Sponsoreret Indhold
Som du måske allerede ved, så vil udvikler People Can Fly og udgiver Square Enix fortælle os meget, meget mere om Outriders på torsdag. Dette sker via en udsendelse der er den første af flere, som vil gå i dybden med mekanikkerne, stemningen, karaktererne og verdenen, og nu kan vi vi afsløre, at du kan se den i selskab med Gamereactor.
Vi står nemlig klar på vores live-side kl. 18 dansk tid på torsdag, hvor udsendelsen går i gang, og efterfølgende analyserer vi desuden det der er blevet fremvist, så du får et bedre overblik.
Ydermere vil vi efterfølgende producere en video med højdepunkterne fra fremvisningen, så hvis du er gået glip af udsendelsen, så kan vi være behjælpelige der også.
Til sidst kan du fremadrettet finde nyt om Outriders via en ny dedikeret underside, som byder på trailere, nyheder, interviews og naturligvis de kommende udsendelser frem mod lanceringen til efteråret.