LIVE
HQ
logo hd live | Call of Duty: Vanguard Open Beta
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Asus ROG Strix XG43UQ

Asus har opdateret deres store 43 tommer konsoldisplay, men selvom vi har fået HDMI 2.1, så mangler der andre ting...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Ved første øjekast kigger man lidt på Asus ROG Strix XG43UQ, og tænker; "har jeg ikke set dig før?" Og nej, ikke på den flirtende måde, men snarere egentlig om hvorvidt det fysiske design ikke er lånt ret direkte fra et andet Asus-produkt. Ganske rigtigt, så deler denne nye skærm hele sit chassis, eller bare sit ydre, med Swift PG43U, et display vi gav en ret pæn anmeldelse sidste år.

https://www.gamereactor.dk/gadgets/867883/Asus+ROG+Swift+PG43U/

Men vi noterede os dog dengang, at Asus ligesom havde glemt noget ret afgørende, nemlig HDMI 2.1-kompatibilitet, som dengang var parat til at dukke op i både PlayStation 5 og Xbox Series. Den manglede, med andre ord, fremtidssikring, og det er det første der rettes i denne nye model.

Asus ROG Strix XG43UQ

Omme bag på finder vi to HDMI 2.1-porte, to almindelige HDMI 2.0-porte, DisplayPort 1.4, og en række USB upstream-porte. Dermed understøtter den 4K/60fps, som efterhånden er et absolut must for nye skærme, og det gør den da også lettere at anbefale.

Ligesom PG43U er resten af konstruktionen dog en blandet landhandel. Selve panelet er ret tungt, og takket være den TV-inspirerede fod er muligheden for både justering i højde, og i vinkling, ret begrænset. Dog er testenheden helt hvid, og det gør at den har lidt mere... ja, pragt, om man vil. Godt ser det i hvert fald ud.

Paneltypen er VA i 3840x2160, og det kombineres med en 144Hz-opdateringshastighed, VESA DisplayHDR 1000-certificering, en 4000:1-konstrastratio og cirka 90% DCI-P3-farvedækning. Jo, prisen er høj (og den kommer vi til), men kigger man alene på specifikationerne, så er XG43UQ's 43 tommer panel en imponerende sandwhich af solide bestanddele.

Asus ROG Strix XG43UQ

Og før vi kommer til en række ret afgørende ankepunkter, så er det da værd at slå fast, at der ikke kan herske nogen tvivl om, at der her er tale om et kvalitetsprodukt. Asus ved hvordan man laver skærme, og laver rutinemæssigt branchens bedste, og det mærkes også her. Konstruktionen er solid, billedekvaliten er fin, og takket være et bedre udvalg porte kan den netop bruges som en slags median imellem PC gaming og sammen med en ny konsol.

Men desværre er der mærkværdige designbeslutninger her, der forhindrer den i at være et slam dunk. Først og fremmest er HDR-certificeringen på 1000 NITS (peak) slet ikke skidt, tvært imod, og kontrasten er også ganske acceptabel, men en hurtig test i et mørkt lokale efter udpakningen afslørede, at der er tale om kantbaseret belysning, og altså ikke komplet bagbelysning med dedikerede zoner tværs over hele panelet. Det betyder at det her lys er ret ujævnt, og dermed har farverne det med at fremstå ujævnt, og til tider direkte kølige.

Og desværre stopper det ikke her. Det krævede ikke meget tid for flere på Gamereactor-kontoret at opdage hvad der først lignede droppede frames, men som viste sig at være en uhyre ringe pixelrespons. Det gav en form for udtværethed, særligt ved bevægelse, og i eksempelvis Forza Horizon 4 tværs af både PC og Xbox Series X var det som om at panelet ikke rigtig kunne følge med, og tværede enkelte frames ud i hinanden.

Asus ROG Strix XG43UQ

Det er lidt som om at Asus godt vidste det her i forvejen, for i OSD-menuen finder du hele fem Overdrive-indstillinger. At skrue den op et par niveauer hjælper en lille smule, men det kurerer ikke helt sygdommen, og det kan give ghosting også. Desuden er der også bare en principiel størrelse når skærmen koster $1399 (danske priser er svære at finde, eftersom panelet vist først sættes til salg lidt senere på året). Det er omtrent samme pris som et 48" LG C1, der har fire HDMI 2.1-porte, og som hyldes som værende et af de bedste paneler at spille på, ligegyldig om at du er på PC, eller konsol.

Men det betyder ikke at det er direkte ubrugeligt. Trods ujævnhed er det en fryd at bruge til dagligdagens opgaver, blandt andet takket være et anderledes BGR-pixellayout, snarere end et RGB-layout. Højtalerne er desuden slet ikke dårlige, og det er fortsat rart at se en skærm i den her størrelse, hvor der ikke er nogen form for kurvning.

Men det forhindrer det ikke i at være lidt skuffende, at så basale problematikker som kantbaseret belysning har fået lov til at ødelægge et ellers så positivt indtryk.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.