Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Logitech Brio

Logitechs 4K-webcam betragtes som kongen, og tydeligvis med god grund.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det er nu meget sjovt at se, hvordan COVID-19 har skabt ekstra interesse i nogle produktkategorier, der før let kunne betegnes som værende "niche". Et glimrende eksempel på det her er webcams. Jo, webcams har altid været vigtigt, både til enterprise og det private marked, men når nu ønsket om at arbejde hjemme tilsyneladende ikke er blevet mindre, selv her efter mange er blevet vaccinerede og kan vende trygt tilbage til en fysisk arbejdsplads, jamen så er der kun forøget bevågenhed om habil hardware på den her front.

Vi har derfor anmeldt flere end vi plejer, lige fra Razers Kiyo Pro til Elgatos FaceCam, men efter at have undersøgt hvem "the usual suspects" er på webcam-markedet, så er der én central spiller vi ikke har fået kigget på - Logitechs Brio.

Logitech Brio

Og hvorfor er Brio så vellidt? Jo, det skyldes slet og ret at med en opløsning på 4K i 30fps, en vinkling på op til 90 grader og en række ret solide omnidirektionelle mikrofoner om bord, så er Brio dyr, men den er også, tilsyneladende, bedst. Altså uomtvisteligt bedst.

Først og fremmest har Brio samme byggekvalitet som Logitechs StreamCam, og med det mener jeg selvfølgelig - robust, simpel og fantastisk skruet sammen. Det er en del mindre end man umiddelbart skulle tro, og vælger at være bred, i stedet for dyb, som gør det lettere at balancere på toppen af en skærm. Det vejer desuden bare 62 gram, og med den gummibeklædte "fod" er der virkelig ingen sag at tilrettelægge et godt billede. De to mikrofoner virker overraskende godt, og vi har, i testperioden, brugt dem til eksempelvis at holde møder, men også at kommunikere med venner over Discord. Jo, naturligvis behøver du en tættere boomer-mikrofon på et godt headset, men hvis du ikke lige har et, så kan Brio godt agere habil stand-in. Der er desuden også en infrarød sensor, der lader dig logge ind med Windows Hello. Det er altså smart.

Dette er en annonce:

De gode nyheder stopper ikke der. Det medfølgende kabel på to meter er aftageligt, og du kan derfor let skifte det ud med et længere, skulle det være nødvendigt, og de har sågar inkluderet en fysisk shutter, der lader dig slå en lille klap for kameraets øje. Du kan faktisk fjerne Brio helt fra sin fod, og bruge din egen hardware til at fastmontere. Det hele er ret tilpasseligt.

Men det er naturligvis via linsen, og kvaliteten af optagelserne, at Brio retfærdiggør sin pris på noget der ligner 1300 kroner. Som sagt kan den optage i 2160p/30fps, men der er også mulighed for at sænke opløsningen til 1080p/60fps. Hvis du dog vælger 2160p så får du, slet og ret, den bedste webcam-kvalitet jeg nogensinde har set, og den fejer konkurrerende produkter som Razers Kiyo Pro af vejen med det samme. Takket være inklusionen af HDR og laser autofokus, så fokuserer Brio også altid på netop dig, og foretager hele tiden ændringer til lys, fokus og farvevidenskab, for at sikre det optimale billede, og gud hvor det virker. Det her autojusterende lys kalder Logitech for RightLight 3, og det har selv StreamCam ikke, og det kan mærkes i stort set alle scenarier med lidt udfordrende lyssætning. Tusmørke, direkte sollys - det hele justeres automatisk, og fordi linsen er fysisk større kan den bare drage mere lys ind, og skabe noget mere skarpt og brugbart.

Logitech BrioLogitech Brio

Det hjælper desuden at du kan justere FOV'en selv fra 90 til 65 grader, så du vælger selv hvor meget baggrund, og hvor meget runding, dine optagelser skal have.

Dette er en annonce:

Og vi kan desuden let sige det samme som vi sagde i vores StreamCam-anmeldelse, og det er at Logitech Capture forbliver den mest rene, pæne og funktionelle webcam-software på markedet.

Jo, 1300 kroner er mange, mange penge for et webcam, bevares, og for 300 kroner mindre får du det glimrende StreamCam, men Brio er bare kongen, der er absolut ingen slinger i valsen her.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold