Dansk
gadget-tekster

AOC AG353UCG

AOC plejer som regel ikke at lave skærme der er alt for dyre, men det er den her bare...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Normalt starter vi som sådan ikke med prisen på produkterne vi anmelder. Det er som sådan ikke fordi at prisen ikke er vigtig, eller ligefrem afgørende, det er den, men det plejer som regel at være en afsluttende kontekstualiserende information, som bedst absorberes efter at man har hørt lidt om alle de andre features.

Men i det her tilfælde er der en værdi i at "flip the script", og starte ud med at pointere, at AOC's AG353UCG koster omtrent €2500, altså rundt regnet knapt 20.000 kroner. Dermed er det tættere på et Apple Display XDR end på en konventionel gaming-skærm. Den er dobbelt så dyr som Samsungs G9 Odyssey. Dobbelt så dyr.

AOC AG353UCG

Og hvorfor er den så det? Jo, det er mest af alt fordi AOC har formået at kombinere nogle panelteknologier her, der gør den til en interessant altmuligmand for de mest kræsne entusiaster, men om det overhovedet er nok? Ja, det er svært at afgøre. Lad os så få kigget nærmere.

Vi kan lige så godt starte med de "bells & whistles", der skal retfærdiggøre den tårnhøje pris. Vi snakker et ultra-wide perspektiv på 21:9 i 3440x1440, og fordi det er et VA-panel har vi en, som sædvanlig, høj kontrast på 2500:1. Desuden får vi også 200Hz, der fastholdes og optimeres igennem G-Sync Ultimate-certificering, der betyder at der er et dedikeret 2.0-modul indbygget, der uden tvivl bidrager til prisen.

Men det altså farver og lysstyrke der gør denne til noget ganske særligt. For selvom et VA-panel som regel må slå sig til tåls med en lavere generel lysstyrke, og dermed en lavere HDR-certificering, så har AOC her sikret en DisplayHDR 1000-certificering. Dette gør denne gaming-skærm en hel, hel del lysere end visse modeller designet til at farvekritisk redigeringsarbejde.

AOC AG353UCG

Den stærke lysstyrke giver nemlig en ganske glimrende farvegengivelse, og vi snakker her cirka 133% dækning af sRGB-farvespektrummet via HDR10-standarden. Desuden fik vi testresultater på omtrent 90% DCI-P3-dækning, og en 83% dækning af Adobe-spektrummet. Til sidst testede vi kvaliteten af farverne og fik en Delta-score på 2.5. Hvorimod professionelle virksomheder nok ville investere i en skærm der kan præstere en værdi på 1, så er dette hæderligt, hvis ikke direkte imponerende.

Dette sker samtidig med at AOC lover en forsinkelse på bare 2ms (GtG), som i vores tests viste sig at være nogenlunde tilsvarende. I det hele taget er oplevelsen, på tværs af Adobes Creative-suite, spil som Doom Eternal og Watch Dogs: Legion og generel brug ret fantastisk på AOC AG353UCG. Solid kontrast, imponerende lysstyrke, og takket være G-Sync Ultimate lagde vi aldrig mærke til reel tearing eller andre problemer med at koble de forskellige frames sammen på.

Desuden giver AOC dig ret megen kontrol over oplevelsen med OSD-menuerne, der lettere navigeres via det lille kontromodul du får med. Alle skærme i en dyrere prisklasse burde inkludere sådan en, men det er nu rart at den er her, og takket være den er det direkte behageligt at sætte CMD-indstillinger i forskellige modes, og at implementere forskellige features som en billedhastighedstæller.

AOC AG353UCG

Selve konstruktionen er desuden ganske glimrende. Jo, AOC's Agon-serie emmer stadig lidt af hele den der "gamer"-mentalitet med rød metal, men når det så er sagt så er den uhyre robust, og AOC har tydeligvis gerne ville sikre at det hele føles luksuriøst. Der er en USB 3.2 Gen 1 HUB med fire porter, det førnævnte kommandomodul, ja, der er sågar en dedikeret vifte inde i panelet for at sikre at der ikke sker overophedninger.

Det er alt sammen godt, rigtig godt, og det ville være helt og holdent forkert at referere til AOC AG353UCG som et direkte dårligt panel. Men næsten 20.000 kroner er simpelthen bare ikke realistisk. Et eksempel er blandt andet at MSI fortsat sælger dig deres glimrende PS321QR til omtrent 5000 kroner. Her får du ligeledes 1440p, 165Hz, 1ms GtG-respons, 10-bit farver, USB hub og en skærmstørrelse på 32 tommer. Ja, DisplayHDR 1000-certificering og G-Sync Ultimate er der ikke noget af, men et er stadig en fjerdel af prisen.

Av, den er altså bare værre...

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

AOC AG353UCG

AOC AG353UCG

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

AOC plejer som regel ikke at lave skærme der er alt for dyre, men det er den her bare...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.