Sponsoreret Indhold
Katowice er måske ikke kendt som verdens navle, men mod slutningen af denne uge er det alligevel værd at vende blikket mod byen i det sydlige Polen. Her skal hold som Team Vitality, Natus Vincere og Team Spirit nemlig dyste i en af årets helt store Counter-Strike-turneringer, Intel Extreme Masters Katowice, der løber af stablen fra torsdag den 6. februar til lørdag den 8.
Gamereactor vil være til stede ved IEM Katowice, ikke kun for at opleve stemningen i den massive Spodek Arena, men også for at se på nogle af de nyeste produkter fra Acers populære Predator-serie. Predator, der er blandt turneringens sponsorer, vil blandt andet lade os prøve kræfter med mange af de interessante produkter, der blev præsenteret på CES i Las Vegas tidligere på året, såsom den kraftige og kompakte gamer-laptop HELIOS NEO 16, som vi allerede har taget et smugkig på i videoen herunder.
Udover alt dette ser vi også frem til at snakke SIM-racing med holdet fra R8G, der er stiftet af den tidligere Formel 1-kører Romain Grosjean, så der er al mulig grund til at følge med her på siden og på vores Instagram, hvor vi løbende vil opdatere med alt det nyeste fra IEM Katowice.
