Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

GameStop aflyser Vendor Show for at diskutere position i Norden

Vi har skrevet en del om GameStop-butikskædens lidt dystre tilstand ovre i USA, hvor det lader til at forretningen har svært ved at omstille sig til en mere digital virkelighed. Dog har ingen af…
Magnus Groth-Andersen 1 oktober 2019

Vi har skrevet en del om GameStop-butikskædens lidt dystre tilstand ovre i USA, hvor det lader til at forretningen har svært ved at omstille sig til en mere digital virkelighed. Dog har ingen af rapporterne nævnt kædens fremtidsplaner i Norden. Dog kunne noget tyde på, at det heller ikke her går som håbet.

En anonym kilde med kendskab til GameStops planer har fortalt Gamereactor, at for nylig skulle de have afholdt deres årlige "Vendor Show", hvor distributører og udgivere som eksempelvis Ubisoft skulle fremvise deres kommende og aktuelle titler for udvalgt GameStop-personale. Dette er dog blevet aflyst.

Dette skyldes, ifølge kilden, at ledelsen i Irland har hasteindkaldt til et møde, som angiveligvis kun kan have to mulige resultater. Enten lukkes en række butikker for at holde virksomheden oven vande, ellers trækker GameStop sig helt ud af Norden.

Gamereactor har fuld tiltro til informationens validitet - men udfaldet er åbenbart endnu ukendt.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.