Ja, sådan en overskrift må helt sikkert være blandt de mest mærkværdige vi nogensinde har lavet, men lad os nu lige forklare!
Her på Gamereactor kan vi godt lide at bryde hverdagens trummerum med nogle lidt skæve ideer, og disse tager ikke fokus væk fra vores egentlig fokusområder, men eksisterer nærmest som supplement, og et lille kreativt pusterum for os.
Vi startede med en video af Kia eNiro tidligere på efteråret, og nu følger vi op med en AI-styret tandbørste, se det kan man kalde bredde. Vi kalder videoserien for "Gamereactor Offshoots", og forhåbentlig fortæller titlen dig præcis hvilken slags videoserie det er, nemlig en underholdende måde for Gamereactor at få grinet lidt af, få udloddet nogle præmier en gang imellem og at dække nogle lidt mere skæve emneområder.
Den første Offshots-video handler om tandbørster, men ikke hvilken som helst tandbørste. Oral-B har lavet en AI-styret tandbørste, hvor en akkompagnerende applikation på din smartphone hjælper dig med at finde ud af om du børster tænderne godt nok.
Magnus og Dóri gør det naturligvis til en konkurrence, og hvordan det gik kan du se herunder.
Desuden kan vi også afsløre, at vi udlodder en af disse Genius X-tandbørster i en konkurrence her på siden, og det eneste du skal gøre for at deltage er at svare på følgende spørgsmål:
Hvilket andet praktisk apparat i hjemmet kunne du godt tænke dig at få AI-hjælp fra?
Vi håber at I synes at både Kia-videoen, og denne, passer bedre som "Offshoots", og at I vil deltage i konkurrencen.