Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Huawei AD80

Billig og stilren skærm til kontorbrug

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Som de der har scrollet videre til prisen nok har indset, så er der her ikke tale om en hardcore gamingskærm, men om noget så lavpraktisk som en god skærm til hjemmekontoret eller som sekundær chat til streaming eller IM klienter.

Der er helt klassisk 24" (ok, 23.8", men det er da tæt på) 1080p opløsning med 1000:1 kontrastforhold, TüV godkendelse blåt lys reduktion, 72% NTSC farvedækning, tynde tanker og et meget stilrent design, der formår ikke at fremstå klodset, som den slags ellers ofte gør.

Den kan både hælde -5 til +22 grader, igen helt standard, og der er vesabeslag for dem, der vil have tingene på en monitorarm eller væggen. Det kunne godt være relevant, da sådanne arme så småt er kommet godt ned i pris.

Til min enormt store overraskelse, så viste den her almindelige 60Hz skærm sig at være med et IPS display - det mindes jeg ikke at have stødt på før, når jeg selv har købt skærme i det her segment, og responstiden er på ganske habile 5ms. Jeg skal blankt indrømme, at der godt nok er sket meget i de billigere segmenter på bare få år.

Der er VGA og HDMI; førstnævnte kom som lidt af en overraskelse, men så igen, mange firmabærbare insisterer af en eller anden grund på at have HDMI output. Der er ekstern strømforsyning, hvilket jeg altid finder irriterende, men jeg ved også, at det for andre giver ønsket fleksibilitet, grundet at der så er mere ledning at lege med.

Prisen er vejledende 1099,-, enkelte steder står den dog til et par hundrede kroner mere. Det er en ganske konkurrencedygtig pris, men jeg ville ikke blive forundret, hvis Power og Elgiganten på et tidspunkt kører slagtilbud på den her model; der er benhård konkurrence og rigtigt mange spillere på markedet.

Huawei AD 80

I brug vil jeg påpege, at den lille LED, der indikerer tændt, faktisk er dæmpet nok til, at den hvide farve ikke generer. Den firkantede fod gør også, at den i modsætning til mange gamingskærme ikke kræver enormt meget plads på skrivebordet, og så står den overraskende godt fast - selv hvis man kommer til at skubbe til den. Jeg vil i øvrigt godt rose Huawei for deres skærmmenu; det er område, hvor brugervenligheden ellers er gået støt ned ad de sidste par år, især på dyre gamingskærme.

Jeg er ikke voldsomt imponeret over lysstyrken. Den står til 250 NITS, men er reelt nok en lille smule mere, og jeg havde gerne set, at både den og kontrasten var højere, men det er bare svært i det her prisleje.

Farverne er dog overraskende neutrale i deres opsætning, men savner lidt styrke, hvilket måske hænger sammen med lysstyrken. Men igen; det er svært at være irriteret, når man kigger på resten af markedet, og særligt i sub-1100 kroners segmentet.

Man har valgt en mat belægning på skærmen, hvilket faktisk gør det muligt at læse tekst på skærmen, selv i modlys.

Den tynde skærmkant giver herudover en noget mere, tjah, strømlinet oplevelse end mine egne gamle skærme, der med en tyk skærmkant og elendig plastik desværre ikke udstråler moderne minimalisme eller kvalitet på samme måde som AD80. Og måske vigtigere for mig, så går billedet næsten fuldt ud til kanten, og der er ingen store grimme sorte bjælker som man ellers tit ser.

Man køber naturligvis ikke sådan en skærm som AD80 til videoredigering eller gaming, så det vil ikke være fair at tage det i betragtning, for dens primære område, tekst, Excel og web-browsing, gør den faktisk rigtigt fornuftigt grundet sit IPS panel. Det er i hvert fald en voldsom opgradering, når jeg sammenligner med min egen sekundærskærm.
Vi ender på et 8-tal. Prisen er solid, men vil Huawei blæse konkurrenterne bagover, så skal den længere ned. Til gengæld er det virkeligt et billedmæssigt kvalitetsløft med et IPS-panel; også selvom farver og lys ikke er på niveau med en dyr gamingskærm (hvilket er ret logisk). Men for hvad det er, en skærm man sætter til sin arbejdsbærbar, så er det altså et ret solidt produkt i en ganske pæn indpakning.

Huawei AD 80
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.