelse i november, at teste deres mus, Makalu 67. Den har navn efter en øgruppe i Indonesien, hvor hovedstaden ligger op ad en aktiv vulkan, der har været i udbrud så sent som i 2011.

Mountain Makalu 67
Dette er en annonce:

Makalu 67 vejer ikke overraskende 67 gram, og er lavet i et skeleteret design, eller brystkassedesign som de kalder det, andre vil kalde det kraftig inspireret af honeycomb-strukturer.

Det har den fordel at man på trods af en full-size mus der ligger godt i hånden, stadig har en ekstremt let mus, og så giver det en uforudset fordel i et helt vanvittigt godt greb i musen da de små huller i overfladen giver lige tilpas meget fysisk modstand. Jeg har altid været bekymret for at tabe væske ned i mus med det her design, men jeg skal dog også erkende at det endnu ikke er sket, og ej heller har jeg mødt nogen det er sket for. Selve printpladen er dog beskrevet som "water repellent".

Den helt store marketingskanon er skudt frem for at fremvise Pixarts PAW3370-sensor. 19.000 DPI, og en fejllæsningsfrekvens på det halve af 3389. Jeg må erkende at den er virkelig god - men det er jo ikke ligefrem fordi at 3389 fremstår som et dårligt eller mangelfuldt produkt.

Der er fire små LED'er der indikerer hvilken DPI-profil man bruger. Der skiftes med en lille knap midt på musen. Der kan gemmes fem DPI-indstillinger fra 100-19.000 DPI, så kan dem med 4K og gud forbyde det, 8K, også være med.

Dette er en annonce:
Mountain Makalu 67

Musehjulet styres af en ALPS enkoder, og det er præcist, og bygget i fornuftig kvalitet, med et godt klik. Et overset stykke godhed er i min optik dog tommelknapperne, de er exceptionelt gode, og springer forbløffende hurtigt tilbage til udgangpsositionen, og har en dejlig taktil foremmelse. Response er her uovertruffen. I samme liga er musekontakterne, det er som for mange andre Omron, der har leveret dem, og de er både hurtige og ekstremt responsive.

Der er også blevet plads til RGB, og heldgivis kun i en oval rundt om musehjul og DPI-knap. Jeg kunne dog godt tænke mig et mere uniformt lys, da man tydeligt kan se hvor LED'erne er.

Kablet er med flettet stofkappe, og det er der ikke så meget at sige til. Det er let og uden modstand, således at man reelt ikke ligger mærke til det. Rigtig godt arbejde, for dårlige kabler har det med at gøre opmærksom på sig selv - og det er ikke en fejl man har begået.

Undersiden er beklædt med et sæt PTFE-fødder, der stadig er noget af det bedste man kan byde sig selv hvis man går op i minimal friction, og sørme om der ikke nederst i kassen, godt gemt, er et ekstra sæt hvis man slider dem op.

Mountain Makalu 67

Driveren er deres egen BandCamp, og den er overraskende nok, rigtigt god. Den er helt klart designet af nogen der rent faktisk har brugt hovedet, og har prøvet dårlig driver software, den overskuelig og funktionel. Selv makroopsætning foregår på en måde hvor alle kan være med. Da musen kan gemme det hele, så behøver man reelt ikke softwaren når man først har tingene indstillet. Den fylder lidt meget, men det er noget de arbejder på, og så kører den også andre produkter.

Prisen er 467 kroner, og det er en ganske skarp pris for en mus der sagtens kan bide skeer med de store spillere på markedet, for det er både kvalitets- og præstationsmæssigt fuldt på niveau med hvad man ellers kan få.

Ergonomi, knaprespons og sensorpræcision er der intet at udsætte på, og driversoftwaren lever fuldt ud op til hvad de store spillere kan leverer. Jeg kan faktisk undrer mig over om ikke Mountain ikke bare er tyske, men rent faktisk taler sandt når de skriver at holdet bag selv er passionerede og erfarne gamere, for det her er måske et debutprodukt, men sømmet er ramt lige på hovedet.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

5
Mountain Makalu 67

Mountain Makalu 67

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Verdens første mus med PAW3370-sensor, til at betale, og vanvittigt god.



Indlæser mere indhold