Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Xiaomi Mi Watch

Xiaomi laver et endnu billigere ur end OnePlus, men er det godt?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

I min anmeldelse af OnePlus Watch, der roste jeg primært urets lange batterilevetid, solide byggekvalitet og konkurrencedygtige pris. Dog blev størstedelen af disse kritiske tanker formet inden jeg havde set mig ordentligt om, og modtog Xiaomis Mi Watch til test.

Lad os lige starte med det basale. Herhjemme kan du få et Mi Watch til cirka 849 kroner, en og portion mindre end OnePlus' model. Ligeledes er det relativt solidt bygget, dog med en langt billigere og værre standardrem i kassen, og til sidst varede min testenhed omtrent to uger på én opladning. Bum.

Det starter dog i den lunkne afdeling, for selvom Mi Watch føles ret så robust, og som et ur der let kan overleve en travl hverdag, så er det slet ikke lige så luksuriøst udført som OnePlus Watch. Jo, en blød plastikbeklædning af selve huset gør at det føles blødt mod håndleddet, og der er to "pushers" i stedet for knapper, der kan roteres for at navigere i brugerfladen, der dog også er touch-sensitiv.

Xiaomi Mi Watch

Displayet fejler dog ikke noget overhovedet. Vi snakker et 1.39" AMOLED-panel, der kan køre med 450 NITS, der gør det tydeligt i næsten alle scenarier, inklusiv direkte sollys. Opløsningen er dog 454x454, der gør pixeldensiteten en kende lavere, noget der ligner 320ppi.

Selve hardwaren byder dog på alt det man ellers ville kunne forvente, såsom GPS via GLONASS, et accelerometer, gyroskop, barometer, kompas og SpO2-meter. Det er desuden vandtæt med en 5ATM-certificering.

Så som ur er det faktisk ganske glimrende, og mærkbart billigere end de fleste flagskibe på markedet. Men ligesom OnePlus Watch er der dele af den her brugerflade, der ikke er nær lige så intuitive eller avancerede som hverken WearOS eller særlig WatchOS ovre hos Apple.

Hvorimod Xiaomis software faktisk er bedre til at genkende forskellige applikationer, og derigennem skræddersy notifikationerne til netop den app, såsom Messenger, eller sågar Gmail, så er der stadig mange applikationer der får den statiske blå klokke. Den indikerer at uret faktisk ikke rigtig har genkendt din app, men har noteret en notifikation.

Men softwaren er i brede træk ikke nær lige så begrænset som hos OnePlus her, og du kan let interagere med dine widgets, samt tilgå basal information uden alt for megen ekstra navigering. Det hele er relativt intuitivt, men man mærker dog ret hurtigt, at det her er et ur med bare 16MB RAM, og de her flydende overgange man får på et Apple Watch, ja, dem finder man altså slet, slet ikke her. Det er lige før at Xiaomi skulle have skåret dem helt fra, som de eksempelvis har på det endnu billigere Mi Watch Lite.

Xiaomi Mi Watch

Selv menuen, der præsenterer appliklationer i et Android-agtigt gitter, er faktisk noget af det bedste ved hele brugerfladen, og det er den slags småting som Xiaomi generelt gør ganske glimrende. Samlet set så er funktionaliteten dog ikke helt lige så bred, eller avanceret, som du finder hos konkurrenterne, men det behøver den som sådan heller ikke at være. Det er dog direkte irriterende at uden reel understøttelse af tredjepartsapplikationer, så kan du ikke interagere med notifikationer på nogen måde. Du kan ikke engang udvide emails, så du kan læse den hele. Og når ja - når du rydder en notifikation på dit ur, så spejles det ikke på din telefon.

Hvad der er lidt svært at tilgive er selve applikationen, Mi Wear, der crashede en hel del gange i testperioden, og generelt havde et begrænset antal brugbare urskiver, som heller ej kan tilpasses efter brugerens behov, og du skal heller ikke forvente at samme overskuelighed er til stede her. Den ser ret ufærdig ud.

Men er det ikke mere tilgiveligt, når uret koster under halvdelen af et Apple Watch SE, og næsten en tredjedel af et Galaxy Watch Active 3? Jo, det kan ikke det samme, men nogle ville måske argumentere for at det kan det der er nødvendigt, særligt hvis fitness og sundhed er dit primære fokus.

Xiaomi har lidt arbejde foran sig med applikationen Mi Wear, og med ordentlig notifikationsunderstøttelse fra tredjeparter. Men indtil videre er det her er en god handel, selvom der er åbenlyse ofringer.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.