Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Razer Pro Type

Razer har lavet et tastatur, der udelukkende er til produktion. Men er det godt?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Razer har, siden tidernes morgen, fokuseret på at lave accessories til spilorienteret brug. Men det er vist kun den halve sandhed, for samtidig med at de løbende har opdateret deres faste giganter, og forsøgt at fastholde en magtposition på markedet, så har de eksperimenteret på livet løs, noget vi tidligere har rost dem en del for. Smartphones, stole, ja sågar toastere. Razer hviler ikke på laurbærene, og nu vil de erobre kontoret også.

Det sker via Pro Click og Pro Type, en mus og et tastatur der primært er designet med et relativt singulært formål - nemlig at sætte komfort og produktivitet først, så du overvejer at købe sådan et produkt næste gang du overvejer en opdatering af hjemmekontoret.

Vi har allerede anmeldt Pro Click, musen, og den var vi ret begejstrede for, så kan det samme siges om Pro Type? Ved første øjekast synes den samme formular at være blevet brugt her, og det er så sandelig ikke nogen kritik. Udseendet, der mest af alt minder Mercury-udgaven af det gamle BlackWidow Lite, er hvidt, funklende og ganske professionelt, hvis altså man er til børstet metal og knækket Apple-hvid.

Mere specifikt har vi med et full-size tastatur at gøre, der har produktivitet for øje, og selvom formen er klassisk Razer, så er der nogle specifikke features der gør at dette er lidt anderledes. Lad os dog først lige adressere det med BlackWidow Lite. Foruden Pro Types NumPad, så ligner de to modeller hinanden til forveksling. Altså, vi snakker samme centrale form, samme Orange mekaniske taster, samme hvide bagbelysning under hver tast, samme kabelindgang og placering, samme placering af logo, samme layout. Seriøst, se lige de to herunder. Foruden NumPad, så er ligheden slående.

Razer Pro TypeRazer Pro Type
Pro Type til venstre, BlackWidow Lite til højre...
Dette er en annonce:

Pro Type til venstre, BlackWidow Lite til højre...

BlackWidow Lite er desuden en tredjedel billigere, så nu ved du det. Der findes dog forskelle, der gør at du får mere for dine penge her. Konstruktionen er bundsolid, som altid, og der er dobbelt trådløs funktionalitet, der gør at du både kan bruge en 2.4GHz dongle, eller Bluetooth med op til fire enheder ad gangen.

Razer siger desuden at tasterne, der i øvrigt bruger den samme Orange-tast som BlackWidow Lite, har fået en "soft-touch coating", og det kan man faktisk mærke. Overfladen er lidt blødere, og lidt mere behagelig, særligt hvis man taster derudad i timevis. De orange taster er blevet brugt fordi de tilsyneladende er mere støjsvage end andre mekaniske taster, men lad os lige få slået fast her, at de stadig larmer. Som i meget. De står til at kunne levere 80 millioner tryk, som er en del mere end den etablerede industristandard, og via Synapse får du adgang til et hav af muligheder i forhold til personlige makroer og genveje.

Der er dog ingen medieknapper, eller et scroll-hjul, og begge dele ville være noget der havde tilføjet lidt ekstra værdi her. Vi ville også gerne have haft en håndledsstøtte her, som kun havde forbedret komforten ved brug. Når det så er sagt, så står Pro Type til €149, som er Razers billigste trådløse tastatur. Til sammenligning kommer BlackWidow V3 Pro til at stå dig i €100 mere, og det har ikke engang Bluetooth.

Dette er en annonce:
Razer Pro Type

Det gør nogle af de manglende features lettere at acceptere, og selvom de orange taster larmer, så er de ganske habile, selvom for dem der er vant til bløde membrantaster. Desuden må man give Razer, at selve formen og vinklen hvorfra hænderne hviler på tasterne er ret sublim, og til en relativt fordelagtig pris, jamen så er det jo ikke så meget at komme efter.

Er du dog fuldstændig ligeglad med trådløs funktionalitet, og kan du godt lide udseendet og tasterne, jamen så er der jo netop BlackWidow Lite, der koster næsten halvdelen, og har samme centrale funktionalitet, altså minus det trådløse.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold