Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Game Feast på Xbox Live Arcade

Summer of Arcade får en følgesvend
Thomas Blichfeldt 1 september 2010

Hvis du har Microsoft Points på din Xbox Live-konto, er der ingen tvivl om at den netop overståede "Summer of Arcade" har givet masser af gode grunde til at bruge dem, i form af spil som Limbo og Monday Night Combat.

Microsoft vælger nu at følge op på succesen og er derfor klar med "Game Feast" i slutningen af september og et stykke ind i oktober.

Således vil gyserspillet Hydrophobia være klar den 29. september til 1200 points, mens Twisted Pixels Comic Jumper: Adventures of Captain Smiley er klar den 6. oktober, også til 1200 points. Den 13. oktober står den på Pinball FX 2 hvor prisen afgøres af hvor mange flippermaskiner du køber, og den 20. oktober er det så endelig blevet tid til Super Meat Boy, som endnu ikke har fået en pris.

Yderligere har Microsoft kunne afsløre at det herlige Plants vs. Zombies (1200 points) og Dance! It's your Stage (800 points) vil være klar den 8. september, mens Dreamcast-spillet Sonic Adventure skulle være klar den 15. september til 800 points.

Der skulle altså være mere end nok at bruge dine Microsoft Points på, hvis du stadig har noget til overs.

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.