Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Sonos Roam

Ja, Sonos gør det bare igen med den bedste lille højtaler på markedet. Hvis altså du har et Sonos-system.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Vi troede alle sammen at Sonos endelig ville løfte sløret for deres hovedtelefoner under et event tilbage i starten af marts, men nej, i stedet var det en mindre og mere transportabel højtaler. Nu tænker du måske allerede; "vent, har de ikke sådan en?" Og jo, til dels har du ret. Vi har allerede anmeldt, og rost, Sonos Move, en lidt tungere men stadig transportabel og fleksibel Sonos-højtaler, som med et enkelt klik kan glide fra WIFI-baseret funktionalitet til Bluetooth, og derigennem tjene både dit set-up derhjemmme, men også være med dig på farten.

Den nye er dog endnu mindre end Move, som i meget, meget mindre. Den hedder Roam, og vejer lige omtrent 450 gram. Hvorimod Move kræver lidt af en sportstaske at have med, så passer Roam stort set i en jakkelomme, og det er samtidig Sonos' billigste og mest tilgængelige produkt til dato. Men lyder den også godt, og bibeholder den også de afgørende funktioner, som gør Sonos til Sonos?

Sonos Roam

Det korte svar er ja. Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at Roam vitterligt ér en del af dit eksisterende Sonos set-up. Den vil automatisk finde dit netværk, og kan navngives og bruges på linje med Move, One, Five og alle de andre højtalere fra Sonos. Der er TruePlay-understøttelse, adgang til smartassistenter, responsive gummiknapper i toppen og status LED-lamper der indikerer batteriniveau og forbindelse - alt er som sådan ved det gamle.

Men ligesom med Move, så opstår magien i det du bevæger dig udenfor de vante rammer. Først og fremmest er det dog vigtigt lige at slå et slag for, at Roam, ulig Move, ikke benytter sig af en proprietær opladningsstandard. Selve bunden er Qi-kompatibel, og den kan lade fra enhver trådløs oplader i dit hjem. Du kan dog tilkøbe en magnetisk en specialdesignet til Roam som tilbehør fra Sonos. Så du skal ud i det blå (kun med klipklapper på), og griber Roam i forbifarten fra sin trådløse lader - hvad sker der så?

I stedet for at have en fysisk knap, så overgår Roam automatisk til Bluetooth idet WIFI-forbindelsen dør ud, og ikke bare det, den parrer selv til de genkendte enheder i nærheden. Hvis du gerne vil have det analogt har den desuden Sound Swap, så hvis du holder Play-knappen nede, så kan du "sende" musikken fra WIFI-opsætningen til Bluetooth, eller omvendt.

Sonos Roam

Det er svært umiddelbart at beskrive, men at bruge Roam i og udenfor hjemmet er vitterligt den mest sømløse oplevelse jeg har prøvet, og at Sonos har kunne klemme det ned i en pakke så lille, og til en pris på cirka €179, det er altså bare ret imponerende. Det er ikke fordi at Sonos Roam skal dyste imod alle små, transportable højtalere, for har du ingen drøm om en Sonos-opsætning, så køb dog noget fra JBL, men hvis du har, så er det her bare en funktionel tilføjelse, det kan man ikke komme uden om.

Desuden er hele højtaleren IP67-certificeret imod både støv og vand, så du behøver ikke at bekymre dig om regn og slud. Desuden kan du afspille i omtrent 10 timer på én enkelt opladning, som må siges at være rigeligt, særligt når nu det ikke er noget problem overhovedet at oplade den, hvis du har en Qi-kompatibel lader stående fremme.

Og lyder den så godt? Selvfølgelig gør den da det. De to H-klasse forstærkerenheder, mid-wooferen og den ene tweeter arbejder sammen om at skabe et relativt dybt og sprødt lydbillede. Man skal naturligvis holde sine forventninger i ave, og den større Move har uden tvivl en dybere mellemtone med mere bredde. Men for sin størrelse afgiver Roam et virkelig balanceret lydbillede, et som virkelig arbejder på at fastholde klarheden. Den lyder altså en hel del bedre end eksempelvis JBL's lignende konkurrerende produkter.

Sonos Roam

Er der så noget irriterende ved Roam? Overhovedet? Tja, ligesom med Move insisterer Sonos på at have et perforeret design hele vejen rundt, og selvom jeg elsker Move, så har dette eksteriør betydet, at støv og snavs sætter sig i de huller, der ødelægger æstetikken lidt.

Men for at være helt ærlig? Roam er et mesterværk. Det kommer stensikkert til at lyde som om jeg besidder et gevaldigt bias, det indrømmer jeg gerne, men hvis du i forvejen har et Sonos set-up derhjemme, eller ønsker at begynde med et, så er Roam, ligesom Move, det bedste sted at starte.

10 Gamereactor Danmark
10 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Sonos Roam

Sonos Roam

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Ja, Sonos gør det bare igen med den bedste lille højtaler på markedet. Hvis altså du har et Sonos-system.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.