Skip to main content
Gamereactor Nyheder FIFA 18
Nyheder

Gamereactor byder velkommen til vores store eCopa-turnering!

Vi har glæden af at byde velkommen til vores hidtil største turnering. I samarbejde med EA Sports, Coca-Cola og PlayStation kan Gamereactor glædeligt løfte sløret for eCopa, en gigantisk FIFA 18-turnering, hvor du har…
Magnus Groth-Andersen 6 november 2017

Vi har glæden af at byde velkommen til vores hidtil største turnering. I samarbejde med EA Sports, Coca-Cola og PlayStation kan Gamereactor glædeligt løfte sløret for eCopa, en gigantisk FIFA 18-turnering, hvor du har muligheden for at deltage, med en ven, i den gigantiske internationale finale med alt betalt, vinde fede konsoller og meget mere.

Turneringen skydes officielt i gang d. 20 november, men allerede nu kan du skrive dig op på vores turneringsside, og så er du automatisk med når hele initiativet lanceres.

Når turneringen går i gang, så vil du for hver runde modtage en email på den adresse du har angivet, og denne indeholder din modstanders PlayStation ID. Du skal herefter ansøge din modstander, og sætte kampen op. Når kampen er færdig, så skal du tage et billede af resultatet, og uploade skærmbilledet sammen med resultatet på samme side. Husk at du skal være logget ind med din Gamereactor-bruger for at kunne deltage.

Førstepræmien er, som tidligere nævnt, en tur med alt betalt for dig og en ven til den internationale FIFA 18 X Coca-Cola eCOPA Champions Final. Kun vinderen af turneringen spiller. Ledsageren hepper.

Andenpladsen kan løbe afsted med en PlayStation 4 Pro, og har du enten en tredje- eller fjerdeplads får du en Coca-Cola College-jakke og to rammer Coca-Cola Zero Sugar. Der er sågar flere College-jakker at give væk hvis du ender på enten femte- eller sjettepladsen.

Tilbage er der vist ikke andet at sige, end at vi håber på at se dig i turneringen d. 20 november. Er du den bedste til FIFA 18, og er du ivrig efter at bevise det? Her er din chance.

PS: Er du stadig i tvivl om hvordan du skal deltage? Så har vi lavet en række billeder, der gerne skulle guide dig til hvordan du deltager i konkurrencen:

Tryk på Login

Du vil blive bedt om at oprette en bruger, ellers kan du logge ind med en eksisterende bruger, skulle du have sådan en

Udfyld felterne korrekt, og husk at kontrollere om PSN ID'et og email-addressen er korrekt. Klik herefter på "Indsend".

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.