Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Microsoft Surface Headphones 2

Microsoft laver nogle af de bedste støjreducerende hovedtelefoner på markedet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Jeg prøvede i flere omgange at skaffe et sæt Surface Headphones 2 tilbage under lanceringen sidste forår. Primært skyldes det, at det synes næsten umuligt at Sony havde sat sig så tungt på tronen, som de på daværende tidspunkt havde gjort med XM3'erne, og efterfølgende XM4'erne, men også fordi at mange slog fast, at hvis der skulle være en reel udfordrer til tronen, så ville det være Surface Headphones.

Så nu har jeg brugt dem de sidste to uger, og kan nu roligt slå fast, at selvom Surface Headphones ikke helt rammer Sonys noget nær perfektionistiske tilgang til headset-design, så er det også uden tvivl den konkurrent der kommer tættest på at udfordre.

Det starter alt sammen med... ja, ikke med headsettet selv. Ligesom med de fleste nyere headsets får du et etui med, og her har Microsoft valgt at designe et som er tyndt men bredt, så hovedtelefonerne ikke behøver at blive foldet for at hvile i det. Det er både smart, og pladsbesparende i dybden, som er det største problem i min rygsæk. Smart.

Microsoft Surface Headphones 2

Men selve headsettet er nu også udsøgt konstrueret. Præcis ligesom ovre hos Sony er der blevet tænkt komfort og funktionalitet før æstetik, og det betyder at Surface Headphones 2 ligner et headset der bare virker, og det gør det også. Kopperne er store, og kan let huse selv større øre uden at det føles tætpakket. Hængslerne er i tyk aluminium, og hele bøjlen er beklædt med blød gummi i stedet for kanvas. Det trykker en lille smule fra toppen, men når det så er sagt, så er headsettet både ret let med sine 290 gram, men det føles også både rummeligt og tæt. Det er en svær balance.

Jeg har testet den lysegrå version, som er ret udsøgt designet og konstrueret dog, og udover nogle enkelte knapper, så er der ikke meget der bryder med den uniforme overflade. Jo, der er en tændknap, der burde have været en slider, en fysisk mute-knap og en USB-C tilslutning, men derudover tilpasser du det ved at skrue på den ene af de to kopper. Ja, Xbox-holdet tog primært inspiration herfra til deres Xbox Wireless Headset, og tak guderne for det. Den ene roterbare disk på koppen kontrollerer volumen, og den anden dynamiske støjreduktion. Der er i øvrigt 13 separate niveauer her, så det kan mærkes.

Det er svært at slå hårdt nok fast for funktionelt det her sammenlignet med noget andet headset på markedet. Det er intuitivt, øjeblikkeligt, og fejler aldrig. Ydermere registreres der naturligvis ikke falske inputs, og du venter aldrig på at headsettet skal opfatte en touch-baseret kommando. Det virker bare, og alle, og jeg mener alle, bør kopiere den her tilgang.

Der er naturligvis touch, blandt andet til at stoppe og starte musik, og derudover er der også andre nice-to-haves, såsom automatisk pause idet du fjerner headsettet, eller muligheden for at holde hånden op foran den ene kop, og derigennem aktivere en stemmeassistent.

Udover det byder Microsoft på alle de ting som et headset til den pris skal have. Så vi snakker Bluetooth 5, SBC- og aptX-understøttelse, samt Microsoft Swift Pair og Google Fast Pair. Dermed er det stort set kun hos Apple at du absolut skal ind i Bluetooth-menuen.

I løbet af testperioden holdt det desuden omkring 20 timers strøm igennem en blanding af samtale, musik og video, og det blev ladet op på omtrent halvanden time.

Microsoft Surface Headphones 2

Så hvor gode er de? Jamen kort sagt er de fantastiske. Lyden er relativt dyb med solid balance ligegyldig om du lytter til musik eller afspiller video. Den normale testsuite er Neo Soul, RnB toppet af med lidt Queens of the Stone Age, mere specifikt D'Angelo and the Vanguards Black Messiah, H.E.R's I Used to Know Her, Frank Oceans Blonde og til sidst Like Clockwork, det bedste QOTSA-album (lad os slås om det). Lige meget hvad var lyden sprød og ret klar. Desuden er støjreduktionen også ret effektiv, dog er denne suite ikke helt lige så dominerende som XM4'erenes.

Det skal siges, at i direkte duel med XM4'erne, så er det bare ikke muligt, selv for Microsoft der her har lavet et glimrende par hovedtelefoner, at hamle op med separeringen af lydkanaler og instrumenter, dybde og bredde og klarheden i lyden. Samtidig skal det dog siges, at det er småtterier der adskiller dem.

Summa summarum, Microsoft Surface Headphones 2 er glimrende til stort set alt, og de er sågar, visse steder, lige 200 kroner billigere end Sonys WH-1000XM4, og det kan være nok for nogle til at gå denne retning. Lige meget hvad du gør, så ender du dog med et mesterligt produkt.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.