Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
nyheder
Wonder Woman 1984 (HBO Max)

Gal Gadot fik vidt forskellige ting at vide om hendes Wonder Woman-rolle

Angiveligt sagde James Gunn først at de ville lave en tredje film med hende, for så at droppe planerne kort efter.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Da det oprindelige DC Extended Universe kollapsede, blev mange af både figurerne og skuespillerne i en fart vist døren hos DC Studios. Selv ganske populære castingvalg røg i skraldespanden til fordel for et fuldstændig genstartet DC Universe. Et af ofrene for denne genfødsel var Gal Gadot, som ikke fortsætter i rollen som Diana Prince alias Wonder Woman - til trods for at hun oprindeligt fik stillet noget andet i udsigt.

I en samtale i podcastet Happy Sad Confused fortæller Gadot, at da James Gunn og Peter Safran overtog styringen hos DC Studios, fik hun direkte at vide, at planen var at udvikle en tredje Wonder Woman-film med hende i titelrollen.

"No, they told me the opposite. They were like 'we're going to develop it with you, do the third, la la la'. But I saw the way everybody else were handled and I... The Henry [Cavill] situation was not handled elegantly to say the least, the same with Patty [Jenkins]. I feel like, you know, we're all adults and it's all good, and it's not even about them. They are there and are there to do what they believe in and it's all good."

Gadot understregede videre, at hun fortsat er taknemmelig for, at hun fik muligheden for at spille Wonder Woman i en årrække, og forklarede: "it was never mine. I was always just a vessel." Hun kom desuden ind på, at hun håber, at den næste, der overtager rollen, vil "really come pure to this journey."

Der svirrer forlydender om, at Wonder Woman får sin officielle debut i det nye filmiske univers i den kommende Superman-efterfølger i 2027, hvor Adria Arjona meldes som en varm kandidat til at overtage rollen - intet af dette er dog indtil videre blevet officielt bekræftet af parterne.

Wonder Woman 1984 (HBO Max)

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold